Kapitel 10

Skrifterne – det mest udbytterige studium

»Må vi hver især … komme nærmere til vor Fader i himlen og hans elskede Søn gennem regelmæssigt studium af de hellige skrifter.«

Fra Howard W. Hunters liv

Præsident Howard W. Hunter elskede skrifterne og studerede dem hengivent. Denne kærlighed og dette studium blev afspejlet i hans lærdomme, der var fyldt med beretninger og andre passager fra standardværkerne. Når han underviste i et evangelisk princip, især ved generalkonferencen, valgte han ofte mindst en beretning fra skrifterne, fortalte den i detaljer og viste, hvordan man kunne anvende den.

Da han for eksempel underviste om at hengive sig til Gud, fortalte han beretningerne om Josva, om Shadrak, Meshak og Abed-Nego og om andre i Det Gamle Testamente, som udviste en sådan hengivenhed (se kapitel 19). Når han underviste om tjeneste, brugte han eksempler fra Mormons Bog for at vise, hvordan nogle folk, der ikke modtog megen anerkendelse, ikke var »mindre til tjeneste« end andre, hvis tjeneste var mere synlig (se kapitel 23). Når han underviste om at have indre fred i urolige tider, brugte han igen længere passager fra skrifterne, deriblandt beretningen om Peter, der gik på vandet (se kapitel 2). Da han underviste om nadveren, satte han den i kontekst ved at fortælle beretningen om Israels børn og påsken (se kapitel 15).

Præsident Hunter var klar over, hvor vigtige skrifterne var, når en person skulle opnå et vidnesbyrd om Jesus Kristus. Som følge deraf brugte han ofte beretninger fra skrifterne om Frelserens tjenestegerning, korsfæstelse og opstandelse i sin undervisning. Han sagde:

»Jeg er taknemlig for den samling af skrifter, hvorigennem vi kan opnå større kundskab om Jesus Kristus gennem hengivent studium. Jeg er taknemlig for, at Herren, foruden Det Gamle og Det Nye Testamente, gennem profeter i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige har tilføjet andre åbenbarede skrifter som yderligere vidner om Kristus – Mormons Bog, Lære og Pagter samt Den Kostelige Perle – og jeg ved, at alle disse skrifter er Guds ord. De bærer vidnesbyrd om, at Jesus er Kristus, den levende Guds Søn.«¹

»Vi håber, at I læser og studerer skrifterne dagligt på egen hånd og sammen med jeres familie.«

Howard W. Hunters lærdomme

Studium af skriften er det mest udbytterige studium, vi kan beskæftige os med.

Det centrale i al sandhed er vidnesbyrdet om, at Jesus af Nazaret er Kristus, den store Jahve, verdens Frelser og den levende Guds enbårne Søn. Det er skrifternes budskab. I hver af disse hellige bøger er der en opfordring til at tro og have tro på Gud den evige Fader og på hans Søn, Jesus Kristus, og fra den første til den sidste af disse hellige skrifter er et kald til at gøre Guds vilje og holde hans bud.²

Når vi følger vore lederes råd om at læse og studere skrifterne, modtager vi mange former for goder og velsignelser. Dette er det mest udbytterige studium, vi kan beskæftige os med …

Skrifterne indeholder optegnelsen over Guds åbenbaringer om sig selv, og gennem dem taler Gud til mennesket. Hvordan kan man anvende tiden med større udbytte end ved i skrifterne at læse den litteratur, der lærer os at kende Gud og forstå vores forhold til ham? Tiden er altid kostbar for travle mennesker, og vi bliver berøvet dens værdi, når vi spilder timer med at læse eller se det, der er ligegyldigt og uden særlig værdi.³

Vi håber, at I læser og studerer skrifterne dagligt på egen hånd og sammen med jeres familie. Vi bør ikke tage let på Herrens befaling: »I gransker Skrifterne, fordi I mener, at I har evigt liv i dem; og netop de vidner om mig« (Joh 5:39). Ånden vil komme ind i jeres hjem og i jeres liv, når I læser det åbenbarede ord.⁴

Kirken bør være fyldt med mænd og kvinder, der har et grundigt kendskab til skriften, der laver krydshenvisninger og understregninger, der forbereder lektioner og taler med hjælp fra Guide til Skrifterne, som kender kortene, ordbogen og de andre hjælpemidler, der findes i disse vidunderlige standardværker. Der er tydeligvis mere der, end vi kan mestre på et øjeblik. Skriftens mark er i sandhed »allerede hvid til høst« (se L&P 4:4) …

