Bibliotek
Evangeliets gengivelse


»Evangeliets gengivelse«, Emner og spørgsmål, 2023

Kristus ordinerer de tolv apostle

Vejledning til studium af evangeliet

Evangeliets gengivelse

Fylden af Jesu Kristi evangelium i vore dage

Kort tid efter sin dåb begyndte Jesus Kristus sin tjenestegerning med at lære folk, hvordan de skulle leve i henhold til vor himmelske Faders plan. Jesus belærte om, at der er to store bud: For det første at vi skal elske Gud af hele vores hjerte, sind og styrke; og for det andet at vi må elske andre, som vi elsker os selv (se Matt 22:36-40). Hans budskab var at indbyde mænd og kvinder til at komme til ham, tro på og efterleve sandhederne i hans evangelium og blive frelst.

Jesus kaldte apostle og gav dem myndighed til at repræsentere ham og bistå i hans værk. Han organiserede sin kirke og understregede vigtigheden af evangeliets første principper og ordinancer: Tro på Jesus Kristus, omvendelse, dåb og modtagelse af Helligånden (se Matt 9:13; 16:15-19; 17:19-20; Joh 3:5).

Efter Herrens apostles død gik mange vigtige evangeliske sandheder med tiden tabt eller blev ændret, som det skete for den oprindelige organisation og myndighed i Kristi kirke (se ApG 20:29-30). Men som opfyldelse af profetier genoprettede eller gengav vor himmelske Fader og hans søn Jesus Kristus Kirken og evangeliets fylde. Denne genoprettelse begyndte i 1820 gennem profeten Joseph Smith. Den fortsætter i dag gennem guddommelig åbenbaring givet til nutidige profeter.

Hvad er evangeliets gengivelse og genoprettelsen?

»Evangeliets gengivelse« henviser til, at Jesus Kristus gengav sit evangeliums fylde, præstedømmemyndighed og organiseringen af sin kirke på jorden gennem profeten Joseph Smith og senere profeter. Genoprettelsen er karakteriseret af en række guddommelige åbenbaringer, der begynder med Joseph Smiths første syn og fortsætter gennem nutidige profeter den dag i dag.

Emneoversigt: Genoprettelsen af Kirken

Relaterede hæfter til studium af evangeliet: Joseph Smith, Profeter, Det første syn, Gengivelsen af præstedømmet, Mormons Bog, Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

Afsnit 1

Verden var forberedt på gengivelsen af evangeliet

Det første syn

Efter Kristi apostle døde, blev mange vigtige aspekter af Jesu Kristi evangelium fejlfortolket, væk eller forvansket. Uden levende profeter og den oprindelige myndighed fra Jesus Kristus ophørte Jesu Kristi sande kirke med at eksistere. I den tid, som nogle gange kaldes det store frafald, søgte mange mennesker en sand forståelse af Jesu Kristi evangelium.

Mange begivenheder var med til at forberede verden på gengivelsen af Herrens evangelium og hans kirke. Nøglepersoner ofrede for eksempel meget, deriblandt deres liv, for at oversætte Bibelen til engelsk [og andre sprog] og uddele den til andre. Adgang til skrifterne gjorde det lettere for folk at lære mere om Jesus Kristus. Reformatorer talte imod de uoverensstemmelser, de så i kirken med det, skrifterne belærte om. Mange europæere søgte religionsfrihed ved at slå sig ned i Nordamerika. Utallige mennesker søgte en klarere forståelse af Jesus Kristus, og hvordan man finder fred i dette liv.

Noget at tænke over

  • Mange vigtige aspekter af Jesu Kristi evangelium gik tabt, da hans apostle døde. Denne periode med forfaldet fra det sande evangelium kaldes sommetider det store frafald. Læs Esajas24:4-5; Matthæus 24:9-12; Johannes 16:1-3; 2 Thessaloniker 2:1-4; og 1 Nefi 13:26-29. Hvad siger disse skriftsteder, at der ville ske, når Kristus og hans apostle var væk? Hvordan har gengivelsen af Jesu Kristi evangelium påvirket jeres liv?

