Bibliotek
Skrifterne


»Skrifterne«, Emner og spørgsmål, 2023

familie læser i skrifterne

Vejledning til evangelisk studium

Skrifterne

En optegnelse over Guds ageren med sine børn

Har I nogensinde oplevet at finde et skriftsted i skrifterne, der synes at tale direkte til jer? Skrifterne rummer åndelig kraft (se Luk 24:32; 2 Ne 32:3). De vidner om, at Jesus Kristus er vor Frelser og Forløser og leder os til ham som kilden til vores frelse. Vor kærlige himmelske Fader har givet os skrifterne for at lære os om sin plan for vores lykke, for at hjælpe os til at få et vidnesbyrd om hans Søn Jesus Kristus, til at vejlede os, til at give os håb og meget mere. Gennem historien har fordums og nutidige profeter nedskrevet guddommelige budskaber, de modtager, og beretninger om Guds ageren med sine børn. Vi er velsignede ved at have adgang til Guds ord i vore dage.

Hvad er skrifterne?

Skrifterne er hellige bøger, der indeholder Guds ord, profeters lærdomme og inspirerede beretninger om Guds handlemåde over for sine børn (se 2 Pet 1:20-21). Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Helliges officielle skrifter, som benævnes »standardværkerne«, er Bibelen, Mormons Bog, Lære og Pagter og Den Kostelige Perle.

Emneoversigt: Skrifterne

Relaterede skriftstudievejledninger: Bibelen, Mormons Bog, Profeter, Undervisning og indlæring af Jesu Kristi evangelium

Afsnit 1

Skrifterne kan bringe jer tættere på jeres himmelske Fader og Jesus Kristus

en ung læser skrifterne

Ældste D. Todd Christofferson har erklæret: »Hovedformålet med al hellig skrift [er] at fylde vores sjæl med tro på Gud Faderen og på hans Søn Jesus Kristus.« Skrifternes budskab og åndelige kraft fører os til frelse. Præsident Ezra Taft Benson har sagt: »Guds ord, som findes i skrifterne … har kraft til at styrke de hellige og udruste dem med Ånden, så de kan modstå det onde, holde fast ved det gode og finde glæde i dette liv.« Jeres beslutning om at læse og studere skrifterne er et vigtigt skridt hen imod at blive som vor himmelske Fader og Jesus Kristus.

Noget at tænke over

  • Ældste Robert D. Hales sagde: »Når vi ønsker at tale til Gud, beder vi. Og når vi ønsker, at han skal tale til os, gransker vi skrifterne.« Hvornår har I følt, at skrifterne har givet jer svar? Hvad ville I dele med andre for at hjælpe dem til at indse, at skrifterne kan hjælpe dem til at modtage svar fra Gud?

  • Profeten Nefi nedskrev det, som han håbede, at læsere af hans inspirerede skrivelser ville opleve. Læs 1 Nefi 6:1-6. Hvordan kan en forståelse af Nefis formål med at skrive sin beretning påvirke, hvordan I studerer Mormons Bog?

Aktivitet til at lære med andre

Lær mere

Afsnit 2

Skrifterne er en hellig samling af Guds ord til sine børn

hellig skrift

Medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige »tror på alt, hvad Gud har åbenbaret, alt, hvad han nu åbenbarer, og … at han endnu vil åbenbare mange store og vigtige ting angående Guds rige« (TA 1:9). Mange af Guds åbenbaringer til hans børn findes i skrifterne, som omfatter Bibelen, Mormons Bog, Lære og Pagter og Den Kostelige Perle. Disse bøger kaldes »standardværker« og betragtes som Kirkens officielle, eller kanoniserede, skrifter.

  • Bibelen er en optegnelse over Guds ageren med sit folk, fra Adams tid til den tid, hvor Jesu Kristi apostle levede. Den er delt i to dele: Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente. Det Gamle Testamente belærer om, at den lovede Messias ville komme som vor Frelser og Forløser. Det Nye Testamente beskriver Jesu Kristi liv og hans sonoffer og opstandelse. Det omfatter også hans apostles lærdomme til de menigheder, som Jesus Kristus grundlagde på den tid.