Hverken i denne uddeling, og afgjort ikke i nogen anden uddeling, har skrifterne – Guds varige og oplysende ord – været så lettilgængelige og så godt struktureret, som de er nu, til brug for hver mand, kvinde og barn, der vil studere dem. Guds skrevne ord findes i den mest letlæselige og tilgængelige form, der nogensinde i hele verdens historie har været til rådighed for Kirkens medlemmer. Vi vil i sandhed blive stillet til ansvar, hvis vi ikke læser dem.⁵

Studium af skrifterne hjælper os til at lære om og adlyde Guds vilje.

For at kunne være lydige med evangeliets lov og være lydige mod Jesu Kristi lærdomme, skal vi først forstå loven og forvisse os om Guds vilje. Dette lykkes bedst ved at søge i og studere skrifterne og profeternes ord. På den måde bliver vi bekendt med det, som Gud har åbenbaret til mennesket.

I en af Trosartiklerne står der: »Vi tror på alt, hvad Gud har åbenbaret, alt, hvad han nu åbenbarer, og vi tror, at han endnu vil åbenbare mange store og vigtige ting angående Guds rige« (TA 1:9).

Guds vilje er blevet åbenbaret i skrifterne, og af denne grund er vi blevet befalet at læse dem for at finde sandheden. Herren forklarede Oliver Cowdery, hvordan man kan fastslå disse sandheder. Han sagde: »Da giver jeg dig den befaling, at du skal forlade dig på det, som er skrevet; for deri er der skrevet alt, der angår grundlæggelsen af min kirke, mit evangelium og min klippe« (L&P 18:3-4).

Paulus skrev til sine gode ven Timotheus og opfordrede ham til at læse i skrifterne, og i sit brev skrev han: »Fra barnsben kender du De hellige Skrifter, der kan give dig visdom til frelse ved troen på Kristus Jesus.« Så tilføjede han: »Ethvert skrift er indblæst af Gud og nyttigt til undervisning, til bevis, til vejledning og til opdragelse i retfærdighed« (2 Tim 3:15-16) …

Vore kirkeledere har med stor alvor understreget vigtigheden af at læse skrifterne og profeternes ord, fordums og nutidige. Fædre og mødre er blevet bedt om at læse skrifterne, så de på passende vis kan undervise deres børn. Vore børn læser skrifterne på grund af det eksempel, som deres forældre viser. Vi læser skrifterne ved familieaftener, og nogle familier læser skrifterne sammen tidligt om morgenen … Det er på den måde, at vi lærer Herrens vilje at kende, så vi kan være lydige.⁶

Tænk over de vers, der begynder med, at vi skal give flittigt agt på Guds ord, og derpå fortsætter med at love, at hvis vi gør dette, så vil vi komme ind i selve hans nærhed:

»Og nu giver jeg jer en befaling om at … give flittigt agt på det evige livs ord.

For I skal leve efter hvert ord, som udgår af Guds mund.

For Herrens ord er sandhed, og hvad der er sandhed er lys, og hvad der er lys er ånd, ja, Jesu Kristi ånd …

Og enhver, som lytter til åndens røst, kommer til Gud, ja, til Faderen« (L&P 84:43-45, 47).

Det er en vidunderlig rejse, der indledes med Guds ord, og som kulminerer med ophøjelse. »Kristi ord vil fortælle jer alt det, som I skal gøre« (2 Ne 32:3).⁷

Jeg anbefaler jer Guds åbenbaringer som den rettesnor, efter hvilken vi bør leve vores liv, og efter hvilken vi skal måle enhver beslutning og enhver handling. Så derfor, når I har bekymringer og udfordringer, så mød dem ved at vende jer til skrifterne og profeterne.⁸

Skriftstudium »er det mest udbytterige studium, vi kan beskæftige os med«.

En forståelse af skrifterne kræver et koncentreret, regelmæssigt, bønsomt studium.

Vi opfordrer hver enkelt af jer til omhyggeligt at tænke over, hvor meget tid I på nuværende tidspunkt bruger på bønsomt at overveje skrifterne.

