Kaldelser i menigheden eller grenen
Omsorgsgivere


»Hjælp til omsorgsgivere«, Rådgivningsressourcer, 2018.

»Hjælp til omsorgsgivere«, Rådgivningsressourcer.

Hjælp til omsorgsgivere

4:21

En omsorgsgiver er en person, der giver regelmæssig pleje for en, der ikke kan imødekomme alle eller nogle af sine behov. Ofte er personen, der modtager pleje, et familiemedlem, der lever med et fysisk eller mentalt handikap, kronisk sygdom eller alderspåvirkning. Den tidsmæssige forpligtelse, det kræver at tage sig af sådanne personer kan variere fra nogle få timer om ugen til 24-timers pleje.

Omsorgsgivere skal ofte afbalancere arbejde, kirke og andre familieansvar, mens de på samme tid forsøger at yde personlig pleje til en kær. Mens det ofte er en meget givende og berigende oplevelse at yde omsorg, kan arbejdsbyrden ved vedvarende pleje også forårsage bekymringer, udmattelse, økonomisk stres, angst og træthed.

Omsorgsgivere kan have behov, der ikke er synlige for andre, og de kan også tøve med at bede om hjælp. Omsorgsgivere kan have en større risiko for stressrelateret depression, angst, stofmisbrug eller fysiske helbredsproblemer. De kan også opleve sorg, bitterhed eller vrede over tabet af deres håb og forventninger. Deres daglige liv, frihed til at gøre det, de har lyst til, og mål for fremtiden kan være helt forskellige fra det, de engang forventede.

Forsøg at forstå

Når I taler med omsorgsgivere, sørg så for udvise kærlighed og empati, som Frelseren ville gøre det. Da alle situationer er forskellige og hver persons omstændigheder varierer, så overvej bønsomt at stille spørgsmål som disse på en venlig og kærlig måde, for at I bedre kan forstå omsorgsgiverens situation og se vedkommendes behov.

  • Hvad er den nuværende situation, og hvad er dine pligter?

  • Hvad er det sværeste ved det, du gennemgår?

  • Hvordan har det, at du er omsorgsgiver, påvirket din familie (mht. helbred, økonomi, roller, ansvar osv.)?

  • Hvilke udfordringer har du i dit forhold til den, der modtager pleje?

  • Er det sandsynligt, at din situation bliver bedre, forbliver den samme eller bliver værre med tiden?

  • Hvilken form for støtte til at pleje får du lige nu (fra andre familiemedlemmer, omsorgsbrødre og -søstre, lokale ressourcer eller plejepersonale)?

  • Hvilke opgaver og pligter er du og andre familiemedlemmer ikke i stand til at færdiggøre, enten på grund af manglende tid eller evne?

  • Hvad gør du for at passe på dig selv (kost, søvn, motion, rutine lægetjek)?

  • Hvad vil du ellers fortælle mig om din situation?

Hjælp den enkelte

Når du hjælper et medlem i den situation, overvej da at bruge nogle af de følgende forslag.

Få omsorgsgiveren til at forstå Frelserens, Jesu Kristi, styrkende og forløsende kraft (se Alma 7:11-12; L&P 88:6; Mosi 24:13-15).

Afgør, hvordan I kan hjælpe omsorgsgiveren med at bevare kontakten til menighedens medlemmer og gudstjenester.

  • Hvis omsorgsgiveren og modtageren af omsorgen føler, at de er en byrde for menigheden, så hjælp dem til at forstå, at de er værdifulde, og at mange af menighedens medlemmer er glade for at tjene dem.

  • Sørg for at nadveren bliver administreret i hjemmet, hvis der er behov for det.

  • Afgør om omsorgsgiveren har behov for hjælp til at komme i kirke, til templet eller andre aktiviteter.

  • Fortæl omsorgsgiveren, hvordan vedkommendes eksempel og erfaringer hjælper andre medlemmer i menigheden.

  • Overvej at give omsorgsyderen passende mulighed for at tjene, uden at gøre deres byrder tungere.

Besøg omsorgsgiveren og modtageren og udtryk jeres kærlighed til og bekymring for alle involverede.

  • Planlæg besøg i hjemmet for bedre at forstå situationen.

  • Giv opmuntring og hjælp omsorgsgiveren med at forstå, at vedkommende ikke er alene.

  • Sørg for at arrangere præstedømmevelsignelser, når I anmodes om det eller tilskyndes dertil.

