Sorg og tab

Sorg kan være en overvældende følelse. Næsten alle oplever det på et tidspunkt i deres liv. Døden er en del af Guds plan for lykke, men selv med den forståelse, er det svært for mange at slås med de følelser, der knytter sig til at miste en, de elsker. Derudover er døden ikke den eneste kilde til sorg, andre former for tab fremmaner følelser af tab, såsom at miste et job, et forhold, helbred osv. Sorg er en normal reaktion på tab og en følelsesmæssig overgang på vejen til lykke, ikke et udtryk for svaghed eller mangel på tro på Gud eller hans kærlighed.

De, der sørger, har brug for tid til at sørge over deres tab, og de har brug for støttende venner og familie at være sammen med igennem den oplevelse. Den tid, det kræver, for at sorgen fortager sig naturligt og sundt, varierer fra person til person og afhænger af flere faktorer. Var tabet pludseligt eller smerteligt forventet? Hvor følelsesmæssigt tæt var den sørgende på den afdøde? Hvor afhængig var personen af den eller det, der blev tabt? Disse og andre elementer øger vores forståelse af, hvordan man hjælper nogle, der sørger.

Nogle skal undgå ting, der minder dem om deres tab, mens andre finder tryghed i minder. Nogle kan have brug for at komme væk for en tid, inden de er klar til at socialisere eller deltage i kirkemøder og aktiviteter, mens andre straks har brug for sociale kontakter. Det er forskelligt for alle, og folk sørger forskelligt.

Når I tjener nogle, der sørger, så udvis først og fremmest kærlighed. Udtalelser som disse kan være med til at udvise empati:

»Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige, men jeg ønsker, at du ved, at jeg holder af dig.«
»Du behøver ikke at sige noget, hvis du ikke ønsker det, men jeg er klar til at lytte, hvis du vil.«
»Det er okay, at ens følelser skifter fra dag til dag eller fra det ene øjeblik til det andet. Der findes ikke nogen rigtig måde at have det på. Du skal bare tillade dig selv at gennemgå de forskellige følelser, som de dukker op.«
»Jeg er virkelig ked af, at du skal igennem dette.«

Forstå situationen

Når du drager omsorg for nogle, der kæmper med sorg, så overvej at stille spørgsmål som dem herunder på en venlig og kærlig måde for at forstå personens bekymringer, behov og omstændigheder bedre.

Hvordan klarer du dig?
Når du har en god dag, hvad lader så til at udgøre den positive forskel?
Hvor henvender du dig for at få følelsesmæssig støtte?
Hvilke specifikke ting har folk sagt eller gjort, der har hjulpet dig? Hvad har ikke været hjælpsomt?

Derudover kan det være en hjælp at være opmærksom på sorgens stadier. De fleste gennemgår fem forskellige stadier, når de sørger: Fornægtelse, vrede, forhandling, depression og accept. De kan forekomme i enhver rækkefølge, og nogle kan springes over eller blive gentaget mere end en gang. Hvert stadie i sorgprocessen kan kræve en forskellig tilgang fra dem, der drager omsorg. Her er en grundlæggende beskrivelse af hvert stadie:

Fornægtelse: Fornægtelse er typisk det første stadie af sorg. Enkeltpersoner, der oplever fornægtelse, kan benægte, hvad der sker, blive følelsesløse eller gå i chok. Når en person oplever dette stadie, er det ofte bedst at tale empatisk eller bruge tid på bare at sidde stille sammen.
Vrede: I dette stadie kan personer rette sin vrede mod Gud, sig selv eller andre omkring dem. Overvej at tilskynde personen til at føre dagbog over sin vrede. Vedkommende kan beslutte sig for at ødelægge dagbogen, når han eller hun kommer over dette stadie, men indtil videre kan den være et sikkert udløb for vreden.
Forhandling: En person i forhandlingsstadiet kan forsøge at forhandle med Gud og stille »Hvad hvis«-spørgsmål (såsom »Hvad hvis jeg lover at behandle personen bedre?« eller »Hvad hvis jeg tager i templet hver uge?«). Enkeltpersoner kan ofte føle skyld over deres manglende evne til at beskytte den person, der døde, eller at forhindre den ulykke, der har fundet sted. Når nogle går igennem dette stadie ved dødsfald, kan det være en hjælp at spørge dem om, hvad de tror, at den afdøde person ville ønske for dem fremadrettet.
Depression: På dette stadie kan enkeltpersoner føle tomhed, hjælpeløshed, håbløshed og muligvis miste interessen for at deltage i hverdagslivet. De kan begynde at trække sig fra andre. Hvis nogen bliver i dette stadie i en længere periode (fire til seks uger), kan det være nødvendigt at henvise personen til en sorggruppe eller professionelle terapeuter.
Accept: På dette stadie tilpasser enkeltpersoner sig gradvist til deres nye normal. Deres følelser stabiliseres, og de lærer at håndtere sorgen. Det kan være godt at forsikre dem om, at accept er okay, og i tilfælde af død, at deres kære ville ønske, at de finder lykke.

