Kun digitalt
3 principper for hvordan I opbygger samhørighed i jeres menighed eller gren
Frelseren befalede os at være ét med hinanden, men hvordan ser det ud i praksis?
Har I nogensinde kigget rundt i jeres menighed eller gren og bemærket en bred vifte af talenter, baggrunde og interesser? Ældste D. Todd Christofferson fra De Tolv Apostles Kvorum har forklaret, at menigheder i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er unikke, idet de er baseret på geografi. Han har sagt: »Vi vælger ikke en menighed baseret på, hvem vi kan lide eller ønsker at være sammen med. Menigheder vælges for os … og vi lærer at leve med, tjene og elske de mennesker, som muligvis har forskellige baggrunde, præferencer og meninger.« Disse forskelle gør os ofte stærkere.
Frelseren befalede os at »være ét« (L&P 38:27), selv med alle vores forskelle. Så hvad betyder det at »være ét« i vores menigheder og grene? Her er tre principper, der kan hjælpe os med at arbejde hen mod mere samhørighed.
Vær ét med Kristus gennem pagter
Efter den opstandne Frelser viste sig for nefitterne, levede de i fred og harmoni i 200 år. Der var ingen kriminalitet, folket udrettede mirakler, og »visselig kunne der ikke findes et lykkeligere folk« (4 Ne 1:16). Hvordan kan nogen opnå et sådant harmonisk samfund? I skriften står der, at »der ikke var nogen strid i landet på grund af Guds kærlighed, som boede i folkets hjerte« (4 Ne 1:15).
Hvis I stræber efter mere samhørighed med dem, I omgiver jer med, kan I begynde med at evaluere jeres forhold til Gud. Ældste Quentin L. Cook fra De Tolv Apostles Kvorum har givet dette råd: »Vi forenes af vores kærlighed til og tro på Jesus Kristus og som børn af en kærlig himmelsk Fader. Kernen i virkelig at høre til er at være ét med Kristus.«
Hvordan opnår vi en enhed med Gud? Ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt: »Vi er sikkert forbundet til og med Frelseren, når vi værdigt modtager ordinancer og indgår pagter, trofast husker og ærer disse hellige forpligtelser og gør vores bedste for et leve i overensstemmelse med de forpligtelser, vi har accepteret.« At indgå og holde pagter er et af de første skridt frem mod at blive ét med Gud og vores næste.
Fokus på evige identiteter
I Mormons Bog kendetegnes forskellige grupper af mennesker ved forskellige navne, herunder nefitterne, lamanitterne, zoramitterne, ismaelitterne, ammonitterne og andre. Men efter den opstandne Frelsers tjenestegerning for folket var der ingen »form for -itter, men de var alle ét, Kristi børn og arvinger til Guds rige« (4 Ne 1:17).
Vi bør være forsigtige med ikke at skabe betegnelser eller splittelser indbyrdes. Præsident Russell M. Nelson har rådet os til ikke at glemme vores vigtigste identiteter: »Jeg siger ikke, at andre betegnelser og kendetegn ikke er betydningsfulde. Jeg siger ganske enkelt, at ingen identifikator bør udskifte, erstatte eller prioriteres højere end disse tre vedvarende betegnelser: ›Guds barn‹, ›barn af pagten‹ og ›Jesu Kristi discipel‹.«
Jesus var et eksempel på, hvordan man ser ud over verdslige betegnelser eller splittelser, da han underviste den samaritanske kvinde ved brønden. Han vidnede for hende om sin guddommelighed, og hun kunne undervise andre om ham (se Joh 4:9-29). Når vi stræber efter at se os selv og vores næste som Guds børn, alle en del af den samme familie, kan forskelle vige for kærlighed og samhørighed.
Tag jeres unikke rolle til jer
Hvis vi sammenligner os selv med andre, kan det forhindre os i at blive ét med dem. Den gode nyhed for os alle er, at Gud bruger alle mulige talenter og personligheder til at opbygge sit rige.
Da Paulus skrev til de hellige i Korinth, sammenlignede han Kristi kirke med et legeme (se 1 Kor 12:12-17). Han fortalte dem, at hver enkelt kropsdel spiller en afgørende rolle for, at kroppen kan fungere ordentligt, selvom hver del er unik. Han spurgte: »Var hele legemet øje, hvad blev der så af hørelsen?« (1 Kor 12:17).
På samme måde har vi hver især en vigtig rolle at spille – en rolle, der sandsynligvis vil være en anden end vores næstes. Ældste Dieter F. Uchtdorf fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt: »I føler måske, at der er andre, som er mere egnede eller erfarne, som kunne udfylde jeres kaldelser og opgaver bedre, end I kan, men Herren har givet jer jeres ansvar af en årsag. Der kan være mennesker og hjerter, som kun I kan røre og bevæge.« Når vi hver især tager vores unikke roller til os og opfylder dem, så vil vores menigheder, grene og familier blive forenet og fungere som en sund krop.
Et zionsamfund
Ældste Gerrit W. Gong fra De Tolv Apostles Kvorum har lært os: »Herrens genoprettede kirke kan være en inkubator for et zionsamfund. Når vi tilbeder, tjener, nyder og lærer om hans kærlighed sammen, forankrer vi hinanden i hans evangelium.« Herren vil velsigne jer, når I stræber efter at holde hans bud og blive ét i ham – og I erfarer måske, at I har mere tilfælles med medlemmer af jeres menighed og gren, end I tror.