Som en af Herrens tjenere udfordrer jeg jer til at gøre følgende:

1. Læs, overvej og bed dagligt om skrifterne for jer selv som medlemmer af Kirken.

2. Hav regelmæssigt familiestudium. Vi priser de af jer, der allerede gør dette, og anmoder indtrængende de af jer, der endnu ikke gør dette, om at begynde dette med det samme …

Må vi hver især være fast opsatte på at være mere bønsomme, at søge at blive bedre til at følge Ånden og komme vor Fader i himlen og hans elskede Søn nærmere gennem regelmæssigt studium af de hellige skrifter.⁹

Læsevaner varierer meget. Der er mennesker, der læser hurtigt, og mennesker, der læser langsomt; nogle, der blot læser i kortere perioder ad gangen, og andre, der bliver ved, indtil bogen er færdig. De, der udforsker skrifterne nøje, opdager imidlertid, at for at forstå dem, kræves der mere end en flygtig gennemlæsning – der skal koncentreret studium til. Det er helt sikkert, at et menneske, der studerer skrifterne hver dag, udretter langt mere end et menneske, der bruger megen tid én dag og så lader flere dage gå, før det læser igen. Vi bør ikke blot studere hver dag, men vi bør afsætte et fast tidspunkt, hvor vi kan studere uden forstyrrelser.

Der er intet, der som bøn hjælper med at åbne vores forståelse for skrifterne. Gennem bøn kan vi forberede vores sind til at søge efter svarene på vore spørgsmål. Herren sagde: »Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer« (Luk 11:9). Heri ligger Kristi forsikring om, at hvis vi vil bede, søge og banke på, vil Helligånden lede vores forståelse, hvis vi er parate og ivrige efter at modtage.

Mange synes, at det bedste tidspunkt at studere på er om morgenen, efter nattens hvile har ryddet sindet for de mange bekymringer, der forstyrrer vore tanker. Andre foretrækker at studere i de stille timer, efter dagens arbejde og bekymringer er forbi og skubbet til side, og således afslutte dagen med den fred og ro, der følger af fortrolig omgang med skrifterne.

Tidspunktet på dagen er måske ikke så vigtigt, men derimod det at afsætte et fast tidspunkt til studium. Det ville være ideelt, hvis vi kunne bruge en time til det hver dag; men hvis vi ikke har så megen tid, vil en halv time på et fastsat tidspunkt resultere i et betydeligt udbytte. Et kvarter er ikke ret meget, men det er forbavsende, hvor megen oplysning og kundskab man kan tilegne sig i et så betydningsfuldt emne. Det vigtigste er, at man ikke lader noget andet bryde forstyrrende ind i sit studium.

Nogle foretrækker at studere alene, men ægtefæller kan have udbytte af at studere sammen. Familier bliver velsignet meget, når kloge fædre og mødre samler deres børn omkring sig og sammen læser fra skrifterne for derpå åbent at drøfte de smukke historier og tanker, så alle kan forstå dem. Ofte har små børn og unge en forbløffende indsigt i grundlæggende, religiøs litteratur og stor påskønnelse af den.

Vi skal ikke bare læse på må og få, men udvikle en systematisk studieplan. Nogle læser et bestemt antal sider eller kapitler hver dag eller hver uge. Dette er sikkert fuld ud forsvarligt og rart, når man læser for fornøjelsens skyld, men det udgør ikke et meningsfuldt studium. Det er bedre at fastsætte et bestemt tidsrum hver dag til studium af skrifterne, end at have et bestemt antal kapitler at læse. Somme tider opdager vi, at vi kan bruge hele tidsrummet til at studere et enkelt vers.¹⁰

Ved at tænke over den korte beretning om Jairus i skriften får man en større forståelse og en dybere mening.

Man kan hurtigt læse om Jesu liv, gerninger og lærdomme. I de fleste tilfælde er historierne lette at forstå og fortalt i et enkelt sprog. Mesteren benyttede kun få ord i sin undervisning, men betydningen af hvert enkelt lærepunkt er så koncist, at de tilsammen giver læseren et klart billede. Somme tider kan man imidlertid tilbringe mange timer med at meditere over dybsindige tanker udtrykt med få, enkle ord.

En oplevelse i Frelserens liv er nævnt af Matthæus, Markus og Lukas. En betydningsfuld del af historien fortælles af Markus i to korte vers og fem ord i det følgende vers …

»Så kommer der en af synagogeforstanderne, han hed Jairus, og da han så Jesus, faldt han ned for hans fødder

og bad ham indtrængende: ›Min lille datter ligger for døden. Ville du blot komme og lægge hænderne på hende, så hun kan blive frelst og leve.‹

Så gik Jesus med ham« (Mark 5:22-24).

