Mishandling og misbrug (Hjælp til ofret)

Hjælpelinjer

Biskopper, grenspræsidenter og stavspræsidenter skal straks ringe til Kirkens hjælpelinje hver eneste gang, de hører om mishandling. Denne ressource anvendes til at hjælpe ofre og imødekomme krav til rapportering. Gå til Hjælpelinje-numre for at få hjælpelinje-numre og flere oplysninger.

Ingen kirkeleder må nogensinde afvise en anmeldelse om mishandling eller rådgive en person til ikke at rapportere en kriminel handling.

USA og Canada

Hvis andre medlemmer hører om mishandling, bør de straks kontakte myndighederne. De bør også rådføre sig med deres biskop eller stavspræsident, som vil ringe til hjælpelinjen for at få vejledning til at hjælpe ofre og opfylde krav om at melde det.

Lande uden for USA og Canada

Find ud af, hvordan og hvornår I skal melde mishandling. Stavspræsidenter og biskopper skal straks ringe til hjælpelinjen for at få vejledning, hvis der findes en i deres land. I lande, hvor der ikke er en hjælpelinje, bør en biskop, der hører om mishandling, kontakte sin stavspræsident. Han vil søge hjælp hos områdets juridiske rådgivning på områdekontoret (se Kirkens Håndbog: Tjeneste i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, 2020, 38.6.2.1, ChurchofJesusChrist.org). Andre medlemmer skal følge alle lovmæssige krav om rapportering og rådføre sig med deres biskop.

Mishandling kan ikke tolereres

Mishandling er misbrug eller misrøgt af andre (for eksempel et barn, ældre mennesker eller en handicappet) på en måde, der forårsager fysisk, følelsesmæssig eller seksuel skade. Kirkens standpunkt er, at mishandling ikke kan tolereres under nogen form, og at de, der mishandler, skal stå til ansvar for Gud. Uanset om en person bliver dømt for mishandling eller ej, kan krænkere komme ud for kirkedisciplinering og kan miste deres medlemskab af Kirken (se Matt 18:6; Mark 9:42; Luk 17:2).

Kirkens første pligter i mishandlingssager er 1) på en venlig og følsom måde at hjælpe dem, der er blevet mishandlet og 2) at beskytte dem, der kan være sårbare for fremtidig misbrug. Mens nogle typer af mishandling kan forårsage fysisk skade, påvirker alle former for mishandling sindet og ånden. Mishandling ødelægger ofte tro og kan skabe forvirring, tvivl, mistillid, skyld og frygt hos ofret. Se »Genkend mishandlingsmønstre« og »Hvad er tegn på, at nogen bliver mishandlet?«

Hjælp ofret til at forstå, at han eller hun ikke er ansvarlig for krænkerens handlinger, og at de ikke forventes at udholde den adfærd.

Vær opmærksom på, at krænkere kan være udspekulerede, manipulerende og bedrageriske, så deres version af begivenhederne kan være anderledes end ofrets. Under alle omstændigheder er ofrets sikkerhed og beskyttelse det vigtigste.

Kirkeledere hverken forventes eller opfordres til at foretage en diagnose eller behandle dem, der kæmper med mentale helbredsproblemer, der er relateret til mishandling. Tilskynd om nødvendigt personen til at overveje at søge professionel hjælp. Familietjenesten kan (hvor den findes) konsulteres og give oplysninger til ledere om ressourcer i deres nærområde.

Når I læser følgende oplysninger, så søg inspiration til at tilpasse disse forslag til ofrets situation, der kan ændre sig, hvis ofret er ægtefælle, barn, ældre forælder eller handikappet person.

Forsøg at forstå

3:28

At ofret føler sig hørt og forstået er lige så vigtigt, som ethvert råd I kan give. Når I taler med ofre, stræb da efter at udvise kærlighed og empati, som Frelseren ville gøre det. Det kræver ofte stort mod fra ofrets side at tale om mishandling og misbrug, og han eller hun kan have brug for bekræftelse og trøst.

Forbliv rolig og vær villige til at tage jer tid til at lytte til ofrets frygt, tvivl og bekymringer. Overvej bønsomt at stille spørgsmål som disse eller på en venlig og fintfølende måde for at I bedre kan forstå ofrets situation og se vedkommendes behov. Sørg for at lade ofret beskrive situationen med sine egne ord frem for at forhøre vedkommende.

