Det er Herrens visdom, at vi skulle have Mormons Bog
Det er min bøn, at læsningen af Mormons Bog i år vil være en glæde og velsignelse for os alle.
Kære brødre og søstre, vi er så taknemmelige for jeres indsats for at læse i skrifterne med Kom og følg mig. Tak for alt det, som I gør. Jeres daglige kontakt med Gud og hans ord har afgørende konsekvenser. »I lægger grundvolden til et stort værk. Og af det, som er småt, udspringer det, som er stort.«
Når vi læser Frelserens lærdomme i skrifterne, hjælper det os til at forvandle vores hjem til tilflugtssteder med tro og centre for evangelisk læring. Det indbyder Ånden i vores hjem. Helligånden fylder vores sjæl med glæde og omvender os til at blive livslange disciple af Jesus Kristus.
I løbet af disse sidste par år, hvor vi har læst bøger med hellig skrift, har vi observeret panoramaet med Guds belæring af sine børn i alle de største uddelinger af evangeliet.
I hver eneste uddeling har vi set et velkendt mønster. Gud gengiver eller åbenbarer Jesu Kristi evangelium gennem sine profeter. Folket følger profeterne og bliver rigt velsignet. Dog ophører nogle mennesker med tiden med at følge profeternes ord og fjerner sig fra Herren og hans evangelium. Det er det, vi kalder frafald. Evangeliet blev først åbenbaret til Adam, men nogle af Adam og Evas børn vendte sig bort fra Herren i frafald. Vi ser et mønster af gengivelse og frafald, som gentages i Enoks, Noas, Abrahams, Moses’ og andres uddelinger.
I dag lever vi i tidernes fyldes uddeling. Det er den eneste uddeling, som ikke vil ende med frafald. Det er denne uddeling, som vil indlede Frelseren Jesu Kristi andet komme og hans tusindårige rige.
Hvad er så anderledes ved denne uddeling? Hvad har Herren givet os i dag, særligt til vor tid, som vil bidrage til at føre os nærmere Frelseren og aldrig forlade ham?
Et svar, som jeg tænker på, er skrifterne – og især Mormons Bog: Endnu et vidnesbyrd om Jesus Kristus.
Selv om Gud har lovet, at der aldrig vil komme endnu et generelt frafald, må vi være opmærksomme og omhyggelige med at undgå et personligt frafald – idet vi husker det, som præsident Russell M. Nelson har sagt: »Vi er hver især ansvarlige for vores personlige, åndelige vækst.« Studiet af Mormons Bog, som vi gennemgår i år, bringer os altid nærmere Frelseren – og hjælper os med at forblive ham nær.
Vi kalder det »studium«, og det er godt, for det indebærer en indsats. Men vi behøver ikke altid at lære nye kendsgerninger. Nogle gange handler det at læse i Mormons Bog om at føle kontakt til Gud i dag – at få næring til sjælen, at blive styrket åndeligt, før vi går ud for at møde verden, eller at finde heling efter en hård dag ude i verden.
Vi studerer skrifterne, så Helligånden, den store lærer, kan øge vores omvendelse til vor himmelske Fader og Jesus Kristus og hjælpe os til at blive mere ligesom dem.
Med disse tanker i sindet kan vi overveje: »Hvad har Helligånden lært os i denne uge under vores studie af Mormons Bog?« og »Hvordan bringer det os nærmere Frelseren?«
Det er gode spørgsmål til vores skriftstudium derhjemme. Det er også fremragende spørgsmål til indledning af en klasse i kirken om søndagen. Vi forbedrer vores undervisning i kirken om søndagen ved at forbedre vores læring i hjemmet i løbet af ugen. Derfor gælder det i vores klasser om søndagen, at »den, der prædiker, og den, der modtager, [forstår] hinanden, og begge bliver opbygget og fryder sig sammen.«
Her er nogle vers, som Ånden har indprentet i mit sind fra denne uges studium af Mormons Bog:
-
Nefi instruerede Jakob om at »bevare disse plader og overdrage dem … fra slægtled til slægtled. Og hvis der var nogen forkyndelse, der var hellig eller nogen åbenbaring … eller nogen profeti,« skulle Jakob »skrive … dem på disse plader … for [deres] folks skyld«.
-
Jakob vidnede senere: »Derfor gransker vi [skrifterne] … og da vi har alle disse vidnesbyrd, får vi et håb, og vor tro bliver urokkelig.«
Nuvel, disse vers fik mig til at erindre det, Nefi havde sagt tidligere om bronzepladerne:
»Og vi var kommet i besiddelse af de optegnelser … og havde gransket dem og opdaget, at de var … af stor værdi for os i og med, at vi kunne bevare Herrens befalinger for vore børn.
Derfor anså Herren det for víst, at vi skulle tage dem med os, mens vi rejste i ørkenen mod det forjættede land.«
Hvis det var visdom for Lehi og hans familie at have skrifterne, så er det lige så vist for os i dag. Skrifternes store værdi og åndelige kraft fortsætter usvækket i vores liv i dag.
Der har aldrig før i historien været et folk med samme adgang til Mormons Bog og andre skrifter, som vi nyder godt af i dag. Ja, Lehi og hans familie blev velsignet ved at medbringe bronzepladerne, men de havde ikke et eksemplar til hvert telt! Det vigtigste eksemplar af Mormons Bog er vores personlige eksemplar. Det er det eksemplar, vi læser.
