Denne, den største af alle uddelinger
Jeg vil gerne tale til jer om verdens uroligheder og nogle af de udfordringer, som vi står overfor. Siden den 11. september 2001 er vi alle blevet mere frygtsomme, og internationale begivenheder foruroliger os mere, mens terror har fået en helt ny betydning. Jeg ved, at mange af jer i hjertet grunder over, hvad alt dette skal betyde i forbindelse med verdens ende og jeres eget liv. Mange har spurgt: »Er dette timen for Frelserens genkomst og alt det, som er profeteret omkring den begivenhed?«
Faktisk var der en missionær, som ikke så længe efter den 11. september 2001, oprigtigt og fuld af tro spurgte mig: »Ældste Holland, er dette de sidste dage?« Jeg kunne se inderligheden i hans ansigt og en smule frygt i hans øjne. Jeg svarede: »Ja, ældste, vi lever i de sidste dage, men det er der jo ikke noget nyt i. Frelserens lovede genkomst begyndte med Joseph Smiths første åbenbaring i 1820. Vi kan være sikre på, at vi lever i de sidste dage – i mange, mange år endnu.« Jeg gav ham et venligt håndtryk og sendte ham på vej. Han smilede og virkede mere opsat på at sætte det hele ind i en sammenhæng, og han rankede ryggen lidt mere, da han forlod mig.
Jeg vil skynde mig at sige, at jeg godt ved, hvad den unge mand virkelig spurgte om. Det han egentlig mente var: »Når jeg at fuldføre min mission? Er der nogen mening i at tage en uddannelse? Kan jeg håbe på at blive gift? Har jeg en fremtid? Venter der mig nogen lykke fremover?« Og jeg vil sige til jer, hvad jeg sagde til ham: »Ja, bestemt – til samtlige spørgsmål.«
Hvad angår tidspunktet for Kristi triumferende og synlige genkomst og de deraf følgende store omvæltninger, så ved jeg ikke, hvornår det skal ske. Det er der ingen, der gør. Frelseren sagde, at selv ikke englene i himlen vidste det (se Matt 24:36).
Vi bør da holde øje med tegnene, vi bør da leve så trofast, som vi overhovedet kan, og vi bør da fortælle alle andre om evangeliet, så dets velsignelser og beskyttelse kan blive alle til del. Men vi må ikke blive handlingslammede, blot fordi disse begivenheder og andre af de følgende begivenheder ligger foran os. Vi kan ikke holde op med at leve livet. Faktisk bør vi leve livet mere fuldt ud, end vi tidligere har gjort. Det er jo trods alt tidernes fyldes uddeling.
Tro blot, frygt ikke
Jeg har blot to ting at sige til jer, der frygter for fremtiden. Jeg siger dem kærligt og lige fra hjertet.
For det første må vi aldrig lade frygt og frygtens fader (som er Satan selv) lede os væk fra vores tro og trofaste livsførelse. Ethvert menneske i enhver tidsalder har ved tro måtte vandre ind til det, som altid har rummet en vis uvished. Sådan er planen. Bare vær trofast. Gud er ved roret. Han kender dit navn, og han kender dine behov.
Tro på Herren Jesus Kristus – det er evangeliets første princip. Vi skal gå fremad. Gud forventer, at du har nok tro, beslutsomhed og tillid til ham til at fortsætte fremad, fortsætte med at leve, og fortsætte med at glæde dig. Han forventer ikke bare, at du skal se fremtiden i møde. Han forventer, at du griber den og former den – at du elsker den, glæder dig over den, og fryder dig over dine muligheder.
Gud venter ivrigt på en chance for at besvare dine bønner og realisere dine drømme, sådan som han altid har gjort. Men det kan han ikke, hvis du ikke beder, og han kan heller ikke, hvis du ikke drømmer. Kort sagt, så kan han ikke gøre det, hvis du ikke tror.
To skriftsteder, som trøster
Her er to skriftsteder, som begge er henvendt til dem, der lever i farlige tider.
Det første stammer fra afsnit 101 i Lære og Pagter. Denne åbenbaring blev givet, da de hellige, som var samlet i Missouri, led under frygtelige forfølgelser. Jeg skulle mene, at det på sit højdepunkt nok var den vanskeligste og farligste tid – ja, sågar »terrorfyldte« tid – som Kirken indtil da havde oplevet.