  • Mormons Bog er en hellig optegnelse om folket på den vestlige halvkugle mellem år 2000 f.Kr. og 400 e.Kr. Den har undertitlen »Endnu et vidnesbyrd om Jesus Kristus«. Den blev skrevet med det formål at »overbevise jøde og ikke-jøde om, at Jesus er Kristus, den evige Gud« (titelbladet til Mormons Bog).

  • Lære og Pagter indeholder mange nutidige åbenbaringer, der er modtaget som en del af genoprettelsen og gengivelsen af Jesu Kristi evangelium. De fleste af disse åbenbaringer blev modtaget af profeten Joseph Smith i det nittende århundrede.

  • Den Kostelige Perle indeholder skrivelser fra Moses’ Bog og Abrahams Bog. Den omfatter også en del af Joseph Smiths oversættelse af Bibelen, uddrag fra hans historie om Kirken samt trosartiklerne.

Udover standardværkerne anser sidste de dages hellige de inspirerede ord og lærdomme fra nutidige profeter for at være hellig skrift. »Hvad de end taler, når de bliver tilskyndet af Helligånden, skal være hellig skrift« (L&P 68:4).

Noget at tænke over

  • Læs Alma 37:8-10, og se efter, hvordan skrifterne gjorde en forskel for folket på Almas tid. Hvordan har I set lignende velsignelser i jeres og andres tilværelse? Hvilke af de velsignelser, der er nævnt i dette skriftsted, håber I lige nu på i jeres liv?

  • Profeterne Lehi og Nefi i Mormons Bog så et syn, hvor Guds ord blev repræsenteret som en jernstang (se 1 Ne 8; 11). I kan gennemgå disse kapitler og overveje, hvorfor en jernstang er et passende symbol på Guds ord. Hvornår har skrifterne været en jernstang for jer?

Aktivitet til at lære med andre

  • Overvej at se en del af eller hele videoen »Scriptures Legacy« (22:29). Bed gruppen om at fortælle, hvilke beretninger der gør mest indtryk på dem om de mennesker, der hjalp med at gøre skrifterne tilgængelige for os i dag. Hvordan kan disse beretninger påvirke vores følelser i forhold til studium af skriften?

Lær mere

Afsnit 3

Studium af skrifterne kan bringe lys og sandhed ind i jeres liv

kvinde, der læser skrifterne

Alle sidste dages profeter har mindet os om værdien af at studere skrifterne. Skrifterne bliver en stor velsignelse for alle, der afser tid til at læse og lære af dem. Når vi studerer profeternes ord, kan vi lære sandhed og modtage vejledning fra Helligånden. Herren advarede de første hellige: »Jeres sind har tidligere været formørket på grund af vantro, og fordi I har behandlet det, som I har fået, letsindigt … [Omvend jer og husk] den nye pagt, nemlig Mormons Bog og de tidligere befalinger, som jeg har givet [jer]« (L&P 84:54, 57). Skrifterne har kraften til at fordrive mørke gennem det åndelige lys, der kommer gennem Helligånden, når vi læser og studerer dem.

Noget at tænke over

  • I Mormons Bog blev Lehis familie på deres rejse gennem ørkenen ledt af en kugle eller et kompas, der blev kaldt Liahona. Når de udviste tro og flid, viste Liahona den kurs, de skulle følge. Læs Alma 37:38-47, og se efter, hvordan skrifterne kan tjene jer i dag, ligesom Liahona gjorde for Lehis familie. Hvad kan vi gøre for at modtage alle de åndelige fordele ved skrifterne, eller Kristi ord?

  • At lære et skriftsted udenad kan være en åndelig hjælp og kraft i svære tider. Gennemgå ældste Richard G. Scotts tale »Skrifternes styrke«. Hvad lærer I af denne tale, der kunne få jer til at tilpasse jeres tilgang til jeres studium af skrifterne?

Aktivitet til at lære med andre

Lær mere

Andre hjælpekilder om skrifterne

Noter

  1. D. Todd Christofferson, »Velsignelsen ved skriften«, Liahona, maj 2010, s. 34.

  2. Kirkens præsidenters lærdomme: Ezra Taft Benson, 2014, s. 118.

  3. Robert D. Hales, »De hellige skrifter: Guds kraft til vores frelse«, Liahona, nov. 2006, s. 27.

  4. Richard G. Scott, »Skrifternes styrke«, Liahona, nov. 2011, s. 6-8.