Hjælp den enkelte

Når du forsøger at hjælpe en person, så overvej følgende information:

Hjælp personen med at vide, at det er okay at sørge. Nogle kan opfatte sorg som et tegn på en svækket tro, men det er vigtigt, at enkeltpersoner tillader sig selv at sørge. At tale om, hvordan Jesus sørgede, kan hjælpe medlemmer til at forstå, at det ikke er et tegn på manglende tro (se Joh 11:32-36).
Hjælp personen til at indse, at alle sørger på sin egen måde. Der findes ikke en bestemt måde at håndtere tab på, og alle vil reagere forskelligt. Personen bør ikke føle skyld over at føle eller ikke føle på en bestemt måde.
Kommuniker empatisk (og bliv ved med det længe efter tabet).
- Bed om vejledning til, hvad I skal sige. Det kan være intimiderende at trøste nogen, men det er oftest bedre at række ud og sige noget, end ikke at sige noget. Det er vigtigt, at folk, der sørger, ved, at I bekymrer jer om og ønsker at støtte dem.
- Husk at være følsom. Nogle velmenende udtalelser bliver måske ikke opfattet som empatiske af dem, der sørger. Følgende eksempler kan gøre mere skade end gavn:
  - »Det er en del af Guds plan.«
  - »I det mindste …« (»I det mindste led de ikke«, »i det mindste kan du date andre nu«, »i det mindste kan du finde et arbejde, du faktisk kan lide« osv.)
  - »Jeg har haft en lignende oplevelse.«
  - »Tjen mere.«
  - »Tingene bliver bedre med tiden.«
  - »Du bør …« eller »du vil …«
  - »Vedkommende er et bedre sted nu.«
- I stedet for kan I sige:
  - »Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige andet end at lade dig vide, at du er elsket af mange, heriblandt mig.«
  - »Jeg beder for dig.«
  - Lad gennem jeres ord og handlinger den sørgende vide, at I tænker på vedkommende. At række ud kan være noget så enkelt som at sende en sms.
  - Brug tid med den sørgende.
Lyt. At give råd eller tale med personen er ikke den eneste måde at hjælpe på. Hvis I lytter og lader personen udtrykke sine følelser, vil den gestus ofte blive taget godt imod og være gavnlig. Blot at sidde sammen med personen er en nonverbal måde at kommunikere støtte på. Det kan være svært blot at lytte, fordi I måske føler, at I ikke gør nok for at fikse smerten, men det at lytte er i sig selv en hjælpsom og støttende adfærd.
Reager ikke. Når personer gennemgår sorgens forskellige følelsesmæssige stadier, kan de sige eller gøre noget, der ikke ligner dem. Vær tålmodig og anerkend, at en sådan adfærd ofte er tegn på, hvor i sorgprocessen personen befinder sig.
Oprethold støtte efter tabet. Tilskynd kirkeledere, omsorgsbrødre og -søstre, menighedens medlemmer og venner til at fortsætte med at være følelsesmæssigt støttende længe efter hændelsen. Sorg er en proces, der kan vare måneder, endda år.
Vær opmærksom på selvmordslignende kommentarer og adfærd. Hvis en person taler om selvmord, så tag det altid alvorligt. Se Selvmordssiden i Rådgivningsressourcer. Hvis I er bekymret for nogens sikkerhed, så kontakt straks en lokal psykiatrisk skadestue eller familietjenesten (hvor den er tilgængelig). Kirkeledere kan også kontakte Kirkens hjælpelinje for at få hjælp til sådan en sag. Besøg suicide.ChurchofJesusChrist.org eller afsnittet Selvmord i appen Evangelisk bibliotek for at finde hjælpelinjer rundt omkring i verden og ressourcer til at hjælpe individer, der kæmper med selvmordsrelaterede kriser.