Og dog sagde Herren midt i disse skræmmende tider følgende til sit folk:
»Lad derfor jeres hjerter finde trøst med hensyn til Zion, for alt kød er i mine hænder; vær rolig og vid, at jeg er Gud.
Zion skal ikke flyttes fra sit sted, til trods for at hendes børn bliver spredt.
De, der bliver tilbage og er rene af hjertet, skal vende tilbage og komme til deres arvelodder, de og deres børn, med sange om evigtvarende glæde, for at opbygge Zions øde steder –
og alt dette for at profeterne må blive opfyldt« (L&P 101:16-19).
Så lad jeres hjerte være fortrøstningsfuldt med hensyn til Zion. Og husk, at den mest grundlæggende definition på Zion, som vi nogensinde har fået, er: »de rene af hjertet« (L&P 97:21). Hvis I vil holde jeres hjerte rent, så kan I og jeres børn og børnebørn synge sange om evigtvarende fryd, mens I opbygger Zion – og I skal ikke flyttes fra jeres sted.
Det andet vers, som jeg vil henvise til er Frelserens ord til sine disciple, da han stod konfronteret med sin korsfæstelse, og da de stod konfronteret med deres frygt, forvirring og forestående forfølgelse. Den sidste gang han i dette liv var sammen med dem og vejledte dem, sagde han: »Sådan har jeg talt til jer, for at I skal have fred i mig. I verden har I trængsler; men vær frimodige, jeg har overvundet verden« (Joh 16:33).
Så lad os, i en verden fuld af trængsler, huske vores tro. Lad os genkalde os de andre løfter og profetier, som er blevet givet, alle de opmuntrende ord, og lad os leve livet fuldt ud med større tapperhed og mere mod end på noget andet tidspunkt.
Kristus har overvundet verden og banet vej for os. I vore dage har han sagt til os: »Bind derfor op om lænderne, og vær rede. Se, riget er jeres, og fjenden skal ikke sejre« (L&P 38:9).
Tre profetiske citater
Det fører mig frem til det andet punkt, som jeg gerne vil fastslå om den tid, vi lever i. Vi har gjort vores entré på den jordiske scene i den mest storslåede uddeling, som nogensinde har været menneskene forundt, og vi må få det bedste ud af det.
Her er et af mine yndlingscitater fra profeten Joseph Smith (1805-1844): »Zions opbygning er en sag, som har optaget Guds folk til alle tider; det er et emne, som profeter, præ-ster og konger med særlig glæde har dvælet ved. De har med lykkelig forventning set frem til den tid, som vi lever i, og optændt af himmelsk og lykkelig forventning har de sunget og skrevet og profeteret om vor tid … vi er det udsete folk, som Gud har udvalgt til at føre denne sidste dages herlighed ud i livet.«1
Læg mærke til den lignende forvisning fra præsident Wilford Woodruff (1807-1898): »Den Almægtige er med sit folk. Vi får alle de åbenbaringer, vi har brug for, hvis vi blot gør vores pligt og adlyder Guds befalinger … Så længe jeg lever … vil jeg gøre min pligt. Jeg vil have, at de sidste dages hellige gør deres pligt … De har et stort og mægtigt ansvar. Gud og alle de hellige profeter holder øje med os. Dette er den store uddeling, som har været omtalt siden verdens skabelse. Vi er samlet … ved Guds kraft og befaling. Vi udfører Guds værk … Lad os fuldføre vores mission.«2
Lad mig til sidst citerer dette fra præsident Gordon B. Hinckley, vores nuværende profet, som leder os gennem disse udfordrende tider: »Vi, der tilhører denne generation, er frugten af alt, hvad der er gået forud. Det er ikke nok blot at være kendt som medlem af denne kirke. Der påhviler os et højtideligt ansvar. Lad os se det i øjnene og arbejde på det.
Vi må leve som Kristi sande disciple ved at udvise næstekærlighed over for alle, ved at gengælde ondt med godt, ved at undervise i Herrens veje ved vores eksempel og ved at yde den vældige tjeneste, som han har opridset for os.
