Kapitel 16

Ægteskab – et evigt partnerskab

»Livets største partnerskab ligger i et ægteskab – det forhold, der har varig og evig betydning.«

Fra Howard W. Hunters liv

Da Howard W. Hunter var 20 år gammel, mødte han Claire Jeffs til en kirkefest i Los Angeles i Californien, da hun var på en date med en af hans venner. Efter festen var der nogle af de unge voksne, der tog hen for at soppe i havet. Howard mistede sit slips, og Claire tilbød at gå langs stranden sammen med ham for at kigge efter det. Howard sagde senere: »Næste gang vi gik ud, tog jeg Claire med, og [min ven] tog en anden med.«¹

Det følgende år begyndte de for alvor at date, og en forårsaften knap tre år efter, at de havde mødt hinanden, tog Howard Claire med til et smukt udsigtspunkt over havet. »Vi [kiggede] på bølgerne, der slog ind fra Stillehavet og blev brudt af klipperne, i fuldmånens skær,« skrev han. Den aften friede Howard, og Claire sagde ja. »Vi talte om vore planer,« sagde han, »[og] besluttede mange ting den aften og bestemte os for mange ting vedrørende vores liv.«²

Howard og Claire blev beseglet i templet i Salt Lake City den 10. juni 1931. I løbet af de næste 52 år voksede deres kærlighed, mens de opdragede deres sønner, tjente i Kirken og håndterede deres prøvelser med tro.

Deres lykke i parforholdet var tydelig for deres familie. Robert Hunter, deres ældste barnebarn, sagde: »Når jeg tænker på bedstefar Hunter, tænker jeg først og fremmest på hans eksempel som en kærlig ægtemand … Man kunne virkelig mærke den kærlighed, der herskede imellem dem.«³

Præsident Hunters kærlighed til sin hustru var især tydelig, da han tog sig af hende i det sidste årti af hendes liv, hvor hun kæmpede med alvorlige helbredsproblemer. Da Claire døde den 9. oktober 1983, var det »et knusende slag« for præsident Hunter.⁴ Han skrev, at da han kom hjem den dag, hun døde, »virkede huset koldt, og da jeg gik omkring, mindede alting mig om hende«.⁵

Efter næsten syv år alene giftede præsident Hunter sig med Inis Stanton i april 1990. Præsident Gordon B. Hinckley foretog ceremonien i templet i Salt Lake. Inis var en kilde til stor trøst og styrke for præsident Hunter, da han tjente som præsident for De Tolv Apostles Kvorum og som Kirkens præsident. Hun ledsagede ham på mange af hans rejser, hvor de mødte de hellige over hele jorden.

Ældste James E. Faust fra De Tolvs Kvorum talte om den velsignelse, som Inis var for præsident Hunter: »Efter [Claire] var gået bort, var det en ensom tid i adskillige år, indtil han giftede sig med Inis. Sammen har de delt mange glade stunder og oplevelser.« Så sagde han henvendt til søster Hunter: »Vi er overmåde taknemlige for dig, Inis, for dit følgeskab, og fordi du så kærligt og hengivent tager dig af ham. Du har givet ham et glimt i øjnene og en glæde i hans livs sidste år og i hans tjenestegerning.«⁶

par med templet i baggrunden — »I templet modtager vi den højeste ordinance, der er tilgængelig for mænd og kvinder, nemlig beseglingen af mand og hustru, så de kan være sammen for evigt.«

Howard W. Hunters lærdomme

Ægteskab mellem mand og kvinde er indstiftet af Gud og beregnet til at vare evigt.

