Liahona
Bror Gabriel W. Reid
Maj 2024


»Bror Gabriel W. Reid«, Liahona, maj 2024.

Bror Gabriel W. Reid

Andenrådgiver i Søndagsskolens hovedpræsidentskab

For Gabriel W. Reid er noget af det mest berigende ved at være missionsleder at se missionærer »tage for sig af Kristi ord«, udvikle en kærlighed til skrifterne og ønske at blive mere som Frelseren.

»Hvis man virkelig finder ud af, hvordan man gør sit studium af evangeliet ›lifligt‹ for en, som der står i skrifterne (se Alma 32:28), så ændrer ens liv sig,« siger bror Reid, der afslutter sin tjeneste som præsident for Sydney-missionen i Australien i juli.

Bror Reid blev født i Pago Pago i Amerikansk Samoa. Han taler samoansk, spansk og engelsk. På samoansk, siger han, oversættes ordene tage for sig i Mormons Bog med »taumamafa fiafia« og på spansk med »deleitar«. Han siger, at begge oversættelser betyder nydelse.

Som rådgiver i det nye hovedpræsidentskab for Søndagsskolen siger han: »Jeg glæder mig til at hjælpe andre til at se, hvor stor glæde der er ved at pakke skrifterne ud.«

Gabriel »Gabe« Walter Po’u Reid blev født den 28. maj 1977 som søn af Eugene og Tupu Reid og voksede op i landsbyen Leone i Amerikansk Samoa. Hans kærlighed til Gud og hans ønske om at sætte ham først begyndte i en tidlig alder og styrkede ham, da han spillede amerikansk fodbold for Brigham Young University fra 1999 til 2002 og derefter spillede i National Football League fra 2003 til 2006.

I den periode af sit liv lærte han en værdifuld lektie: »Når Herren fortæller dig noget, går du ›all in.‹«

Bror Reid blev viet til Heather Lynn Sasse i templet i Bountiful i Utah den 24. juni 2000. De har fire børn. Han fik en bachelorgrad i internationale forhold fra Brigham Young University i 2002. I dag ejer han et byggeadministrationsfirma.

Udover at præsidere over Sydney-missionen i Australien har bror Reid tjent som rådgiver i stavspræsidentskabet, højrådsmedlem, biskop, Unge Mænds præsident i menigheden, tempeltjener og fuldtidsmissionær i Santiago Syd-missionen i Chile fra 1996 til 1998.

Udskriv