Kaldelser i menigheden eller grenen
Tal med medlemmer om køn


»Tal med medlemmer om køn«, Rådgivningsressourcer, 2023

»Tal om køn«, Rådgivningsressourcer.

Tal med medlemmer om køn

Sommetider har medlemmer spørgsmål, der omhandler deres følelser vedrørende køn. De har måske familiemedlemmer eller venner, der står over for sådanne spørgsmål. Eller de undrer sig måske over budskaber, de har hørt i verden angående køn.

Hvis medlemmer henvender sig til jer og søger råd om anliggender, der har med køn at gøre, så søg bønsomt Åndens vejledning. Hjælp dem til at overveje deres spørgsmål ud fra perspektivet af de evige sandheder, der findes i vor himmelske Faders plan for sine børn. Lyt til dem med kærlighed og medfølelse, og hjælp dem til at stole på og støtte sig til Frelseren for at få forståelse og åndelig styrke.

Når I søger at forstå og hjælpe disse personer, så vær opmærksom på behovet for at støtte familien og bruge de ressourcer, der er til rådighed. Se »Transkønnet: Støtte af andre« i Hjælp til livet i Evangelisk Bibliotek.

Bemærk: Køn er ikke det samme som seksuel orientering. Nogle personer, der betragter sig selv som transkønnede, oplever ikke tiltrækning af samme køn. På samme måde stiller de, der føler sig tiltrukket af personer af samme køn, ikke nødvendigvis spørgsmålstegn ved deres køn. Se »Tiltrækning af samme køn« i Rådgivningsressourcer for at få hjælp til samtaler om seksuel orientering.

Evige sandheder

Vi er vores himmelske forældres højt elskede sønner og døtre – det er vores vigtigste identitet.

Vi levede hos Gud, før vi blev født. Som hans børn har vi potentialet til at blive som ham.

Vores identitet som Guds barn er vores højeste prioritet.

Se også Russell M. Nelson, »Evighedens valg«, verdensomspændende foredrag for unge voksne, 15. maj 2022, Evangelisk Bibliotek; især afsnittet med titlen »For det første, kend sandheden om, hvem I er«.

Vores mandlige og kvindelige legemer er skabt i Guds billede.

Forskellene på vor himmelske Faders døtre og sønner er vigtige i hans evige plan. Disse forskelle giver os mulighed for at skabe liv, såvel som lykkelige, evige familier. Af denne grund befaler han, at vi behandler vores legeme og forplantningens kraft som hellige gaver ved at adlyde kyskhedsloven.

Se også 1 Mosebog 1:27; 1 Korintherbrev 11:11.

Vi har hver især både et legeme og en ånd, og vores legeme er formet i vores ånds billede.

»En persons køn er et fundamentalt særkende ved den enkeltes førjordiske, jordiske og evige identitet og formål« (»Familien: En proklamation til verden«, JesuKristiKirke.org).

Betydningen af ordet køn i familieproklamationen er »biologisk køn ved fødslen«.

Nogle mennesker føler, at deres kønsidentitet (hvad de føler indeni) og deres biologiske køn ikke stemmer overens. Sådanne følelser er ikke syndige, selv om de kan være svære for dem, der oplever dem.

Præsident Dallin H. Oaks sagt, at forvirring om kønsidentitet »kan antage forskellige former på forskellige tidspunkter i en persons liv«. De, der har spørgsmål, bør »tænke langsigtet og forsøge at stole på og handle på evige principper« (»Stå op for sandheden«, verdensomspændende foredrag for unge voksne, 21. maj 2023, newsroom.ChurchofJesusChrist.org). De bør ikke tillade Satan at bruge forvirring om køn til at trække dem væk fra Frelseren eller til at underminere deres tro på vor himmelske Faders plan for deres evige lykke.

Fred i sindet, åndelig styrke og et evigt perspektiv findes i Jesus Kristus, hans evangelium og hans kirke, selvom nogle spørgsmål ikke kan besvares fuldt ud i dette liv.

»Hvis I, et familiemedlem eller en ven kæmper med problemer med identitetsforvirring, opfordrer jeg jer til at anvende både evangeliets lov og vor Frelsers og Forløsers kærlighed og barmhjertighed, som vil hjælpe og vejlede jer, hvis I tålmodigt vandrer på hans stier. Jesus Kristus … viser os den vej, vi må følge for at realisere vor himmelske Faders mest udsøgte velsignelser … Han elsker os og vil vejlede os, når vi stræber efter at følge, hvor han leder os« (Dallin H. Oaks. »Stå op for sandheden«).

Se også Eter 3:16; Lære og Pagter 77:2; 88:15.

Gud elsker alle sine børn, og alle er værdige til kærlighed og respekt.

Folk, der har spørgsmål om deres følelser vedrørende køn, spekulerer ofte over deres forhold til Herren eller deres plads i hans kirke. Selvom vi »ikke [forstår] betydningen af alting«, kan vi stole på Gud og vide, »at han elsker sine børn« (1 Ne 11:17).

Alle er velkomne i kirken. Uanset hvad vores følelser omkring køn måtte være, har vi alle brug for gode venner, der er eksempler på kristuslignende kærlighed. Vi er blevet undervist i følgende om at elske alle Guds børn:

»Enhver, der ikke behandler personer, der har udfordringer med deres kønsidentitet, med kærlighed og værdighed, lever ikke afstemt med lærdommene i det første og andet store bud. Med hensyn til emnet Guds lov må vi huske, at Gud igen og igen har åbenbaret, at han skabte mand og kvinde. Og hvad angår vores pligt til at elske vores næste, må vi huske, at Gud har befalet os tilmed at elske dem, der ikke holder alle bud …

[Husk,] at uanset hvad vores egen varians i mangfoldigheden i vor himmelske Faders skaberværk er, så elsker han os alle, og hans fuldkomne plan for lykke har plads til alle. Vi viser ham vores kærlighed ved at holde hans bud, herunder at elske hans børn (Dallin H. Oaks, »Stå op for sandheden«).