Seminar
Trosartiklerne og Officiel erklæring 1 og 2: Oversigt


»Trosartiklerne og Officiel erklæring 1 og 2: Oversigt«, Lære og Pagter – Seminar – Lærerens hæfte, 2025

»Trosartiklerne og Officiel erklæring 1 og 2«, Lære og Pagter – Seminar – Lærerens hæfte

Trosartiklerne og Officiel erklæring 1 og 2

Trosartiklerne og Officiel erklæring 1 og 2

Oversigt

I årene efter profeten Joseph Smiths død udvidede Kirken de sidste dages helliges skrifter ved at føje Trosartiklerne til Den Kostelige Perle og Officiel erklæring 1 og 2 til Lære og Pagter. Trosartiklerne er 13 korte troserklæringer skrevet af profeten Joseph Smith. Officiel erklæring 1 indeholder skrivelser fra præsident Wilford Woodruff, åbenbaret af Herren for at de hellige skulle stoppe med at indgå polygame ægteskaber sidst i 1800-tallet. Officiel erklæring 2 er bekendtgørelsen af en åbenbaring til præsident Spencer W. Kimball i 1978, der gav yderligere bevis på, at vor himmelske Fader elsker alle sine børn, og at »alle er lige for Gud« (2 Ne 26:33). Den bekendtgørelse gjorde det muligt for alle værdige mænd at modtage Guds præstedømme, og alle værdige medlemmer af Kirken fik deres begavelse i templet.

ikon, øvelse Opfordring til selvransagelse og evaluering. Stil inspirerede spørgsmål, så eleverne kan genkende det, de allerede ved og tror på. Tilskynd eleverne til at indbyde Helligånden til at hjælpe dem til at finde frem til det, de har brug for at vide, og at bære vidnesbyrd om de sandheder, de søger. Se mere om, hvordan Frelseren gjorde dette i afsnittet »Frelseren gav folk muligheder for at blive undervist af Helligånden« i Undervisning på Frelserens måde. I kan også se et eksempel på, hvordan man gør dette, i denne uges lektion med titlen »Officiel erklæring 1«.

Forbered undervisningen

Følgende information giver forslag til, hvad der kan forberedes på forhånd til hver lektion.

Trosartikler

Formål med lektionen: At hjælpe eleverne til at få en dybere forståelse af Frelserens lære ved at studere de sandheder, der findes i trosartiklerne.

Officiel erklæring 1

Formål med lektionen: At hjælpe eleverne til at forstå, at Herren leder sin Kirke gennem fortsat åbenbaring til sine profeter.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at tænke over og derefter spørge deres familie eller venner, hvordan de er blevet velsignet, fordi Jesus Kristus fortsætter med at åbenbare sin vilje gennem sine profeter.

  • Indhold, der kan vises: Selvevalueringsaktivitet i begyndelsen af lektionen

  • Video: »Welcome Message« (04:27, se fra tidskode 00:42 til 01:14)

Officiel erklæring 2

Formål med lektionen: At hjælpe eleverne til at handle i tro, når de står over for usikre situationer eller åndelige spørgsmål.

Vurder jeres læring 10

Formål med lektionen: At hjælpe eleverne til at huske og evaluere, hvordan det at studere Lære og Pagter hjalp dem til at vokse åndeligt.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at medbringe et personligt fotografi af en person eller en oplevelse, som de håber, de altid vil huske.

  • Ting, der kan medbringes: Personligt fotografi, balloner eller billede af balloner oppustet i forskellige størrelser

  • Video: »Spiritually Defining Memories« (16:43, se fra tidskode 15:31 til 16:09)

  • Billeder: Forskellige aspekter eller begivenheder, der skildrer evangeliets gengivelse