  • Tal om, hvad omsorgsgiverens planer er for at tilpasse sig det at pleje, eller hvad vedkommende gør, hvis situationen bliver værre, og hvordan menigheden kan hjælpe.

Find de eksisterende ressourcer, som omsorgsgiveren kan bruge som støtte.

  • Lav en liste over talenter, evner og ressourcer hos familiemedlemmer og venner, der kan give den fornødne hjælp, og lav en plan for at bruge de ressourcer.

  • Hjælp omsorgsgiveren med at finde tid til sig selv. Overvej åndelige og personlige behov, såvel som rekreative muligheder.

Find frem til, hvilke andre ressourcer der er brug for såsom:

  • Økonomisk hjælp

  • Forsikring

  • Hjælp og støtte fra andre i familien

  • Støtte til fysisk og mentalt velvære

  • Beskæftigelse

  • Transport

  • Tilgængelighed og støttende teknologi eller hjælpemidler

Støt familien

Hvis der er andre familiemedlemmer i hjemmet, kan det være, at de skal hjælpe omsorgsgiveren. Afgør hvilken påvirkning det har på omsorgsgiveren og den, der modtager omsorg, såvel som ægtefællen og børn eller andre familiemedlemmer, og tal om disse problemer.

Hjælp børn til at forstå de skiftende roller og behov i hjemmet.

  • Børn og teenagere kan føle, at de har et meget større ansvar, hvis en forælder eller søskende er omsorgsgiver eller modtager omsorg (f.eks. ansvar for hjemmet, haven eller vedligeholdelse af bilen).

  • Forældre, der er omsorgsgivere, eller som modtager omsorg, er måske ikke i stand til at bruge så meget tid med deres børn, som de gerne ville.

Involver børnene i aktiviteter med andre familier i menigheden.

  • Indbyd familier i menigheden til at besøge deres hjem og at deltage i familieaktiviteter, som for eksempel hjemmeaften.

Den person, der modtager pleje, kan føle sig som en byrde for omsorgsgiveren og kan endda have svært ved at finde mening med at leve, hvis vedkommendes evner er meget begrænset. Overvej, hvordan I kan hjælpe personen til at finde formål og glæde.

  • Hjælp afhængigt af situationen ham eller hende til at finde og engagere sig i meningsfulde aktiviteter (såsom tjeneste, fritidsinteresser, familietid, personlige projekter og hobbyer osv.)

  • Overvej muligheder for at tjene i Kirken fra hjemmet, gennem f.eks. FamilySearch-indeksering eller andre online muligheder.

Brug menigheds- og stavsressourcer

Menighedsledere eller andre betroede personer kan yde vedvarende støtte, vejledning og hjælp. Anmod om omsorgsgiverens tilladelse, inden I taler om situationen med andre.

Ledere kan overveje at tale om situationen ved et menighedsråd for at afgøre, hvordan menigheden kan støtte omsorgsgiveren og den person, der modtager pleje.

  • Biskoppen kan bede hjælpeforeningspræsidentskabet om at arbejde med omsorgsgiveren for at vurdere situationen yderligere og afgøre, hvordan I kan imødekomme behov.

  • Ældsternes kvorumspræsident og hjælpeforeningspræsidenten bør overveje at tildele familien dedikerede omsorgsbrødre og -søstre.

  • Hjælp omsorgsgiveren med at finde en betroet person, der kan være en konstant støtte for hende eller ham. Det kan være en omsorgsbror eller -søster, eller et andet medlem af menigheden.

Find måder, hvorpå menighedens medlemmer kan hjælpe.

  • Find medlemmer, der kan besøge hjemmet for at afhjælpe ensomhed.

  • Involver de unge eller andre i tjenesteprojekter for at hjælpe familien.

  • Find måder, hvorpå menighedens medlemmer regelmæssigt kan hjælpe med et pusterum til omsorgsgiveren, mens vedkommende deltager i en støttegruppe, tager sig af åndelige eller personlige behov eller på anden måde får en hvilepause.

Find lokale organisationer og ressourcer og tilskynd omsorgsgiveren til at benytte dem. Ressourcer kan omfatte:

  • Professionelle terapeuter

  • Lokale og nationale støttegrupper for omsorgsgivere (fysisk eller online)

  • Offentlige eller private organisationer

  • Velgørende organisationer (NGO’er)