I Lehis syn om livets træ, belærte han os om vigtigheden af personligt at opleve Guds kærlighed. Da Lehi havde spist af frugten, så han sin hustru, Sarija, og sine sønner, Nefi og Sam, lidt borte.
»Og de stod, som om de ikke vidste, hvor de skulle gå hen …
Jeg vinkede til dem,« sagde Lehi, »og jeg sagde også til dem med høj røst, at de skulle komme hen til mig og spise af frugten, som var mere ønskværdig end al anden frugt.
Og … de kom hen til mig og spiste [også] af frugten.«
Jeg elsker Lehis eksempel på at være en bevidst forælder. Sarija, Nefi og Sam levede et godt og retfærdigt liv. Men Herren havde noget bedre, noget mere udsøgt til dem. De vidste ikke, hvor de skulle finde det, men det gjorde Lehi. Så han kaldte på dem »med høj røst« om at komme hen til livets træ og selv smage frugten. Hans anvisning var klar. Der var ikke noget at misforstå.
Jeg er selv et produkt af en tilsvarende bevidst forælder. Da jeg var dreng, måske 11 eller 12 år, spurgte min mor mig: »Mark, ved du selv, ved Helligånden, at evangeliet er sandt?«
Hendes spørgsmål overraskede mig. Jeg havde altid forsøgt at være en »god dreng«, og jeg troede, at det var nok. Men min mor vidste, ligesom Lehi, at der var behov for noget mere. Jeg måtte handle og selv vide det.
Jeg svarede, at jeg endnu ikke havde haft den oplevelse. Og hun virkede slet ikke overrasket over mit svar.
Så fortalte hun mig noget, jeg aldrig har glemt. Jeg husker stadig hendes ord i dag: »Vor himmelske Fader ønsker, at du selv ved det. Men du må yde en indsats. Du må læse Mormons Bog og bede for at vide det ved Helligånden. Vor himmelske Fader vil besvare dine bønner.«
Jeg havde aldrig før læst Mormons Bog. Jeg tænkte, at jeg ikke var gammel nok til at gøre det. Men min mor vidste bedre.
Hendes spørgsmål antændte i mig et ønske om selv at vide det.
Så hver aften i det værelse, jeg delte med to af mine brødre, tændte jeg lyset over min seng og læste et kapitel i Mormons Bog. Derefter slukkede jeg lyset, gled ud af min seng og ned på mine knæ og bad. Jeg bad mere oprigtigt og med et større ønske, end jeg nogensinde havde gjort før. Jeg bad min himmelske Fader om at lade mig vide, om Mormons Bog var sand.
Fra det tidspunkt, hvor jeg begyndte at læse Mormons Bog, følte jeg, at vor himmelske Fader var opmærksom på min indsats. Og jeg følte, at jeg betød noget for ham. Når jeg læste og bad, hvilede der en behagelig fred over mig. Kapitel for kapitel voksede troens lys klarere i min sjæl. Med tiden forstod jeg, at disse følelser var bekræftelser af sandhed fra Helligånden. Jeg fandt for mig selv ud af, at Mormons Bog er sand, og at Jesus Kristus er verdens Frelser. Hvor er jeg taknemlig for min mors inspirerede opfordring.
Oplevelsen med som dreng at læse Mormons Bog anlagde en vane med skriftstudium, som fortsat velsigner mig i dag. Jeg læser stadig Mormons Bog og knæler ned i bøn. Og Helligånden bekræfter dens sandheder igen og igen.
Nefi sagde det helt rigtigt. Herren vidste i sin visdom, at vi bør have skrifterne med os hele livet. Mormons Bog er »slutstenen«, som gør denne uddeling anderledes end alle tidligere uddelinger. Når vi studerer Mormons Bog og følger den levende profet, vil der ikke være noget personligt frafald i vores liv.
Opfordringen om at komme til livets træ ved at holde fast i Guds ord var ikke blot en opfordring fra Lehi til hans familie, og det var ikke blot en opfordring fra min mor til mig om at læse og bede om Mormons Bog. Det er også en opfordring fra vores profet, præsident Russell M. Nelson, til hver enkelt af os.
»Jeg lover,« sagde han, »at når I bønsomt studerer Mormons Bog hver dag, vil I træffe bedre valg – hver dag. Jeg lover jer, at når I tænker nøje over det, I studerer, vil himlens sluser åbne sig, og I vil få svar på jeres spørgsmål og vejledning for jer selv.«
Det er min bøn, at læsningen af Mormons Bog i år vil være en glæde og velsignelse for os alle, og det i stadig grad vil drage os nærmere på Frelseren.
Vor himmelske Fader lever. Jesus Kristus er vor Frelser og Forløser. Mormons Bog indeholder hans ord og videregiver hans kærlighed. Præsident Russell M. Nelson er Herrens levende profet på jorden i dag. Jeg ved, at disse ting er sande på grund af det bekræftende vidnesbyrd fra Helligånden, som jeg modtog første gang, da jeg læste Mormons Bog som dreng. I Jesu Kristi navn. Amen.