Hvad sker der?
Hvor sikker føler du dig?
Hvor sikre er andre omkring dig?
Hvem har du ellers talt om dette med (familie, forældre, kirkeledere eller civile myndigheder)?
Hvad er dine aktuelle behov?
Er der noget andet vedrørende denne mishandling, jeg bør vide?

Ofre for mishandling kan søge hjælp hos kirkeledere til åndelig heling. Kvinder og unge kan føle sig mere trygge ved at mødes med biskoppen eller andre ledere, hvis der er en ven, forældre eller betroet kirkeleder til stede. Sørg for at ofret ved, at hun eller han kan have en støtteperson til stede.

Hjælp den enkelte

Når I giver hjælp eller støtte til ofret, så overvej følgende forslag. Husk at vise empati og være kærlig med jeres forslag.

Hjælp personen til at forstå, hvordan man opnår heling gennem Frelseren og hans forsoning (se Alma 7:11-12; 2 Ne 9:21; L&P 88:6).

Ros ham eller hende for at bruge sit mod til at fortælle om mishandlingen.

Giv ofret forsikring om, at han eller hun ikke har brug for at omvende sig fra at være et offer for mishandling.

Tilskynd personen til at få en præstedømmevelsignelse.

Vær sensitiv over for ofrets egen helingsproces, hvilket kan tage en del tid. Prøv ikke at skynde på eller diktere processen.

Giv ofret tid til at bearbejde sine egne følelser og de udfordringer, der er relateret til mishandlingen, inden I rådgiver ofret til at tilgive den person, der har mishandlet eller misbrugt vedkommende.

Hjælp personen til at føle sig tryg.

Se artiklen »Hvordan forbliver jeg sikker?« for at få mere information.

Tilskynd ofret til at række ud til andre, som vedkommende stoler på for at få hjælp og støtte, heriblandt professionel rådgivning efter behov.

Støt familien

Mishandling påvirker alle familiens medlemmer, såvel som den enkelte. Afgør indvirkningen på personens ægtefælle eller familie og tal om de problemer. Ligesom I viser kærlighed og bekymring for ofret, så sørg for også at vise kærlighed og bekymring for familiemedlemmer, der kan kæmpe med eller have det svært med situationen.

Overvej at bruge offentlige ressourcer eller professionel hjælp til familiemedlemmer, der kan have brug for rådgivning eller støtte.

Hjælp familiemedlemmer til at forstå, hvordan Frelseren kan hjælpe dem med at hele personligt (se Alma 7:11 og Matt 11:28-30).

Giv vedvarende støtte til ofrets familie.

Brug menigheds- og stavsressourcer

Hvis de personer, der er blevet mishandlet, giver jer tilladelse til at tale om situationen med andre, så arbejd under biskoppens ledelse på at finde menighedsledere eller betroede personer, der kan yde vedvarende støtte, vejledning og hjælp. (Se flere oplysninger i oplægget »Forebyggelse og takling af misbrug«).

Tal med biskoppen om, hvordan I støtter den enkelte eller familien, og hvordan I kan reagere positivt i situationen.

Hjælp offeret med at finde og kontakte tilgængelige ressourcer eller få professionel hjælp. Se »Bør jeg få professionel hjælp?«

Ressourcer kan omfatte krisecentre, rådgivere, lægelige ydelser, juridisk assistance og anden støtte.
Afhængigt af situationens omfang og andre hensyn kan personen overveje at involvere de civile myndigheder eller få juridisk beskyttelse.

Vær bønsom og fintfølende omkring offerets behov, og hvem der kan blive tildelt som omsorgssøstre og -brødre. Overvej at medtage offeret i beslutningen, hvis det er passende. Nogle ofre er mere trygge ved et ægtepar som omsorgsgivere frem for to omsorgsbrødre.

Overvej at arbejde med biskoppen for at bruge tid ved et menighedsråd eller andet møde til at oplære ledere i at forebygge og håndtere mishandling.

»Forebyggelse og håndtering af mishandling« dokument med ressourcer