Kapitel 5

Joseph Smith, genoprettelsens profet

»Jeg bærer højtideligt vidnesbyrd om, at profeten Joseph Smith er Herrens salvede tjener i disse sidste dage.«

Fra Howard W. Hunters liv

Nancy Nowell, der var en af Howard W. Hunters tipoldemødre på faderens side, flyttede til Lapeer i Michigan i midten af 1830’erne. I 1842 kom en missionær fra Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige til Lapeer fra Nauvoo i Illinois. Nancy lyttede til hans budskab, bad om det og modtog et vidnesbyrd om, at han underviste i sandheden. Hun tog til Nauvoo for at lære mere om Kirken, og hun skrev følgende i sin dagbog om sin oplevelse:

»Jeg tog hen for at høre mormonprædikanten [Joseph Smith] med stor varsomhed, idet jeg håbede, at jeg ikke blev ført bag lyset. Hans emne var Kristi andet komme. Jeg havde et vidnesbyrd om, at han talte sandt, og at Joseph Smith var en sand profet, kaldet og ordineret af Gud til at udføre et stort værk, fordi han havde frembragt sandheden, sådan som Jesus Kristus havde forkyndt den. Jeg bad om at blive døbt.«¹

Howard W. Hunter havde ligesom sin tipoldemor Nancy Nowell et sikkert vidnesbyrd om Joseph Smiths profetiske mission. Tre uger efter, at han blev Kirkens præsident, rejste han til Nauvoo for at mindes 150-året for Joseph og Hyrum Smiths martyrdød. Ved et møde afholdt i templet i Nauvoo sagde præsident Hunter:

»Det ansvar, som jeg føler for det værk, som profeten Joseph indledte, fylder mig med en beslutning om at gøre alt, hvad jeg kan, med den tid, som er givet mig. Der er ingen tvivl om, at Joseph var trofast og tro mod det ansvar, han havde fået på jorden! … Jeg bærer højtideligt vidnesbyrd om, at profeten Joseph Smith er Herrens salvede tjener i disse sidste dage. Jeg lægger mig eget vidnesbyrd til hans vidnesbyrd om Jesu Kristi guddommelighed og virkelighed.«²

Senere den dag ved et møde, der blev afholdt ved siden af fængslet i Carthage, bar præsident Hunter sit vidnesbyrd: »Joseph Smith, der gav sit liv på dette sted, var det redskab, som Herren brugte til at gengive fylden af sit evangelium og sit præstedømmes myndighed.«³

Howard W. Hunters lærdomme

Gud Faderen og Jesus Kristus viste sig for Joseph Smith for at indlede genoprettelsen.

Evangeliet er mange gange blevet givet til verden gennem profeter, og hver gang [er det gået] tabt på grund af ulydighed. I 1820 blev stilheden brudt, og Herren viste sig igen for en profet. Profeten Joseph Smith kunne vidne om sin egen sikre kundskab om, at Gud lever, at Jesus er Kristus, Guds Søn, et opstandent væsen, adskilt fra Faderen. Han vidnede ikke om, hvad han troede, eller hvad han eller andre mente eller formodede, men om, hvad han vidste. Denne viden fik han, fordi Gud Faderen og Sønnen personligt viste sig for ham og talte til ham.⁴

Gud [viste] sig [for Joseph Smith] som et personligt væsen. Desuden demonstrerede Faderen og Sønnen det unægteligt sande i, at de er adskilte og individuelle personer. Dette forhold mellem Faderen og Sønnen blev bekræftet af den guddommelige introduktion til den unge profet: »Det er min elskede Søn. Hør ham!« (JS–H 1:17).⁵

Når mænd og kvinder hørte, at den unge Joseph Smith hævdede, at Gud havde vist sig for ham, gjorde de nar ad ham og vendte sig bort, ligesom de kloge og dygtige mænd i Athen på apostlenes tid vendte ryggen til en enkelt mand, der virkede i deres midte. Det er dog stadig sandt, at Paulus ved en tidligere hændelse var den eneste mand i den store by, der var kendt for al sin lærdom, som vidste, at et menneske kan gå gennem dødens port og fortsat leve. Paulus var den eneste i Athen, som klart kunne skildre forskellen på den formelle afgudsdyrkelse og oprigtig tilbedelse af den eneste sande og levende Gud (se ApG 17:19-20, 22-23).⁶