Det tager ca. 30 sekunder at læse denne del af historien. Den er kort og ukompliceret. Skildringen er tydelig, og selv et barn kunne gentage den uden vanskelighed. Men når vi bruger tid på at tænke over historien og meditere over den, går en dyb forståelse og betydning op for os …

Jesus og de, der var sammen med ham, tog igen over til den anden bred af Galilæas Sø, og en stor folkeskare, der havde ventet, mødte ham på kysten i nærheden af Kapernaum. »Så kommer der en af synagogeforstanderne.« På den tid præsiderede en forsamling af ældster over de større synagoger under ledelse af en overordnet eller en hersker. Denne var en mand af rang og anseelse, som jøderne betragtede med stor respekt.

Matthæus nævner ikke navnet på denne overordnede ældste, men Markus identificerer ham ved at føje ordene »han hed Jairus« til titlen. Kun ved denne lejlighed er denne mand og hans navn nævnt i skrifterne, og dog huskes han på grund af en kortvarig kontakt med Jesus. Mange, mange liv, der ellers ville være gledet over i ubemærkethed, bliver husket på grund af Mesterens indflydelse, der var årsag til en bemærkelsesværdig forandring i tanke og handling samt et nyt og bedre liv.

»Og da han så Jesus, faldt han ned for hans fødder.«

Det var usædvanligt for en mand af rang og anseelse, en synagogeforstander, at knæle ved Jesu fødder – ved fødderne af én, der blev betragtet som en omvandrende lærer med helbredelsens gave. Mange andre lærde og ansete mænd så også Jesus, men ignorerede ham. Deres sind var lukket. Det er ikke anderledes i dag; hindringer står i vejen for mange, så de ikke vil acceptere ham.

»Og [Jairus] bad ham indtrængende: ›Min lille datter ligger for døden.‹« Dette er et typisk eksempel på, hvad der ofte sker, når et menneske kommer til Kristus – det er ikke så meget for sin egen skyld, men på grund af et fortvivlende behov hos en, de holder af. Den skælven, vi hører i Jairus’ stemme, når han taler om »min lille datter«, vækker vores medfølelse, når vi tænker på denne mand af høj rang i synagogen, der knæler ned for Frelseren.

Derpå følger en stor udvisning af tro: »Ville du blot komme og lægge hænderne på hende, så hun kan blive frelst og leve.« Disse ord er ikke blot udtalt i tro af en far, der pines af sorg, men de er også en påmindelse til os om, at det, Jesus lægger sine hænder på, vil leve. Hvis Jesus lægger sine hænder på et ægteskab, lever det. Hvis han får lov til at lægge sine hænder på familien, lever den.

Derpå følger ordene: »Så gik Jesus med ham.« Vi formoder ikke, at denne begivenhed var en del af dagens planer. Mesteren var kommet tilbage over søen til bredden, hvor folkemængden ventede på, at han skulle belære dem … han [blev] afbrudt af en fars bøn. Han kunne have ignoreret anmodningen på grund af de mange andre, der ventede. Han kunne have sagt til Jairus, at han ville komme og se til hans datter i morgen, men »Jesus [gik] med ham«. Hvis vi følger i Mesterens fodspor, vil vi så nogen sinde have så travlt, at vi ignorerer vore medmenneskers behov?

Det er ikke nødvendigt at læse resten af historien. Da de kom til synagogeforstanderens hus, tog Jesus den lille pige ved hånden og oprejste hende fra de døde. På lignende måde vil han løfte og oprejse ethvert menneske til et nyt og bedre liv, hvis vedkommende blot vil give Frelseren lov til at tage ham ved hånden.¹¹

Mormons Bog og Lære og Pagter vil bringe os tættere på Kristus.