Må vi leve værdigt til at få den herlige gave af lys og forståelse og evig sandhed, som er blevet givet os gennem alle fortidens farer. Af en eller anden årsag er vi – blandt alle dem, som har vandret på jorden – blevet ført frem i denne enestående og vidunderlige tid. Vær taknemlige og frem for alt trofaste.«3
Over en repræsentativ periode af vor tid har vore profeter sat fokus, ikke på de rædsler, som fandtes i deres levetid, og ikke på de sidste dages skræmmende sider, men på muligheder og velsignelser og frem for alt ansvaret for at gribe de privilegier, som tilbydes os i denne den mest storslåede af alle uddelinger. Jeg holder meget af den udtalelse fra profeten Joseph Smith, som påpeger, at tidligere profeter, præster og konger »med lykkelig forventning har set frem til den tid, som vi lever i; og de har sunget og skrevet og profeteret om vor tid«. Hvad var det, de glædede sig sådan over? Jeg kan forsikre jer om, at de ikke fokuserede på rædslerne og tragedierne. Præsident Wilford Woodruffs ord lød: »Gud og alle de hellige profeter holder øje med os. Dette er den store uddeling, som har været omtalt siden verdens skabelse.« Lad mig gentage præsident Hinckleys ord: »Af en eller anden årsag er vi – blandt alle dem, som har vandret på jorden – blevet ført frem i denne enestående og vidunderlige tid. Vær taknemlige og frem for alt trofaste.«
Jeg ved ikke, hvilke følelser alt dette indgyder jer, men for mit vedkommende forsvinder al unødvendig angst for den tid, vi lever i, pludselig, og jeg føler mig ydmyg, åndeligt begejstret og motiveret af den mulighed, som vi har fået tildelt. Gud våger over sin verden, sin kirke, sine ledere, og han våger bestemt også over dig. Lad os blot sikre os, at vi er »rene i hjertet«, og at vi er trofaste. Hvor vil I dog blive velsignet. Hvor vil jeres børn og børnebørn blive lykkelige.
Tænk på den hjælp, som vi får til at føre evangeliets lys ud i en formørket verden. Vi har omtrent 53.000 missionærer – langt flere end i nogen anden tidsalder. Og det antal gentages hvert andet år af dem, som tager ud for at afløse dem, der rejser hjem! Men vi har brug for endnu flere.
For mere end 2000 år siden var der et tempel i den gamle verden og to eller tre templer på Mormons Bogs tid, men nu bygges der templer så hurtigt, at vi knap kan tælle dem!
Tilføj dertil computerens mirakel, som hjælper os med at dokumentere vores slægtshistorie og udføre ordinancer for vore afdøde. Tilføj til dette de moderne transportmidler, som gør det muligt for generalautoriteter at rejse kloden rundt og personligt bære vidnesbyrd om Herren for alle de hellige i alle lande. Og tilføj dertil, at dér, hvor vi ikke kan komme, kan vi nu »sende det«, som skrifterne beretter, via satellittransmissioner (se L&P 84:62).
Tilføj hertil alle de aspekter af uddannelse, videnskab, teknologi, kommunikation, transport, lægevidenskab, ernæring og åbenbaring, som omgiver os, og så kan vi begynde at forstå, hvad englen Moroni mente, da han gentagne gange citerede for den unge profet Joseph Smith fra profeten Joel fra Det Gamle Testamente, at i de sidste dage skulle Gud udgyde sin Ånd over »alle mennesker«, og at menneskeheden skulle velsignes med lys inden for alle virkeområder som følge af Jesu Kristi evangeliums gengivelse (Joel 3:1; fremhævelse tilføjet; se også JS-H 1:41).
Når vi overvejer alle de velsignelser, som vi nyder i vores uddeling, stopper vi op og siger til vor himmelske Fader: »O, store Gud!«4
En bryllupsfest
Lad mig tilføje endnu et element til dette syn på vores uddeling. Eftersom vores uddeling er den sidste og største af alle uddelinger, fordi alt til sidst skal afsluttes og fuldføres i vor tid, er der et særligt ansvar, som påhviler os i Kirken i dag, men som ikke hvilede på samme måde på Kirkens medlemmer i tidligere tider. Vi har det ansvar at berede Guds Lams Kirke til at modtage Guds Lam – i egen høje person i sejrrig herlighed, når han kommer i sin rolle som herrernes Herre og kongernes Konge.
