Kirkens mangfoldighed bryder stereotyper

I Harlem leder en afroamerikansk biskop sin menighed i bøn. I Miami træder naboerne ind i en knald-gul kirkebygning og hilser på hinanden på haitisk. I Salt Lake City underviser en lærer sin bibelklasse på kinesisk. I mellemtiden synger en hel menighed i Florida fysisk poesi på amerikansk tegnsprog. Og i Californien holder et barn sin første tale i Primary på spansk.

Dette billede er en slående kontrast til det stereotype billede, som mange har af Kirkens medlemmer i USA som hvide, middelklasseborgere fra Utah. Det portrætterer dog lige præcist det foranderlige billede af Kirkens medlemskab, som i stigende grad bliver mere og mere forskelligt, og som afspejler en bred vifte af kulturer og erfaringer.

Denne mangfoldighed er ikke forbigået af medierne med deres proklamerende overskrifter såsom »Mormonerne vinder ind i den indre by – Kirken tiltrækker flere negere og latinamerikanere« i Philadelphia Inquirer, »SDH-Kirke følger medlemmerne til den indre by« i Denver Post, »Farveblind tro« i Chicago Reporter og »Mormonerne i Harlem har brug for mere plads« i New York Times.

Jan Shipps, emeritus professor i historie og religiøse studier ved Indiana University, sagde, at journalisterne ofte ringer til hende, fordi de er overraskede over Kirkens fremgang i den indre by. »›Hvor er mormonerne?‹ spørger de. Jeg fortæller dem, ›at de er overalt.‹«

I USA taler over 150 sidste dages helliges menigheder i alt 20 forskellige sprog, deriblandt navajo, polsk, russisk, spansk og tysk.

Megen af Kirkens fremgang kan tilskrives det globale frivillige missionærprogram, det største af sin slags i verden. Flere end 52.000 missionærer underviser i 347 missioner i over 140 lande.

»Vi arbejder hårdt på at udsende et budskab, som bringer håb,« sagde ældste Earl C. Tingey fra De Halvfjerds’ Præsidium. »Vore budskaber hjælper familier. Vi bringer håb og fortæller, hvordan en far kan være en far og en mor en mor – og det er alt sammen baseret på Jesu Kristi lærdomme.«

På samme tid var ældste Tingey hurtig til at påpege den sidste dages hellige tros særegenhed i den kristne verden. Han siger, at Kirken hverken er katolsk eller protestantisk, men en genoprettelse af Jesu Kristi oprindelige kirke.

Internationalt bliver Kirken også mere forskelligartet. Flere end halvdelen af alle Kirkens medlemmer bor nu uden for USA, en milepæl som blev nået i februar 1996.

Dette verdensomspændende medlemskab på næsten 13 millioner sidste dages hellige er et langt spring fra seks medlemmer i april 1830, da Joseph Smith organiserede Kirken i staten New York.

Denne fremgang blandt de forskellige kulturer og lande er blevet Kirkens største udfordring. For at imødekomme denne udfordring oversætter Kirken skrifter, konferencetaler, satellittransmissioner, undervisningsmaterialer, tidsskrifter, computerprogrammer, oplysninger på hjemmesiden samt andre materialer til over 100 forskellige sprog. Som resultat heraf har Kirken en af de største oversættelsesorganisationer i verden.

I en tale afholdt i 2000 til National Press Club i Washington D.C., sagde præsident Gordon B. Hinckley, at Kirkens fremgang havde medbragt nogle virkelige udfordringer. »Den første er oplæringen af lokale ledere. Den anden … er at stille bygninger til rådighed, idet vi vokser så hurtigt.«

I bestræbelse på at dække behovet for flere kirkebygninger bliver hundredvis af nye bygninger hvert år bygget rundt om i verden.

Men oplæring i lederskab i menigheder, hvor ingen har været medlemmer af Kirken ret længe, giver særlige udfordringer. I nogle lande, hvor Kirken for nylig er blevet etableret, har nogle ledere modtaget deres ledelsesopgaver blot få måneder efter, at de tilsluttede sig Kirken. Disse nye ledere har derfor kun få rollemodeller inden for lederskab.

Efter at have erkendt denne udfordring har Kirken etableret områdekontorer rundt om i verden, som bliver ledet af generalautoriteter. De mødes regelmæssigt med de nye lokale ledere og underviser dem på deres modersmål.

Samtidig med den opsigtsvækkende fremgang kommer der også en udfordring om at forene sidste dages hellige fra mange kulturer. Ældste Dallin H. Oaks fra De Tolv Apostles Kvorum sagde, at den voksende mangfoldighed blandt medlemmerne er blot en tilstand, ikke et af Kirkens mål. Det virkelige mål er enighed, ikke mangfoldighed. »Vi forkynder enighed blandt de hellige og tolerance med henblik på personlige forskelle, som er uundgåelige i en mangfoldig befolknings tro og adfærd.«

Som resultat bestræber Kirken sig på at undervise sidste dages hellige rundt om i verden i Kirkens lærdomme og at oplære lokale ledere uden at påtvinge en amerikansk kultur.

»Sommetider er vores kultur og den vestlige kultur meget forskellig,« sagde Seung Hwun Ko, et medlem af Kirken i Seoul i Korea, »men når vi taler om Jesu Kristi evangelium kommer vi hinanden i møde.«