De, der afviste Frelseren, da han kom til jorden og erklærede, at han var Guds Søn, sagde om ham: »Er det ikke tømrerens søn?« (Matt 13:55). Da Joseph sagde, at han havde haft et syn og havde set Faderen og Sønnen, var der mange af naboerne, præsterne og folk i byen, som tænkte og sagde: »Er det ikke bondens søn?« Kristus blev forfulgt og slået ihjel, men tiden har givet ham oprejsning. Som tilfældet var med tømrerens søn, blev det også med bondens søn.⁷

Joseph Smith var ikke kun en stor mand, han var Herrens inspirerede tjener, Guds profet. Hans storhed består af en ting – sandheden i hans tilkendegivelse om, at han så Faderen og Sønnen, og at han reagerede på den guddommelige åbenbaring …

Jeg vidner om, at … Faderen og Sønnen viste sig for profeten Joseph Smith for at igangsætte den store fremkomst af dette sidste dages værk i vor tid.

Jeg vidner om, at den unge profet, som på så mange måder forbliver det centrale mirakel … er et levende bevis på, at i Guds hånd og under ledelse af verdens Frelser, skal de svage i denne verden komme frem og nedbryde de stærke og mægtige.⁸

Jesus Kristus genoprettede sin kirke gennem profeten Joseph Smith.

Den 6. april 1830 … samledes en gruppe mænd og kvinder i lydighed mod en befaling fra Gud i Peter Whitmer [seniors] hjem for at oprette Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige … Ingen af dem hævdede at besidde særlige kundskaber eller store lederevner. De var ærlige mennesker og respekteret af deres omgivelser, men de var stort set ukendte uden for deres umiddelbare nabolag …

Disse ydmyge, almindelige mænd samledes, fordi en blandt dem, Joseph Smith jun., en meget ung mand, hævdede noget meget usædvanligt. Han tilkendegav over for dem og over for alle andre, som ville lytte, at han havde modtaget klare og gentagne budskaber fra himlen, blandt andet et direkte syn med Gud Faderen og hans elskede Søn, Jesus Kristus. Som følge af disse oplevelser med åbenbaringer havde Joseph Smith allerede udgivet Mormons Bog, en optegnelse over Kristi gerninger blandt Amerikas tidligere indbyggere. Endvidere havde Herren befalet denne unge mand, der kun var 24 år, at genoprette den kirke, der havde eksisteret på Det Nye Testamentes tid, og at den i sin gengivne renhed atter skulle betegnes ved navnet på sin hovedhjørnesten og evige overhoved, nemlig Herren Jesus Kristus.

Således indledtes første scene i det store kirkedrama beskedent, men yderst betydningsfuldt. Det påvirkede ikke blot den generation, men hele menneskeheden … En beskeden begyndelse – ja – men udsagnet om, at Gud havde talt, at Kristi kirke igen var oprettet, og at dens lære var bekræftet ved guddommelig åbenbaring, var den mest enestående tilkendegivelse til verden siden Frelserens dage, hvor han vandrede ad stierne i Juda og i Galilæas bjerge.⁹

En del af den guddommelige åbenbaring [som Joseph Smith modtog] var instruktionen om at genoprette den sande og levende kirke, gengivet i vor tid, som den eksisterede under Frelserens egen tjenestegerning på jorden. Profeten Joseph Smith har sagt, at Jesu Kristi Kirke blev »organiseret i overensstemmelse med befalingerne og åbenbaringerne givet af ham til os i disse sidste dage så vel som i overensstemmelse med Kirkens orden, som det står nedskrevet i Det nye Testamente« (Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Smith, 2007, s. 137) …

De, der blev døbt ind i Kirken den 6. april 1830, troede på en personlig Guds eksistens; de troede, at hans eksistens og hans Søns, Jesu Kristi, eksistens udgjorde den evige grundvold, hvorpå denne kirke er bygget.¹⁰

Ved [Joseph Smith] og efterfølgende begivenheder blev præstedømmet og evangeliet i dets fylde atter gengivet til jorden for aldrig mere at blive fjernet (se L&P 65:2). Kristi kirke, Guds rige på jorden, blev genoprettet og ifølge skrifterne forudbestemt til at rulle frem og fylde hele jorden (se Dan 2:35).¹¹

Joseph Smith og skriver — Profeten Joseph Smiths liv »blev ledt af åbenbaring«.

