Kaldelser i menigheden eller grenen
Hvornår skal man overveje professionel hjælp


»Hvornår skal man overveje professionel hjælp,« Rådgivningsressourcer, 2020.

»Hvornår skal man overveje professionel hjælp,« Rådgivningsressourcer.

Hvornår skal man overveje professionel hjælp

Kirkeledere forventes eller opfordres ikke til at være eksperter i mental sundhed. Dog vender personer, der lider af sådanne tilstande, sig ofte til deres ledere for at få hjælp til, hvad de skal gøre.

Selvom næsten alle vil opleve et eller andet aspekt af mentale helbredsudfordringer på forskellige tidspunkter i livet, kan udfordringer være invaliderende. Personer med milde former af visse udfordringer vil ofte reagere på de forslag, der er beskrevet i udgivelsen Adjusting to Missionary Life (hæfte, 2013). Selvom denne ressource blev lavet til missionærer, så hjælper den med at afdække, hvordan personer kan reagere på udfordringer. Desuden kan empatisk støtte fra dig, familiemedlemmer og andre hjælpe personen gennem en udfordring af det mentale helbred.

Hvis en person dog ikke reagerer på disse tilgange, kan en kvalificeret læge eller psykolog være nødvendig for at stille en præcis diagnose.

Nedenfor nævnes nogle mentale sundhedsproblemer, der kan kræve evaluering fra en mental sundhedsfaglig person, og som kirkeledere kan støde på i deres menigheder eller grene.

  • Selvmordstanker eller forsøg

  • Længerevarende depressivt humør

  • Manglende evne til at fungere i essentielle dagligdags situationer.

  • Fortvivlelse, håbløshed, selvhad

  • Cutting, lemlæstelse, selvskade

  • Overdreven frygt for at tage på; intense eller ekstremt vægttab eller vægtforøgelse

  • Ustyrlig, tvangsmæssig eller repetitiv adfærd eller tale

  • Tvangsmæssige eller tilbagevendende tanker eller impulser

  • Gentagne bekendelser af mindre problemer

  • Ustyrlig frygt, panik eller bekymrede tanker

  • Isolation

  • Ekstreme humør- eller personlighedssvingninger

  • Paranoia, vrangforestillinger, at høre stemmer

  • Risikabel seksuel adfærd

  • Omskiftelig adfærd (vred, voldelig, konfronterende)

I disse og andre bekymrende situationer overvejes professionel rådgivning som en mulig løsning (se »Professionel rådgivning og terapi«, Kirkens Håndbog, 31.2.6). Kirkeledere kan rådføre sig med Familietjenesten (hvor den er tilgængelig) eller med områdekontoret for at finde ud af, hvordan de kan hjælpe personen og finde ressourcer.