Kaldelser i menigheden eller grenen
Økonomi


»Økonomi«, Rådgivningsressourcer, 2020

»Økonomi«, Rådgivningsressourcer.

Økonomi

2:35

Alle har ansvar for at forsørge sig selv, såvel som ens familie, så vidt det er muligt. Styring af familiens økonomi bør ske i fællesskab mellem mand og hustru med tillid og åbenhed. Klog økonomistyring kan give sikkerhed og fremme velvære for familien.

Enkeltpersoner kan have økonomiske problemer på grund af arbejdsløshed, overforbrug, uventede nødsituationer eller dårlig styring af økonomien. Hjælp de enkelte til at forstå vigtigheden af at betale en ærlig tiende, leve efter evne, spare op til uventede udgifter og undgå gæld. Når familier bliver mere økonomisk selvhjulpne, vil de føle sig mere sikre og få større fred i deres liv.

Vær opmærksom på, at økonomiske problemer ofte lader til at være en nødsituation. Hjælp enkeltpersoner til at tænke over deres tilgængelige ressourcer (såsom venner eller nære og fjernere familiemedlemmer), inden de søger økonomisk hjælp fra Kirken. Når I opsøger dem, der kæmper, så find tegn på, at de kan være i nød. Fremhæv vedvarende vigtigheden af at være opmærksom på sin økonomi og være forberedt på kritiske situationer eller økonomisk tilbagegang.

Forsøg at forstå

Det kan være belastende, følelsesladet og svært at tale om økonomiske problemer. Når I stiller spørgsmål, sørg så for at udvise kærlighed og empati, som Frelseren ville gøre det. Overvej bønsomt at stille spørgsmål som disse på en venlig og kærlig måde, for at I bedre kan forstå personens finansielle situation og se vedkommendes behov.

  • Hvad er din nuværende økonomiske situation? (F.eks. hvad er din indkomst, hvor meget bruger du, og hvor stor er din gæld?)

  • Hvem står for økonomien i din familie?

  • Hvordan træffer I beslutninger om indkøb? (Er dit forbrug følelsesmæssigt? Er du bevidst om dit budget?)

  • Hvad er din jobsituation?

  • Hvordan ville din situation se ud, hvis du skulle leve af din opsparing?

  • Har du et budget for din familie? Hvor godt følger du det?

  • Hvad har været den største kilde til dine økonomiske problemer? (Mulige kilder kan være overforbrug, udgifter til medicin eller en skilsmisse).

  • Hvem har du bedt om hjælp (familie eller venner)?

  • Hvilken økonomisk hjælp har du allerede fået?

  • Hvilke andre ressourcer har du, du kan bruge?

Hjælp den enkelte

Når du hjælper personen med at forstå principper for selvhjulpenhed, overvej da at bruge nogle af følgende forslag. Når I arbejder sammen, så søg at vise empati og hjælpe personen til at bevare en følelse af værdighed.

Undervis i princippet om at betale en ærlig tiende og give et gavmildt fasteoffer, såvel som principper for selvhjulpenhed.

  • Undervis om, at styring af familieøkonomi bør være et fælles ansvar for mand og hustru.

Find de eksisterende ressourcer til økonomisk hjælp.

  • Lav en liste over talenter og færdigheder.

  • Lav en liste over forbindelser, forhold, ejendele, økonomiske aktiver og andre aktiver, der kan indbringe en indkomst.

Tilskynd familien til aktivt at styre deres økonomi og bruge en gældselimineringskalender eller strategi for at reducere gæld, om nødvendigt, og at øge opsparinger.

  • Bed par om at lægge en forbrugsplan (se Privatøkonomi og selvhjulpenhed (arbejdshæfte).

  • Tilskynd par til at forudse og få styr på forbrug.

  • Tilskynd par til at deltage i gruppen Privatøkonomi og selvhjulpenhed. Hvis der ikke findes nogen i jeres område, så overvej at kontakte stavens selvhjulpenhedsspecialist.

Støt familien

Økonomiske problemer påvirker alle familiemedlemmer. Afgør virkningen på ægtefællen eller andre familiemedlemmer og tal om de problemer.

Tilskynd familien til at gøre økonomien til en familieindsats.

  • Bed familien om at prioritere opsparing (til ting som store fremtidige køb, nødsituationer, missioner og uddannelse).

  • Hjælp familien til at forstå, hvordan man lægger et budget.

  • Tilskynd enkeltpersoner til at følge principper for selvhjulpenhed og henvende sig til familiemedlemmer og venner for at få hjælp og derefter biskoppen, hvis det er nødvendigt.

Brug menigheds- og stavsressourcer

Overvej at arbejde med menighedsledere eller andre betroede personer om at yde vedvarende støtte, vejledning og hjælp. Anmod om personens tilladelse, inden I taler om situationen med andre.

Ledere kan overveje at tale om den situation på et menighedsråd for at finde frem til ressourcer, kontaktpersoner og muligheder for at hjælpe vedkommende.

Sæt familien i forbindelse med nogle, der kan være mentorer, hjælpe dem med at sætte mål og lave en plan for at samarbejde.

Bed velfærdsspecialisten eller andre i menigheden om at hjælpe familien forberede et budget og en forbrugsplan.

Find og tilskynd til brug af velrenommerede lokale organisationer og ressourcer.

Ressourcer kan omfatte:

  • Offentlige og private institutioner

  • NGO’er

  • Nonprofitorganisation

  • Lokale finansielle workshop

  • Online systemer og hjemmesider til pengestyring.