2007
En fremragende præstation
Juli 2007


En fremragende præstation

Når en klasse afslutter skolen i Ungarn, holder vi en stor skolefest. Alle lærere, forældre og venner er inviteret med. Klassens elever danser eller fremfører andre præsentationer. Da jeg afsluttede skolen, blev jeg bedt om at stå for en sådan præsentation. Jeg besluttede mig for at spille klaver. Det ene af de to musikstykker, som jeg valgte at spille, var en af Kirkens salmer. Der er ikke mange medlemmer af Kirken i Ungarn, så jeg regnede ikke med, at nogen medlemmer af Kirken ville høre min præsentation.

Søndagen efter festen kom en sø-ster hen til mig i Kirken og lykønskede mig begejstret og fortalte, at hun og nogle andre medlemmer af Kirken samt nogle undersøgere havde hørt mig spille. Der havde også været nogle mindre aktive medlemmer til festen, som havde hørt mig spille salmen. Søsteren fortalte mig, hvor dejligt det havde været at høre en salme ved et arrangement, som ikke blev afholdt af Kirken, og hun sagde, at det havde styrket de tilstedeværendes vidnesbyrd.

Jeg erfarede, at vi aldrig ved, hvornår vi udviser et godt eksempel, og at selv små handlinger kan have en stor indvirkning på andre mennesker.