»Et mønster for enighed i Jesus Kristus«, Liahona, okt. 2024.
Et mønster for enighed i Jesus Kristus
Når vi forener os i Jesus Kristus ligesom folket i 4 Nefi, overstiger vores ønske om at være ét vores forskelligheder, hvilket fører til lykke.
Vi lever i en tidsalder, hvor en bølge af splid og mundhuggeri spreder sig over hele kloden. Ved hjælp af teknologi og anstiftet af mennesker, hvis hjerter er blevet kolde, truer disse splittende kræfter med at fylde vores hjerte med foragt og forplumre vores kommunikation med strid. Fælles bånd brydes. Krige raser.
Mod dette bagtæppe længes Jesu Kristi sande tilhængere efter fred, og de søger aktivt at opbygge en anden slags samfund – et, der er grundlagt på Jesu Kristi lærdomme. Til dette formål har Herren pålagt os at »være ét; og hvis I ikke er ét, er I ikke mine« (L&P 38:27). Enighed er et sandt kendetegn for alle Jesu Kristi sande tilhængere.
Hvordan arbejder vi imod splittelsens og stridens kræfter? Hvordan opnår vi enighed?
Heldigvis giver 4 Nefi i Mormons Bog os et eksempel. Dette kapitel beskriver kort, hvordan folket levede, efter Frelseren havde besøgt dem, undervist dem og oprettet sin kirke blandt dem. Denne beretning viser, hvordan disse mennesker opnåede en salig og fredfyldt enighed, og den giver os et mønster, vi selv kan følge for at opnå den samme enighed.
Omvendelse
I 4 Nefi 1:1 læser vi: »Jesu disciple havde dannet Kristi kirke i alle landene rundt omkring. Og [folk] kom til dem og omvendte sig oprigtigt fra deres synder.«
Vi forenes omkring Herren og Frelseren Jesus Kristus. Efterhånden som hver enkelt person lærer om Jesus Kristus, hans evangelium og hans kirke, vidner Helligånden om sandheden i hver enkelt persons hjerte. Vi kan hver især tage imod Frelserens invitation til at have tro på ham og følge ham, ved at omvende os.
Således begynder en persons omvendelsesrejse – væk fra selviske og syndige ønsker og hen mod Frelseren. Han er fundamentet i vores tro. Og når vi hver især ser hen til ham i enhver tanke (se L&P 6:36), bliver han en forenende kraft i vores liv.
Pagter
Optegnelsen i 4 Nefi beretter så, at de, der kom til Kirken og omvendte sig fra deres synder, »blev døbt i Jesu navn; og de modtog også Helligånden« (4 Ne 1:1). De havde indgået en pagt – et særligt, bindende forhold – til Gud.
Når vi indgår og holder pagter, påtager vi os Herrens navn som enkeltpersoner. Vi påtager os også hans navn som et folk. Alle, der indgår pagter og stræber efter at holde dem, bliver Herrens folk, hans særlige skat (se 2 Mos 19:5). Derved rejser vi på pagtens sti, både individuelt og kollektivt. Vores pagtsforhold med Gud giver os en fælles sag og en fælles identitet. Når vi binder os til Herren, hjælper han os til at få vores »hjerter knyttet sammen i enighed og i kærlighed, den ene til den anden« (Mosi 18:21).
Retfærdighed, lighed og hjælp til de fattige
Beretningen i 4 Nefi fortsætter: »Der var ingen stridigheder og mundhuggerier blandt dem, og enhver handlede retfærdigt mod hinanden.
Og de havde alt fælles blandt sig, derfor var der ikke fattige og rige, trælle og frie, men de blev alle gjort frie og delagtige i den himmelske gave« (4 Ne 1:2-3).
I vores timelige anliggender ønsker Herren, at vi er retfærdige over for hinanden og ikke bedrager eller udnytter hinanden (se 1 Thess 4:6). I takt med at vi kommer nærmere Herren, »vil vi ikke have tilbøjelighed til at forurette hinanden, men til at leve fredsommeligt og til at give enhver efter det, der tilkommer ham« (Mosi 4:13).
Herren har også befalet os at tage os af de fattige og trængende. Vi bør »give af vores gods« for at hjælpe dem i overensstemmelse med vores evne til at gøre det, uden at dømme dem (se Mosi 4:21-27).
Vi skal hver især »agte sin broder som sig selv« (L&P 38:24). Hvis vi skal være Herrens folk og være forenede, må vi ikke alene behandle hinanden som ligeværdige, men vi må også virkelig se hinanden som ligeværdige og føle i vores hjerte, at vi er lige – lige for Gud, af lige værdi og lige potentiale.