Joseph Smith var en profet, seer og åbenbarer.

Profeten Josephs komme til verden var opfyldelsen af en profeti udtalt mange århundreder tidligere af Josef, der blev solgt til Egypten:

»En seer, som skal være en udsøgt seer for mine lænders frugt, skal Herren min Gud lade fremstå … Og han skal få navn efter mig; og det skal være efter hans fars navn« (2 Ne 3:6, 15).

Joseph Smith jun. fik det samme navn som Josef fra fordums tid, som blev sendt som fange til Egypten, og også som sin far Joseph Smith sen., og opfyldte derved profetien. Han er kendt som profeten Joseph Smith og kaldes »seeren Joseph«. Han bliver ofte omtalt som »profet, seer og åbenbarer«.

Udtrykkene »profet« og »seer« og »åbenbarer« bliver ofte brugt som synonymer, og mange har den opfattelse, at det betyder det samme. De betyder dog ikke det samme, og disse tre udtryk har forskellige og særskilte betydninger.

[Ældste] John A. Widtsoe definerer profet som en lærer – en, der gør rede for sandheden. Han underviser i hele sandheden, som den er åbenbaret af Herren til mennesket, og under inspiration forklarer han det, så folket forstår det. Ordet »profet« bruges ofte som betegnelse for en, der modtager åbenbaring og vejledning fra Herren. Mange har troet, at en profet i bund og grund er en, der forudsiger fremtidige begivenheder og hændelser, men det er kun af en profets mange funktioner. Han er talsmand for Herren.

En seer er en, der ser. Dette betyder ikke, at han ser med sine fysiske øjne, men snarere med åndelige øjne. Seerens gave er en himmelsk gave. Joseph var ligesom Moses, den fordums seer, og Moses så Gud ansigt til ansigt, men han forklarer med disse ord, hvordan han så ham:

»Men nu har mine egne øjne set Gud; men ikke mine naturlige, men mine åndelige øjne, for mine naturlige øjne kunne ikke have set ham; for jeg ville være visnet hen og død i hans nærhed; men hans herlighed var over mig; og jeg så hans ansigt, for jeg blev forklaret for øjnene af ham« (Moses 1:11).

Vi bør ikke gå ud fra, at det at se åndeligt ikke er det samme som at se rigtigt. Et sådant syn er ikke fantasi eller indbildning. Vi ser det virkelig, men ikke med vore naturlige øjne. Vi har alle åndelige øjne, som er et modstykke til vore naturlige øjne. Vi blev først skabt åndeligt, og så blev vores legeme skabt til at dække vores ånd. Vi har fået fortalt, at vi i vores første prøvestand gik ved hjælp af synet. Det var set gennem vore åndelig øjne, fordi vi endnu ikke havde fået et legeme med naturlige øjne. Alle mennesker kan se åndeligt, men er ikke altid så privilegeret at kunne bruge dette syn, medmindre de bliver levendegjort af Herrens Ånd …

Ved Helligåndens kraft kan visse personer, der er sendt til jorden med det formål, se og betragte det, der hører Gud til. En seer er en, der ser og kender til det, der er forgangent og også til det, som skal komme, og ved dem skal alt åbenbares (se Mosi 8:15-17). Kort sagt er han en, der ser, en der vandrer i Herrens lys med åndelige øjne, der er åbne og levendegjort af Helligåndens kraft. Moses, Samuel, Esajas, Ezekiel og mange andre var seere, fordi de var så privilegeret i forhold til andre dødelige at være bedre i stand til at se den guddommelige herlighed og kraft.

En åbenbaring gør noget ukendt eller noget, der tidligere har været kendt af mennesket, og som er blevet taget bort fra erindringen, kendt. En åbenbaring beskæftiger sig altid med sandhed, og den kommer altid med guddommelig godkendelse. Åbenbaring modtages på forskellige måder, men den forudsætter altid, at åbenbareren har levet og opført sig således, at han er i harmoni med åbenbarelsens guddommelige ånd, sandhedens ånd, og derfor i stand til at modtage guddommelige budskaber.

