Kaldelser i menigheden eller grenen
Mental sundhed


»Mental sundhed«, Rådgivningsressourcer, 2020

»Mental sundhed«, Rådgivningsressourcer.

Mental sundhed

11:26

Mental sundhed påvirker vores tanker, følelser, adfærd og forhold. De, der udvikler udfordringer eller sygdom med deres mentale helbred, kan blive hæmmet i deres evne til at håndtere dagligdagens rutiner og krav. Sådanne tilstande er ofte følelsesmæssigt drænende og forvirrende for de personer, såvel som for deres kære og ledere, der forsøger at drage omsorg for den ramte person.

Det er hverken en forventning eller tilrådeligt, at folk, der ikke er sundhedsfagligt uddannet til det, diagnosticerer eller behandler personer, der har problemer med deres mentale helbred. Når personer ikke synes at reagere på almindelige forsøg fra ledere på at være hjælpsomme, bør ingen blive fornærmet over deres mangel på respons. I stedet bør ledere overveje at opfordre personen til at få en mental sundhedsvurdering af en kvalificeret professionel (se Kirkens Håndbog: Tjeneste i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, 2020, 31.2.6). Familietjenesten kan (hvor den findes) konsulteres og give forslag til ledere om mentale sundhedsvurderingsressourcer i deres nærområde. Ledere bør henvise til »Mental sygdom« i afsnittet Hjælpemidler til handicappedeChurchofJesusChrist.org for at få flere oplysninger om psykisk sygdom.

Forsøg at forstå

Når I drøfter bekymringer om mental sundhed, så sørg for udvise kærlighed og empati, som Frelseren ville gøre det. Hvis personen har rakt ud efter hjælp, så tak vedkommende for at bede om hjælp. Da ikke to situationer er ens og folks omstændigheder varierer, så overvej bønsomt at stille personen spørgsmål som disse og så lytte til Ånden efter hjælp til, at I bedre kan forstå vedkommendes situation og se vedkommendes behov.

  • Er du nogensinde blevet diagnosticeret på grund af noget psykisk? Hvis ja, hvor længe har du så haft den? Hvordan påvirker den din beskæftigelse og dine familieforhold?

  • Hvad er dine største bekymring lige nu?

  • Hvilken form for behandling, får du eventuelt fra en sundhedsfaglig? Følger du instruktionerne derfra, og er du tryg ved den behandling, du modtager?

  • Føler du, at din tilstand bliver bedre, er den det samme eller bliver den værre?

  • Hvordan håndterer du din tilstand?

  • Hvordan håndterer dine familiemedlemmer din tilstand? Har de foreslået noget, som du ikke gør lige nu, som du tror kunne hjælpe?

  • Hvilken form for støtte har du?

  • Har du fået indsigt fra vor himmelske Fader om din tilstand? Hvis ja, hvad er den indsigt så?

Med personens tilladelse og med respekt for personens følelser, så overvej at kontakte familiemedlemmer for at få større indsigt i problemet.

Hjælp den enkelte

Når du hjælper den enkelte til at forstå, hvordan deres udfordringer påvirker deres liv, så overvej at bruge nogle af følgende forslag:

Forvis personen om, at vor himmelske Fader elsker vedkommende, og at Frelseren forstår vedkommendes udfordringer.

  • Hjælp personen til at forstå, at psykisk sygdom ikke er en straf fra Gud.

  • Hjælp personen til at indse, at psykisk sygdom ikke kan overvindes med viljekraft alene. Psykisk sygdom betyder ikke, at en person mangler tro, karakter eller værdighed.

Inkludér personen i kirkeaktiviteter og passende tjenestemuligheder.

  • Rådfør jer med personen, familiemedlemmer og andre, der kender personen godt, for at blive bekendt med personens styrker og begrænsninger.

Overvej at konsultere Familietjenesten (hvor den findes) eller lokale udbydere inden for mental sundhed for at identificere støtte- og behandlingsmuligheder. Vær opmærksom på at nogle tilstande kan vare hele livet selv med den bedste behandling.

  • De, som tager medicin bør ikke ændre eller stoppe behandling uden først at konsultere med en sundhedsfaglig.

Selvmord er ofte en risikofaktor for dem, der lider af dårligt mental sundhed. Bliv bekendt med advarselstegnene for selvmord og tag dem meget alvorligt, hvis de observeres.

  • Hvis medlemmet synes at »sige farvel«, tale om selvmord eller udvise alvorlige følelser af fortvivlelse, så søg straks hjælp for vedkommende. Rådfør jer med biskoppen, en sundhedsfaglig person, personens familie eller hospitalets akutmodtagelse. En hjælpelinje er også tilgængelig for ledere. Overvej at ringe til lokale hjælpelinjer for at få øjeblikkelig hjælp. Henvis venligst til artiklen om selvmord i afsnittet Gospel Topics på ChurchofJesusChrist.org for at få flere oplysninger om selvmord og selvmordsforebyggelse.

  • Tilskynd personen til at overveje offentligt sponsorerede støttegrupper, hvis det er tilgængeligt.

Støt familien

Personens mentale helbredsproblemer kan også påvirke vedkommendes families liv. Afgør virkningen på personens familie og overvej, hvordan man bedst varetager deres behov. Vis kærlighed og empati, når du arbejder med familiemedlemmerne.

Tilskynd familien, den udvidede familie og andre involverede til at rådføre sig med hinanden om medlemmets behov og de potentielle ressourcer, der kan hjælpe (se Kirkens Håndbog, 22.3-22.11).

  • Tilskynd familiemedlemmer til at forberede sig på tider, hvor personen kan have brug for at få hjælp til almindelige gøremål.

  • Drøft efter behov, hvordan familiemedlemmer kan hjælpe med regninger, konti, transport og påkrævede sundhedsressourcer (fx professionel terapi, medicin og indlæggelse).

Råd familien til ikke at forvente for meget eller for lidt. Bedring afhænger ofte af den modtagne diagnose og behandling. I nogle situationer er det bedste, de kan håbe på, nogen fremgang snarere end fuldstændig bedring.

Overvej kilder til støtte til familiemedlemmer og venner til dem, der har mentale udfordringer.

  • Sundhedsfaglige kan ofte hjælpe med at identificere støttegrupper, der henvender sig særligt til personens udfordringer.

Brug menigheds- og stavsressourcer

Overvej, når det er passende, at bede menighedsledere eller andre betroede personer om at yde vedvarende støtte. Anmod om personens tilladelse, inden I taler om situationen med andre.

Find en betroet person til at være mentor for medlemmet og tilskynd dem til at mødes ofte.

  • Mentoren bør være en, som personen er komfortabel med og kan være en omsorgssøster eller -bror.

  • Vær omhyggelig med ikke at sætte enkelte medlemsmentorer i situationer, hvor de kan blive udsat for potentiel fare.

Hvis det er passende, så tilskynd familien til at bruge kirkeledere til at drage omsorg for deres kære.

  • Tilskynd dem, der hjælper medlemmet til at gøre ting med personen i stedet for at gøre ting for personen (bring fx personen til en aktivitet eller arbejd side om side med personen om en velfærdsopgave).

Hvis medlemmet har brug for hjælp fra en omsorgsperson på grund af medlemmets psykiske sygdom, så henvis til ressourcen Hjælp til omsorgsgivere.

Hjælp medlemmet til at finde professionel hjælp, hvis det er nødvendigt.

  • Brug lokale ressourcer, som tilbyder hjælp, der stemmer med evangeliets principper.

  • Kontakt den lokale familietjeneste eller områdekontoret for at få flere ressourcer eller rådgivningsmuligheder.