Lydighed
Den næste lektie i 4 Nefi kommer til udtryk i disse enkle ord: »De vandrede efter de befalinger, som de havde fået af deres Herre og deres Gud« (4 Ne 1:12).
Herren havde undervist disse folk i sin lære, givet dem befalinger og kaldet tjenere til at betjene dem. Et af formålene med at gøre dette var at sikre sig, at der ikke ville være nogen mundhuggerier blandt dem (se 3 Ne 11:28-29; 18:34).
Vores lydighed mod Herrens og hans tjeneres lærdomme er afgørende for, at vi kan blive forenet. Det omfatter vores forpligtelse til at adlyde befalingen om at omvende os, når vi kommer til kort, og hjælpe hinanden i vores stræben efter at gøre det bedre og blive bedre hver dag.
Mødes sammen
Dernæst lærer vi, at folket i 4 Nefi »fortsatte med at faste og bede og med ofte at mødes sammen både for at bede og for at høre Herrens ord« (4 Ne 1:12).
Vi har brug for at mødes. Vores ugentlige gudstjenester er en vigtig mulighed for os til at finde styrke, både individuelt og kollektivt. Vi nyder nadveren, lærer, beder, synger sammen og støtter hinanden. Andre forsamlinger er også med til at fremme en følelse af tilhørsforhold, venskab og fælles formål.
Elsk
Optegnelsen i 4 Nefi giver os så, hvad der måske er den store nøgle til alt dette – den, uden hvilken ægte enighed, ikke er mulig: »Der var ikke nogen strid i landet på grund af Guds kærlighed, som boede i folkets hjerte« (4 Ne 1:15).
Personlig fred opnås, når vi i ydmyg underdanighed virkelig elsker Gud. Det er det største og det første bud. At elske Gud mere end nogen eller noget andet er den tilstand, der bringer sand fred, tryghed, selvtillid og glæde. Når vi udvikler kærlighed til Gud og Jesus Kristus, vil kærlighed til familie og vores næste følge helt naturligt.
Den største glæde, vi nogensinde vil opleve, er, når vi er opslugt af kærlighed til Gud og til alle hans børn.
Næstekærlighed, Kristi rene kærlighed, er modgiften til strid. Det er det primære karaktertræk ved en sand Jesu Kristi discipel. Når vi ydmyger os for Gud og beder af hele vores hjertes styrke, vil Han skænke os næstekærlighed (se Moro 7:48).
Når vi alle stræber efter at have Guds kærlighed i vores hjerte, vil enighedens mirakel virke helt naturligt for os.
Guddommelig identitet
Endelig udviste folket i 4 Nefi et tegn på enighed, der fortjener vores opmærksomhed: »Der fandtes ingen røvere eller mordere, ej heller var der lamanitter eller nogen form for -itter; men de var alle ét, Kristi børn og arvinger til Guds rige« (4 Ne 1:17).
Betegnelserne, der havde delt folket i hundredvis af år, veg tilbage for en mere holdbar og forædlende identitet. De så sig selv – og alle andre – i forhold til deres relation til deres himmelske Fader og Jesus Kristus.
Diversitet og forskelligheder kan være gode og betydningsfulde for os. Men vores vigtigste identiteter er dem, der vedrører vores guddommelige oprindelse og formål.
Først og fremmest er hver eneste af os Guds barn. For det andet er vi, som medlemmer af Kirken, børn af pagten. Og for det tredje er vi hver især Jesu Kristi discipel. Jeg opfordrer os alle til ikke at lade noget andet »fratage, erstatte eller få højere prioritet, over disse tre vedvarende betegnelser«.
Vær ét
Gud indbyder alle til at komme til sig. Der er plads til alle. Vi kan være forskellige, hvad angår kultur, politik, etnicitet, meninger og mange andre ting. Men når vi forener os i Jesus Kristus, falmer sådanne forskelle i deres betydning og erstattes af vores altoverskyggende ønske om at være ét – så vi kan være hans.
Tag de lektier, vi lærer af 4 Nefi, til jer. Når vi hver især stræber efter at inkorporere disse essentielle elementer af samhørighed i vores liv, kan det siges om os, som det blev om dem: »Visselig kunne der ikke findes noget lykkeligere folk blandt alle de folk, der var blevet skabt ved Guds hånd« (4 Ne 1:16).