  • Læs Joseph Smiths beretning om hans første syn i Joseph Smith – Historie 1:14-20. Hvad lærte Joseph Smith om tilstanden i den religiøse verden omkring ham? Hvorfor er det vigtigt at få et vidnesbyrd om sandheden af evangeliets gengivelse?

Aktiviteter til at lære med andre

  • Bed gruppens medlemmer om at beskrive, hvordan det føles at være sulten. Hvordan kan sult påvirke vores humør, vores prioriteter og vores ønsker? Læs efter denne samtale Amos 8:11-12 sammen. Hvorfor tror I, at profeten Amos valgte dette billedsprog til at beskrive verden under det store frafald? Hvordan kan et tab af evangelisk sandhed sammenlignes med »hungersnød i landet«? Hvordan ville vores liv blive påvirket, hvis vi hungrede efter åndelige sandheder på samme måde, som vi kan hungre efter mad?

  • Ældste Robert D. Hales beskrev i sin tale »Forberedelser til genoprettelsen og det andet komme: ›Min hånd skal være over dig‹«, Ældste Robert D. Hales beskrev flere specifikke begivenheder i verdenshistorien, der var med til at forberede verden på genoprettelsen. Lyt til, eller læs denne tale sammen, og bed derpå gruppens medlemmer om at fortælle, hvad de har lært. Hvordan var Herrens hånd tydelig i de begivenheder, der førte frem til genoprettelsen?

Lær mere

Afsnit 2

Gengivelsen af evangeliet åbnede for tidernes fyldes uddeling

Gengivelsen af Det Melkisedekske Præstedømme

Gengivelsen af Jesu Kristi evangelium bragte nyt lys ind i verden. Det begyndte i foråret 1820, da den unge Joseph Smith bad i en lund nær sit hjem i Palmyra i New York. Han var bekymret for sin åndelige status over for Gud og ønskede at vide, hvilken kirke der var rigtig. Som svar på hans bøn viste Gud Faderen og Jesus Kristus sig for ham.

Med tiden begyndte Gud at gengive evangeliets sandhed til Joseph Smith. Denne udgydelse af sandhed bragte skrifter, præstedømmemyndighed, organisering af Kirken, læresætninger og afgørende ordinancer til frelse og ophøjelse. Denne proces med at uddele evangeliet til jorden medførte, hvad skrifterne kalder »tidernes fyldes uddeling« (Ef 1:10; L&P 112:30). En uddeling er et tidsrum, hvor Herren har en profet og sit evangelium på jorden. I denne sidste uddeling af evangeliet er verden under forberedelse til Jesu Kristi andet komme.

Noget at tænke over

  • Vi lever i tidernes fyldes uddeling – en tid, der er ulig nogen anden. Vi ved, at denne uddeling ikke ender med frafald, men det betyder ikke, at vi ikke står over for store udfordringer. Studer ældste Jeffrey R. Holland tale »Denne, den største af alle uddelinger«. Hvilke udfordringer fremhæver ældste Holland i dette budskab? Hvad lærer I af hans budskab om den indstilling, I kan vælge at have, når I står over for disse udfordringer?

  • Et spændende aspekt ved at leve i tidernes fyldes uddeling er at være en del af den vedvarende genoprettelse. Læs Apostlenes Gerninger 3:19-21; Efeserne 1:3, 10; Lære og Pagter 27:13; 112:30; 128:18. Hvad lærer I af disse vers om, hvad der vil ske i denne uddeling? Hvordan kan I bidrage til dette store værk?