For at sammenfatte kan vi sige, at en profet er en lærer i guddommelig sandhed, en seer i enhver betydning af ordet. [Joseph Smiths] evne til at se åndeligt blev i bemærkelsesværdig grad levende- og åndeliggjort af Helligånden. Det var ved den gave, at han så Faderen og Sønnen, da han gik ind i skoven for at bede. Når vi følger hans liv og værk fra det tidspunkt af, ser vi, at han ikke forsøgte at gå fremad af egen kraft. Han stolede på Herren og modtog derved hans hjælp og fik instruktioner fra ham. Hans liv blev ledt af åbenbaring.¹²

Priser profeten, som skued’ Jehova.

Når vi synger om Joseph Smith i »Priser profeten« (Salmer og sange, 2003, nr. 17), erindrer vi mange prisværdige ting om ham.

Vi priser ham for hans evne til at kommunikere ikke blot med Jahve, men også med andre himmelske personer. Mange besøgte, gav nøgler til og underviste den »udsøgt[e] seer«, som var blevet oprejst i vore dage (2 Ne 3:6-7). Da fader Smith velsignede den unge Joseph i 1834, erklærede han, at Josef fra Egypten så denne seer i de sidste dage. Josef fra fordums tid græd, da han forstod, hvordan profeten Josephs indsats ville velsigne Josefs utallige efterkommere.

Vi priser også Joseph Smith for hans flid og evne til at oversætte og modtage hundredvis af sider med åbenbaret skrift. Han var en kanal, hvorigennem åbenbaring fandt sted. Det anslås, at flere storslåede skrifter er kommet frem gennem ham end gennem noget andet menneske i historien.

Vi priser ikke kun Joseph for hans evne til at udholde, men for at udholde det vel (se L&P 121:8). I sine tidlige år, da han var dreng, gennemgik han en smertefuld operation i sit ben – og uden den operation, ville han ikke have kunnet gennemføre den senere vanskelige march med Zions hær fra Ohio til Missouri. Under marchen gik Joseph »det meste af tiden og fik sin andel af vabler, sår og ømme fødder« (Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Smith, 2007, s. 284). På samme vis priser vi ham og Emma for at have udholdt de bedrøvelige tab af seks af deres biologiske og adopterede børn, som døde i en ung alder. Forældre, der har mistet bare et barn, er fyldt med medfølelse.

Vi priser Joseph for evnen til at udholde forfølgelse, deriblandt de lange og alvorlige afsavn i fængslet i Liberty. For mange syntes alt da håbløst. Men himlens Herre forsikrede den fængslede Joseph om, at »jordens ender skal spørge efter dit navn« (L&P 122:1). Vi lever i en tid, hvor der er stadigt flere spørgsmål om Joseph Smith og det gengivne evangelium.

Joseph har for lang tid siden opfyldt sit ønske om, at »vægtskålen vil stå lige i forhold til« de fordums mennesker (Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Smith, s. 228). Vi kan nu synge om, hvordan Joseph er blevet »hyldet af hellige kronen han ta’r« (Salmer og sange, 2003, nr. 17).

Vi priser Joseph for at udholde bitre og gentagne forræderier og skuffelser. Alligevel drog han til Carthage »som et lam til slagtning«, »rolig som en sommermorgen«, med en samvittighed, der var »ren over for … for alle mennesker« (L&P 135:4). Han var ikke bitter, da han drog til Carthage. Han brokkede sig ikke, da han drog til Carthage. Hvilken enestående evne til at udholde vel!

Joseph vidste, i hvilken retning han vendte. Det var i retning af Frelseren Jesus Kristus, til hvem han lyttede, lige siden vor himmelske Fader første gang talte til den unge Joseph og sagde: »Det er min elskede Søn. Hør ham!« (JS–H 1:17).¹³

Profeten Joseph Smiths liv og mission hjælper os til at vende os mod de stier, der fører til evigt liv.

Jeg er taknemlig for den mand, for hans lærdomme, for hans åbenbaringer, for det han har efterladt til os, for det var gennem ham, at evangeliet blev gengivet på jorden. Jeg tror ikke, at der er nogen smukkere beretning i hele historien end den enkle, uskyldsrene beretning om den unge dreng, der gik ud i skoven nær sit hjem, knælede i bøn og modtog himmelsk besøg.