Herren har defineret ægteskab for os. Han sagde: »Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød« (Matt 19:5).⁷

Livets største partnerskab ligger i et ægteskab – det forhold, der har varig og evig betydning.⁸

Med sin viden om frelsesplanen som fundament ser en mand, som bærer præstedømmet, på ægteskabet som et helligt privilegium og som en pligt. Det er ikke godt, hverken for manden eller kvinden at være alene. Manden er ikke fuldstændig uden kvinden. Ingen af dem kan opfylde formålet med sin skabelse uden den anden (se 1 Kor 11:11; Moses 3:18). Ægteskabet mellem mand og kvinde er indstiftet af Gud (se L&P 49:15-17). Det er kun gennem den nye og evigtvarende ægteskabspagt, at de kan virkeliggøre fylden af de evige velsignelser (se L&P 131:1-4; 132:15-19).⁹

Ægteskabet omtales ofte som et partnerskab med Gud. Det er ikke bare en talemåde. Hvis dette partnerskab forbliver stærkt og aktivt, vil manden og hustruen elske hinanden, som de elsker Gud, og de vil få en varme og hengivenhed ind i deres hjem, som vil bringe evig succes.¹⁰

Det første ægteskab blev forrettet af Herren. Det var et evigt ægteskab, fordi tiden ikke fandtes, da ceremonien fandt sted. Ceremonien blev udført for et par, der på det tidspunkt ikke var underlagt døden, og under de omstændigheder ville forholdet således aldrig ophøre. Efter faldet blev vore første forældre drevet ud af haven. De blev da underlagt døden, men opstandelsen blev dem lovet. På intet tidspunkt blev det sagt, at deres evige ægteskab ville slutte.¹¹

I templet modtager vi den højeste ordinance, der er tilgængelig for mænd og kvinder, nemlig beseglingen af mand og hustru, så de kan være sammen for evigt. Vi håber, at vore unge mennesker ikke vil lade sig nøje med mindre end et tempelægteskab.¹²

Akkurat som dåb er en befaling fra Herren, er tempelægteskab også. Ligesom dåb er afgørende for adgang til Kirken, er tempelægteskab afgørende for vores ophøjelse i Guds nærhed. Det er en del af vores skæbne. Vi kan ikke nå vore højeste mål uden det. Stil jer ikke tilfredse med noget mindre.

I ville ikke blot acceptere en verdslig dåb, ville I? Gud har anvist sin standard for dåb – nedsænkning ved en bemyndiget person. Hvorfor skulle I så lade jer nøje med en verdslig form for ægteskab? Han har også anvist sin standard for ægteskab: Det er tempelægteskab.¹³

Jeg beder til, at Herren vil velsigne os, så vi må forstå grunden til vores eksistens, og hvad vi skal gøre for at finde vores vej til ophøjelse og evigt liv. En del af den evige plan er det ægteskab, som vi anser som helligt. Hvis vi er villige til at leve efter det, kan ordinancerne vare for evigt. Hvor er det vidunderligt at have denne forståelse, og at disse sandheder er blevet åbenbaret til os.¹⁴

Når vi skal beslutte, hvem vi skal gifte os med, må vi være tålmodige, have tro og forblive værdige til at modtage guddommelig hjælp.

Jeg tror, at den største beslutning, som I skal træffe … er den beslutning, som kommer til at forme jeres liv for evigt, og det er jeres ægteskab. Jeg er sikker på, at I vil være enige med mig i, at det er meget vigtigere end nogen andet, som I foretager jer i jeres liv, fordi jeres arbejde og jeres fag, eller hvad I nu end laver, ikke er nær så vigtigt som evige værdier … [Beslutningen om ægteskab] vil påvirke jer gennem evigheden; den vil også påvirke jer, mens I bor på denne jord.¹⁵

Kast jer … ikke ud i et forhold uden passende omtanke og inspiration. Søg under bøn Herrens vejledning i denne sag. Forbliv værdige til at modtage denne guddommelige hjælp.¹⁶

Mange af jer … bekymrer jer om dating, ægteskab og at stifte en familie. I vil sikkert ikke finde navnet på jeres fremtidige ægtefælle i Nefis syn eller i Johannes’ Åbenbaring; I vil sikkert ikke få det at vide af en engel eller selv af jeres biskop. Der er nogle ting, som I selv skal finde ud af. Hav tro og vær lydig, så vil velsignelserne komme. Prøv at være tålmodig. Prøv at lade være med at lade det, som I ikke har, gøre jer blinde for det, som I har. Hvis I bekymrer jer for meget om ægteskab, kan det ødelægge muligheden for det. Lev livet trofast og fuldt ud som én person, førend I får unødige bekymringer over at være to.¹⁷

Mens vi venter på de lovede velsignelser, bør vi ikke spilde tiden. For ikke at bevæge sig fremad er i nogen grad tilbagegang. Virk med iver for en god sag, herunder jeres egen udvikling.¹⁸

unge voksne på hike — »Mens vi venter på de lovede velsignelser, [så virk] med iver for en god sag, herunder jeres egen udvikling.«

Ingen værdige personer, der ikke er gift, vil blive nægtet nogen velsignelser.

