»Ældste Sandino Roman«, Liahona, maj 2024.
Ældste Sandino Roman
Generalautoritet og halvfjerdser
Ældste Sandino Roman blev introduceret for Jesu Kristi evangelium som barn. Hver søndag tog en af hans mors venner ham og hans søster med hen for at mødes med de 15 andre medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige i en lille kirkebygning i Mexico.
Den femårige dreng bad hver dag til Gud om, at hans familie ville blive omvendt til evangeliet. To år senere blev hans mor og far døbt. Et år efter døbte hans far ham. »Derfor ved jeg, at Herren hører børns bønner,« siger ældste Roman.
At tage imod evangeliet og tjene i Kirken har haft en forandrende virkning på hans familie. »Jeg har set de slutresultater, som evangeliet bringer folk,« siger ældste Roman. »Jeg ved, at det bringer lykke og håb.«
Sandino Roman blev født den 7. august 1973 som søn af Lidia Corral og Prometeo Roman i Igual i Guerrero i Mexico. Mens ældste Roman spillede volleyball på den kirkeejede Benemérito de las Américas high school, mødte han Guadalupe Villanueva Rojas. De blev beseglet i templet i Mexico City den 19. december 1998. De har fire børn.
Ældste Roman fik en bachelorgrad i computersystemer fra ITESM (Monterrey Institute of Technology and Higher Education) i 2000 og en MBA fra Brigham Young University i 2006. Han har arbejdet som marketingchef for Johnson & Johnson og for Kirken som leder af kontoret for Support Services i området i Mexico.
Da han blev kaldet, tjente han og hans hustru som ledere i Quito Nord-missionen i Ecuador. Ældste Roman har også tjent som områdehalvfjerdser, rådgiver i stavspræsidentskabet, biskop, højrådsmedlem og ældsternes kvorumspræsident.
Ældste Roman siger, at hans primære mål i livet, uanset hvor han tjener, er at opnå Herrens tillid. »Jeg ønsker, at han ved, at han kan stole på, at jeg vil udføre dette arbejde,« siger han.