Nu ser vi på hans liv og på hans værk. Mange har snaget i dem for at finde mysteriet bag de nedskrevne ord, men der er ikke noget mysterium … Der var en enkel tro, troen hos en ung dreng, der skulle oplæres i alt det, der hørte Gud til. Og som tiden gik blev denne unge mand, uden lærde bedrifter og uden uddannelse, uddannet af Herren til de ting, der ville komme.

Nu har vi fået intelligens og en hjerne. Vi skal bare træne og udvikle den, ligesom Herren instruerede Joseph i at gøre, og have en enkel tro ligesom ham og være villig til at følge enkle instruktioner. Når vi gør det og følger den vej, som [Herren] vil have os til at følge, og lærer det, som han vil, at vi skal lære, så ser vi, at vores liv er blevet renset for alt, som er i modsætning til Guds hensigter, og sådan var det med Joseph. Han blev en mand, der kom tæt på at blive fuldkommen, for han havde renset sin sjæl og sit sind og levede tæt på Herren og kunne tale med ham og høre ham tale om det, som han efterlod os gennem sine åbenbaringer. Gennem sine åndelige øjne har han været i stand til at se det, der var sket, og det, der lå forude, og vi har fået bevis på sandheden af det, som han har set …

Jeg er taknemlig for mit medlemskab af Kirken, og mit vidnesbyrd om dens guddommelighed afhænger af den enkle historie om drengen, der knælede under træerne og modtog himmelske besøgende – ikke én Gud, men to særskilte, individuelle personer, Faderen og Sønnen, der atter på jorden åbenbarede Guddommens individer. Min tro og mit vidnesbyrd afhænger af denne enkle beretning, for hvis den ikke er sand, falder mormonismen. Hvis den er sand – og det vidner jeg om, at den er – er det en af de største enkeltbegivenheder i hele historien.

Det er min bøn, at når vi mindes og tænker over denne store profet liv, at vi er taknemlige i vores hjerte for det, der er kommet ind i vores liv på grund af hans seergave og hans åbenbaringer til os – en udvalgt seer, oprejst af Herren for at vejlede os i disse sidste dage, så vi kan træde tilbage på de stier, der vil føre os til ophøjelse og evigt liv.¹⁴

Forslag til studium og undervisning

Spørgsmål

Tænk over præsident Hunters lærdomme om Joseph Smiths første syn (se afsnit 1). Hvordan har jeres vidnesbyrd om det første syn påvirket jer? Hvorfor er det vigtigt for sidste dages hellige at have et vidnesbyrd om, at Joseph Smith var Guds profet?
Hvilke indtryk får I, når I gennemlæser præsident Hunters lærdomme om organiseringen af Kirken? (Se afsnit 2). Hvilke velsignelser har I og jeres familie fået gennem Jesu Kristi genoprettede kirke?
Hvorfor er det en hjælp at forstå betydningen af titlerne profet, seer og åbenbarer? (Se afsnit 3). Hvordan er I blevet velsignet af profeter, seere og åbenbarere?
I afsnit 4 skitserer præsident Hunter nogle af grundene til, at vi priser Joseph Smith. Hvordan øger disse lærdomme jeres påskønnelse af profeten Joseph? Hvad kan I lære af Joseph Smiths eksempel?
Gennemgå præsident Hunters lærdomme om Joseph Smiths tro, åndelige uddannelse og lydighed (se afsnit 5). Hvordan gælder disse lærdomme os? Hvordan kan vi vise taknemlighed for de velsignelser, vi har fået gennem profeten Joseph Smith?

Skriftstedshenvisninger

JSO, 1 Mos 50:25-33; Dan 2:44; Ef 2:19-22; 4:11-14; L&P 1:17-32; 5:9-10; 122:1-2; 135; JS–H

Studiehjælp

»Når du føler den glæde, der kommer ved at forstå evangeliet, ønsker du at anvende det, du lærer. Stræb efter at leve i harmoni med din forståelse. At gøre det vil styrke din tro, din kundskab og vidnesbyrd« (Forkynd mit evangelium, 2007, s. 19).