I tilfælde med en kærs død kan sorgprocessen omfatte at hjælpe familien med begravelsen eller bisættelsen. Det kan være svært for en person, der sørger, at planlægge og deltage i en begravelse. Det er vigtigt at være følsom for deres behov, når I støtter og trøster. Find oplysninger om at administrere begravelser og andre relaterede tjenester i afsnit 29.6 i Kirkens Håndbog: Tjeneste i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige (ChurchofJesusChrist.org). Følgende er nogle få ekstra retningslinjer at have in mente:

Begravelser er beregnet til at ære den afdødes liv og hjælpe dem, der sørger, til at finde trøst og fred. En begravelse er ofte en afgørende del af at komme videre i sorgprocessen. Derfor er det vigtigt at være sensitiv over for behov og ønsker hos den enkelte eller familien, der er i sorg. Det kan være nyttigt at tale om frelsesplanen og Jesu Kristi kraft til at trøste. Det er også vigtigt at bruge tilstrækkelig tid på at ære den afdøde og huske vedkommendes forhold og positive karaktertræk.
Sørgende personer kan vælge at tale eller deltage i begravelsen eller ej. Det er et personligt valg, de skal træffe.
Hvis I taler ved begravelsen, så husk at gøre det med empati. Tilskynd andre, der taler (kirkeledere, omsorgsbrødre og -søstre, naboer osv.), til at være følsomme i deres bemærkninger.

Økonomi kan være en bekymring omkring begravelsen og efterfølgende. Hvis en person eller familie har mistet deres forsørger, kan de bekymre sig om deres fremtidige økonomi. Søg åndelig vejledning, når I overvejer, hvordan kirkehjælp eller programmer kan imødekomme nogle af de bekymringer.

Støt familien

Afhængigt af situationen kan familiemedlemmer og andre nære venner også kæmpe med sorg, særligt hvis sorgen er relateret til tabet af en nær person. Overvej oplysningerne i »Hjælp den enkelte« til hvert familiemedlem og nære ven.

Selv hvis det blot er et familiemedlem, der er påvirket af sorg, kan I tjekke med familien og se, hvordan de andre har det. De kan have brug for støtte til at hjælpe deres prøvede familiemedlem.

Brug menigheds- og stavsressourcer

Overvej, når det er passende, at bede menighedsledere eller andre betroede personer om at yde vedvarende støtte. Anmod om personens tilladelse, inden I taler om situationen med andre.

Tilskynd personens udvidede familie og omsorgspersoner til at være opmærksomme. Sorgprocessen kan være langvarig, og personen vil sandsynligvis have brug for ekstra støtte i noget tid. Den støtte må fortsætte længe efter begravelsen.
Nogle personer kan have gavn af at deltage i en støttegruppe. Grupper kan være særligt nyttige for personer, der føler, at ingen forstår deres situation, eller hvordan de har det. Nogle grupper kan man finde gennem de sociale medier. Familielæger, kapeller, hospicer og lignende organisationer kan også hjælpe jer med at finde støttegrupper i jeres område. Familietjenesten tilbyder ikke sorgstøttegrupper, men I kan tale med jeres lokale familietjeneste (hvor den er tilgængelig) for at få henvisninger eller anbefalinger.
Hjælp personen til at få professionel hjælp, hvis det er nødvendigt. Sorg kan være en kompliceret følelse, og en sørgende kan have brug for professionel hjælp. Se siden om mental sundhed i Rådgivningsressourcer.