Kommer jeg til at tale igen?
Jeg havde været på mission i mit hjemland, Peru, i flere måneder, da jeg traf Santiago. Han kom i en søndagsskoleklasse for nye medlemmer, men han var ikke blevet døbt. Og han var heller ikke blevet undervist af missionærerne. Jeg fandt ud af, at han havde en talefejl, som gjorde ham usikker, fordi han havde svært ved at kommunikere.
Det meste af sit liv havde Santiago været i stand til at tale og havde været velsignet med en smuk sangstemme. Men så havde han fået et slagtilfælde. Efter lang tid på et genoptræningscenter havde han lært at gå igen, men han havde stadig svært ved at tale.
Det glædede os, at Santiago gerne ville mødes med os. Under vores første møde forsøgte han at tale, og vi gjorde vores bedste for at forstå ham. Han holdt især meget af at læse højt fra Mormons Bog, og vi elskede og beundrede ham.
En dag, hvor vi talte om evangeliets ordinancer, sagde Santiago, at han var parat til at blive døbt og bekræftet. Da lektionen var forbi, rejste han sig, og med strålende øjne fik han fremstammet: »Ældster, når jeg er blevet døbt, vil jeg så kunne tale normalt igen?«
Det rystede mig et øjeblik, og til at begynde med vidste jeg ikke, hvad jeg skulle svare. Men jeg reagerede på Åndens tilskyndelse og sagde med overbevisning: »Ja, hvis du har tro nok, vil Herren opfylde dit ønske.«
Den dag Santiago blev døbt, kom jeg i tanker om hans spørgsmål, da han blev bedt om at bære vidnesbyrd. Jeg var klar over, at nogle af Herrens løfter ikke bliver opfyldt med det samme, og jeg spekulerede på, om Santiago mon ville blive skuffet, hvis hans talegaver ikke straks forbedredes. I de følgende dage kæmpede han for at tale, men det så ikke ud til at bekymre ham.
Kort efter blev jeg forflyttet, og jeg så ikke Santiago igen før slutningen af min mission, da jeg tog hen for at sige farvel til ham, inden jeg skulle rejse hjem. Min kammerat og jeg fandt ham ikke hjemme, så vi skulle til at gå igen, da vi pludselig hørte en kraftig røst kalde på os. Det var Santiago!
Vi trådte ind i hans hus, og han fortalte os, hvor glad han var for at være medlem af Kirken. Efter nogle minutter blev jeg pludselig opmærksom på, at han talte næsten ubesværet. Overrasket sagde jeg: »Du taler jo flot nu, Santiago!«
Han sagde, at han vidste, at Herren ville opfylde hans ønske. Så han udøvede tro og gjorde sin del ved at læse højt fra Mormons Bog og udføre de taleøvelser, som lægen havde anbefalet. »Herren har set min indsats og har givet mig min stemme tilbage,« sagde han. »Og det varer ikke længe, før han velsigner mig med evnen til at synge igen.«
Jeg kunne ikke holde tårerne tilbage. Den dag lærte Santiago mig en vigtig lektie. Herrens løfter bliver ikke altid opfyldt hurtigt, men de bliver altid opfyldt.