Det er vores ansvar som kirke og som enkeltpersoner at være værdige til, at Kristus kan komme til os, at være værdige til at han skal tage imod os og anerkende, modtage og omfavne os. Det liv, som vi fører frem for ham i den hellige stund, skal være ham værdigt!
For nu at anvende skriftens sprog, så er vi dem, der af alle mennesker i hele historien, er udset til at berede bruden (Kirken) til brudgommen (Frelseren) og være værdige til at blive inviteret med til bryllupsfesten (se Matt 22:2-14; 25:1-12; L&P 88:92, 96).
Så jeg lægger min frygt for fremtiden til side og fyldes med en overvældende forståelse af min pligt til at berede mit liv (og i det omfang, som jeg kan, også Kirkens medlemmers liv) til den længe forudsagte dag, til den tid, hvor vi overdrager Kirken til ham, hvis kirke det er.
Jeg ved ikke, hvornår den enestående dag oprinder. Jeg ved ikke, hvem der er til stede, så de kan opleve det. Men en ting ved jeg dog: Når Kristus kommer, skal medlemmerne af hans kirke opføre sig sådan, som medlemmer af hans kirke forventes at opføre sig, hvis vi skal anerkendes af ham. Vi skal udføre hans værk, og vi skal efterleve hans lærdomme. Han skal hurtigt kunne genkende os som sine disciple.
Det er bestemt derfor, at præsident Hinckley har sagt: »Det er ikke nok for os, dig og mig, nu, i vor tid blot at være kendt som medlem af denne kirke … Vi skal leve som Kristi sande disciple.« Dette er de sidste dage, og I og jeg skal være de bedste sidste dages hellige, som vi formår at være.
Lev fortrøstningsfuldt
Er der en lykkelig fremtid i vente for jer og jeres efterkommer i de sidste dage? Ja, bestemt! Kommer der vanskelige tider, når disse ildevarslende advarsler og profetier for de sidste dage opfyldes? Ja, selvfølgelig. Vil de, der har bygget på Kristi klippe modstå vind, hagl og pile i hvirvelvinden? Det ved I godt, at de vil. Det er et sikkert løfte. Det er hans løfte! At »den klippe, som I er bygget på … er en sikker grundvold, en grundvold, hvorpå menneskene, hvis de bygger derpå, ikke kan falde« (Hel 5:12).
Jeg overbringer jer min kærlighed og mit vidnesbyrd om, at Gud ikke alene lever, men også elsker os. Han elsker dig. Alt, hvad han gør, er til vor gavn og beskyttelse. Der er ondskab og sorg i denne verden, men han rummer hverken ondskab eller slette hensigter. Han er vor Fader – en fuldkommen fader – og han vil hjælpe os med at finde ly for uvejret.
Jeg bærer ikke alene vidnesbyrd om, at Jesus er Kristus og Guds Enbårne Søn, men også at han lever, at han elsker os, og at vi, takket være hans sonoffers styrke og fortjenester, kan leve evigt.
Dette er Guds kirke og rige på jorden. Sandheden er blevet gengivet. Lev fortrøstningsfuldt med optimisme, tro og hengivenhed. Tag alvorligt på livets udfordringer, men lad dem ikke skræmme jer eller gøre jer modløse. Oplev de helliges glæde ved de sidste dage – men aldrig en handlingslammende angst eller destruktiv fortvivlelse.
»Frygt derfor ikke, lille flok … Se hen til [Kristus] i alle jeres tanker; tvivl ikke, frygt ikke« (L&P 6:34, 36).
»I har endnu ikke forstået, hvor store velsignelser Faderen har … beredt til jer … [V]ær … ved godt mod … Riget er jeres, og dets velsignelser er jeres, og evighedens rigdomme er jeres« (L&P 78:17-18).
Jeg overbringer jer min velsignelse, min kærlighed og et apostolsk vidnesbyrd om sandheden af alt dette.
Fra et foredrag i Kirkens Uddannelsessystem den 12. september 2004.