Aktiviteter til at lære med andre

  • At søge og tro på fortsat åbenbaring kan have en betydelig indvirkning på jeres liv. I »Gengivelsen af Jesu Kristi evangeliums fylde: En tohundredeårsproklamation til verden« sagde Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum: »To hundrede år er nu gået, siden denne genoprettelse blev igangsat af Gud Faderen og hans elskede Søn, Jesus Kristus … Vi erklærer med glæde, at den lovede genoprettelse skrider fremad gennem fortsat åbenbaring.« Bed gruppens medlemmer om at fortælle om nutidige åbenbaringer eller inspirerede lærdomme, der har haft en betydelig indflydelse på dem. Hvad lærer I af gruppens erfaringer med nutidig åbenbaring?

  • Begrebet uddelinger kan være svært at forstå. Se videoen »Dispensations: The Pattern of Apostasy and Restoration) (6:52) sammen og stop den efter behov for at stille hinanden spørgsmål og finde svar. Hvordan styrker en forståelse af mønstret for uddelinger jeres vidnesbyrd om genoprettelsen i vore dage? Hvordan har I det med at leve i tidernes fyldes uddeling?

Lær mere

Afsnit 3

Genoprettelsen fortsætter gennem nutidige profeter og apostle

Her mere end 200 år efter, at vor himmelske Fader og Jesus Kristus viste sig for Joseph Smith, fortsætter genoprettelsen. Levende profeter og apostle søger og modtager åbenbaring til at lede Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Herren forbereder sin Kirke og sit folk på Jesu Kristi andet komme. Guds værk fortsætter med at rulle fremad gennem den vedvarende genoprettelse og Herrens tjeneres inspirerede ledelse (se TA 1:9).

I 2018 sagde præsident Russell M. Nelson: »Vi er vidner til en genoprettelsesproces. Hvis I tror, at Kirken er blevet helt genoprettet, så har I blot set begyndelsen af den. Der venter meget mere.« Vent bare til næste år. Og året efter. Spis jeres vitaminer. Få jeres søvn. Det bliver spændende.«

Noget at tænke over

  • I sin tale fra 2014 »Kommer I sovende gennem genoprettelsen?« nævnte præsident Dieter F. Uchtdorf, der dengang var det Første Præsidentskab, tre fristelser, der kan forhindre os i aktivt at deltage i den vedvarende gengivelse af evangeliet. Studer den tale, og læg mærke til de anstødssten, han nævner, der kan forhindre os i at nå vores potentiale. Hvilke af disse kan I arbejde på at overvinde? Læg en plan for at gøre det.

  • Nogle mennesker, der var vidne til mange af genoprettelsens begivenheder, blev inspireret til at skrive om dem. Vælg en salme fra emnesiden »Gengivelsen af evangeliet« i Salmer og sange, og læs dens tekst. Hvad lærer ordene jer om betydningen af genoprettelsen? Hvordan får disse ord jer til at føle? Hvad føler I jer tilskyndet til at gøre?

Aktiviteter til at lære med andre

  • I en tale fra 2020 med titlen »Opfyldelse af profeti« nævnte ældste Ronald A. Rasband adskillige fordums og nutidige profetier, der er blevet opfyldt som en del af gengivelsen af evangeliet. Studer denne tale sammen, og bed derpå gruppens medlemmer om at fortælle, hvilken opfyldelse af profeti, der betyder mest for personerne i gruppen. Hvordan ændrer denne øvelse den måde, I tænker om genoprettelsen på? Hvordan har I det, når I tænker over betydningen af at leve i denne længe ventede tid?

  • I artiklen »Den vedvarende genoprettelse« nævnte ældste LeGrand R. Curtis jun., Kirkens historiker og skriver, tre måder, hvorpå vi kan deltage i den vedvarende genoprettelse:

    • Indgå og holde hellige pagter

    • Udfør de kaldelser og opgaver, vi modtager

    • Hjælp med at indsamle Israel

    Læs som gruppe, hvad ældste Curtis sagde om hvert af disse bidrag til værket. Hvordan føler I jer tilskyndet til at deltage i på dette tidspunkt? Hvordan vil I gøre det? Del jeres idéer med gruppen, og find ud af, hvordan I kan hjælpe hinanden med at nå jeres mål.

Lær mere

Andre ressourcer om gengivelsen af evangeliet