FORTÆL MIG EN HISTORIE
Bikubepigerne i Iowa City 1. Menighed var ikke gamle nok til at deltage i de unges håndkærretur, men de var alligevel opsatte på at tage del i hyldesten til håndkærrepionererne. En af deres vejledere anbefalede dem at melde sig som fortællere ved Håndkærrefestivalen.
Pigerne besluttede sig for at benytte oplevelsen som en del af deres Personlige fremgangsprojekt. Hver af pigerne syede sin egen kyse til den autentiske pionerdragt. De øvede sig i flere timer for at lære den historie, de havde valgt, udenad. Det var historien om Fanny Fry, der rejste med George Rowleys håndkærrekompagni i 1859.
Fanny kom væk fra sin egen familie og udholdt mange trængsler under vandringer over prærien. En dag besvimede hun og blev kørt over af sin håndkærre. Søstrene, der troede, at hun var død, gjorde hende klar til begravelse. Bikubepigerne fra Iowa nyder at fortælle om, hvor overraskede disse gode søstre blev, da Fanny slog øjnene op. Trods sine kvæstelser fortsatte Fanny og blev senere genforenet med sin søster.
»Jeg kan så godt lide at tænke på, hvor modig Fanny må have været, siden hun magtede at overleve på egen hånd, efter hun blev væk fra sin egen familie,« siger Summer Burch. »Hun var sej!«
»Jeg beundrer hende, fordi hun aldrig var negativ, selv ikke når det hele gik galt,« siger Allison Engle.
Den morgen, festivalen fandt sted, udviste Summer og Allison og deres søstre i bikubeklassen, Miranda Decker, Kendra Dawson, Lyssa Abel og Jenna Abel, de samme egenskaber, som de beundrer hos Fanny Fry. Det var en blæsende, regnvåd og kold dag. Men de trodsede kulden med beredvilligt hjerte og store smil. Hver pige var på sin post, iført pionerdragt, og parat til at fortælle Fannys historie til enhver, som ville lytte.