Familiehave-program løfter medlemmer i Sydafrika
Et antal familier i Ricards Bay menighed i Durban stav i Sydafrika nyder godt af frugterne – eller grøntsagerne – fra et havelodsprogram, som begyndte ved hjælp fra fuldtidsmissionærer og Kirkens velfærdsafdeling.
Mange af Kirkens medlemmer i byerne omkring Richards Bays kirkebygning kæmper økonomisk på grund af den høje arbejdsløshed eller lave lønninger.
Ældste Jack Davidson, en seniormissionær, som tjente i området i 2006, så en vidunderlig mulighed i noget ubenyttet jord på Kirkens grund, som lå i forbindelse med Esikhawini kirkebygning samt nogle få medlemmers fremragende færdigheder i havearbejde. Grøntsager kunne dyrkes hele året, og overskydende høst kunne nemt sælges til folk i lokalsamfundet.
Kirken havde købt en ejendom, hvor tre små midlertidige kirkebygninger (en kirkesal og to små klasseværelser) blev bygget for at tjene medlemmernes daværende behov. Disse bygninger, græsplæner, blomsterbed og parkeringspladser fyldte kun en tredjedel af ejendommen. Resten, ca. 45 meter bredt og 80 meter langt, var vildtvoksende højt græs og ukrudt. Denne jord skulle bruges til mere permanente bygninger, når det blev nødvendigt. Et sikkerhedshegn omringer ejendommen.
Det tog ældste Davidson næsten seks måneder at indsamle midler til at købe redskaber, vandingssystemer og andet udstyr og at bygge en aflåst bygning til opbevaring af redskaber og forsyninger. Midlerne kom fra SDH Humanitærtjeneste og generøse bidrag fra familie og venner.
Det var nødvendigt med en bygning til opbevaring, ikke blot for sikkerheden, men også for udnyttelse stedet. Kun nogle få medlemmer i Esikhawini har biler. Hvis de skulle dyrke haven uden denne bygning, ville de være nødt til at slæbe tunge redskaber til og fra deres hjem. Alt, hvad der bliver efterladt på stedet, kunne blive stjålet. Desuden ville nogle af de nye gartnere ikke have råd til redskaber. Med bygningen på plads kan medlemmerne tjekke redskaber ind og ud. En del af menighedens overordnede haveplan er, at medlemmer og missionærer bringer disse redskaber og udstyr ud til andre byer i menigheden og hjælper medlemmerne med at anlægge haver. Alle redskaberne kan transporteres i en pickup truck.
I begyndelsen af marts 2006 blev ca. 12 fuldtidsmissionærer i Richard Bay zone i Durban-missionen i Sydafrika sat til at anlægge familiehaver og opføre et redskabskur i beton samt kompostanlæg.
Biskoppen, Ted Baldwin, i Richard Bay menighed lagde betonblokkene til et redskabsskur med hjælp fra andre samt cementarbejdet.
Ældste Davidson og de andre ældster fokuserede først og fremmest på at rydde jorden, så lodderne kunne markeres, dyrkningen af jorden komme i gang, vandingssystemet blive installeret og jorden renset for grus. De unge dukkede ofte op for at hjælpe og for at lære at bruge redskaberne. Lodderne skulle være 6 gange 10 meter med en meter sti hele vejen rundt.
Efterhånden, som hvert lod blev klar til såning, var familier fra Esikhawini klar til at tage over og så vintergrøntsager. Nogle af familierne havde allerede dyrket frøplanter hjemme i forventning om haverne.
I begyndelsen af juni nåede man endelig målet med 30 individuelle havelodder. Gennem hele processen har lokalsamfundet bemærket denne aktivitet. De fleste dage stoppede få mennesker op for at stille medlemmerne eller missionærerne spørgsmål. Flere af disse samtaler førte til missionærlektioner.