Mormons Bog

En af de vigtigste ressourcer, som Herren har givet for at hjælpe os til at udføre dette guddommelige værk, er Mormons Bog, der har undertitlen »Endnu et vidnesbyrd om Jesus Kristus«. [Præsident Ezra Taft Benson] formanede os ligefremt til ikke at forsømme at læse og adlyde disse hellige skrifters forskrifter. »Dens store mission,« lærte han os, »er at bringe mennesker til Kristus [og dermed til Faderen], og alt andet kommer i anden række« (Ensign, maj 1986, s. 105). Vi håber, at I brødre og søstre nærer jeres ånd ved regelmæssigt at læse Mormons Bog og andre skrifter og bruge dem i jeres tjenestegerning.¹²

Mormons Bog er Guds ord. Vi opfordrer jer til at læse denne vidunderlige optegnelse. Det er den mest bemærkelsesværdige skrift, som findes i dag. Læs den omhyggeligt og under bøn, og når I gør det, vil Gud give jer et vidnesbyrd om sandheden af den, som Moroni har lovet (se Moro 10:4).¹³

Det er ved at læse og studere Mormons Bog og bønsomt søge bekræftelse på dens indhold, at vi modtager et vidnesbyrd om, at Joseph Smith var Guds profet, og at Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er blevet genoprettet på jorden.¹⁴

I [der læser Mormons Bog,] vil finde, at den vil have en dybtgående indvirkning på jeres liv … Den vil øge jeres kundskab om Guds handlemåde med mennesket og vil give jer et større ønske om at leve i harmoni med hans evangeliums lære. Den vil også give jer et stærkt vidnesbyrd om Jesus.¹⁵

Lære og Pagter

Lære og Pagter er en helt speciel bog. Det er den eneste bog på hele jordens overflade, der har et forord, der er forfattet af selve Skaberen. Ydermere indeholder denne hellige skrift flere direkte citater fra Herren end nogen anden eksisterende hellig skrift.

Den er ikke en oversættelse af et gammelt dokument, den er af vor tid. Den er en bog med åbenbaringer til vore dage. Den er et enestående og guddommeligt inspireret udvalg af åbenbaringer, der kommer i vore dage gennem Guds profeter som svar på spørgsmål, bekymringer og udfordringer, som de og andre står over for. Den indeholder guddommelige svar på virkelige problemer angående virkelige mennesker …

Forstår I, at når I læser Lære og Pagter, kan I gennem skrifterne høre Herrens røst? (se L&P 18:33-36) … Den oplysende røst vil sædvanligvis komme ind i jeres sind som »tanker« og ind i jeres hjerte som »følelser« (se L&P 8:1-3). Løftet om dette vidnesbyrd … er tilgængeligt for enhver værdig mand og kvinde og ethvert barn, der bønsomt søger efter et sådant vidnesbyrd. Bør vi ikke hver især beslutte os for at læse, studere, overveje og bede om disse hellige åbenbaringer?¹⁶

Forslag til studium og undervisning

Spørgsmål

Hvilke oplevelser har hjulpet jer til at lære, at skrifterne »er det mest udbytterige studium«? (Se afsnit 1). Hvordan kan vi blive mere forpligtet til at blive »mænd og kvinder, der har et grundigt kendskab til skriften«?
Hvordan bliver vi mere lydige ved at studere skrifterne? (Se afsnit 2). Hvordan har I set, at »Kristi ord vil fortælle jer alt det, som I skal gøre«? (2 Ne 32:3).
Hvilke dele af præsident Hunters råd om studium af skrifterne kan være en hjælp for jer? (Se afsnit 3). Hvordan har regelmæssigt, bønsomt studium af skrifterne været til velsignelse for jer?
Hvilken indsigt kan vi få af præsident Hunters beretning om Frelseren, der helbreder Jairus’ datter? (Se afsnit 4). Hvordan kan det berige jeres skriftstudium at grunde over blot nogle få vers?
Hvordan har Mormons Bog og Lære og Pagter hjulpet jer til at komme Frelseren nærmere? (Se afsnit 5). Hvordan har disse hellige bøger påvirket jer? Overvej at bære jeres vidnesbyrd om disse hellige skrifter for jeres familie og andre.

Skriftstedshenvisninger

Jos 1:8; Ordsp 30:5; 1 Ne 15:23-24; 2 Ne 3:12; Alma 31:5; 37:44; Hel 3:29-30; L&P 98:11

Studiehjælp

»At læse, studere og overveje er ikke en og samme ting. Vi læser nogle ord, og vi får måske nogle ideer. Vi studerer, og vi afdækker måske temaer og sammenhænge i skriften. Men når vi overvejer, indbyder vi til åbenbaring gennem Ånden. For mig er overvejelse tankeprocessen og bønnerne, efter at jeg har læst og studeret skriften nøje« (se Henry B. Eyring, »Tjen med Ånden«, Liahona, nov. 2010, s. 60).