Dette er Jesu Kristi Kirke, ikke de giftes eller de enliges eller nogen anden gruppes eller persons kirke. Evangeliet, som vi prædiker, er Jesu Kristi evangelium, som omfatter alle de frelsende ordinancer og pagter, som er nødvendige for at frelse og ophøje hver eneste person, der er villig til at acceptere Kristus og holde de befalinger, som han og vor Fader i himlen har givet.¹⁹

Ingen velsignelse, herunder evigt ægteskab og en evig familie, vil blive nægtet nogen værdig person. Selv om det måske vil tage en smule længere – måske ud over dette liv – for nogle at opnå denne velsignelse, vil den ikke blive nogen nægtet …

Må jeg nu i al kærlighed komme med nogle få råd.

Til jer ugifte mænd: Udsæt ikke ægteskabet, fordi jeres karriere og økonomi ikke er i en perfekt tilstand … Husk, at som præstedømmebærere er I forpligtede til at gå foran og søge et evigt partnerskab.

Til jer ugifte kvinder: Guds profeters løfter har altid været, at Herren har jer i tankerne; hvis I er trofaste, vil alle velsignelser blive jeres. At være uden ægteskab og familie i dette liv er kun en midlertidig tilstand, og evigheden varer længe. Præsident Benson har mindet os om, at »det er kun mennesker, der beregner tiden. Gud ser jer i et evigt perspektiv« (Stjernen, jan. 1989, s. 85). Fyld jeres liv med værdifulde og meningsfulde aktiviteter.

Til jer, der har oplevet en skilsmisse: Lad ikke skuffelse eller en følelse af at være mislykket farve jeres syn på ægteskabet eller livet. Mist ikke troen på ægteskabet, og tillad ikke, at bitterhed æder jeres sjæl og ødelægger jer eller dem, I elsker eller har elsket.²⁰

Et vellykket ægteskab kræver vore bedste bestræbelser på at efterleve evangeliets principper.

[Ægteskab] … er en tillært adfærd. Vore bevidste anstrengelser, ikke instinkt, afgør, om det bliver en succes. Motivationens styrke stammer fra venlighed, ægte hengivenhed og omtanke for hinandens lykke og velbefindende.

Før vi blev gift, så vi livet fra vores egen synsvinkel, men efter at være blevet gift, begyndte vi også at se det fra den andens synsvinkel. Der er et behov for at yde ofre og tilpasninger som en forsikring om og udtryk for kærligheden.

Det siges ofte – at være lykkeligt gift handler generelt ikke så meget om at gifte sig med den rette person som det at være den rette person. Statistikker viser, at den høje skilsmisseprocent tyder på ukloge valg af partnere. Hvis de havde giftet sig med en anden person, ville et bestemt problem være bortelimineret, men et andet problem ville helt sikkert gøre sig gældende. Et klogt valg af partner er en stor del af et lykkeligt ægteskab, men en bevidst anstrengelse for fuldt ud at gøre sin del er det vigtigste succeskriterie.²¹

Selv om det er sandt, at værdige ægtepar vil opnå ophøjelse i det celestiale rige, må manden og kvinden, der er beseglet i et evigt parforhold, hver for sig være værdige til denne velsignelse.

Et evigt ægteskab vil være sammensat af en værdig mand og en værdig kvinde, som begge hver for sig er blevet døbt med vand og med Ånd; som hver især har været i templet for at modtage deres egen begavelse; som hver især har lovet troskab over for Gud og over for deres partner i ægteskabspagten; og som hver især har holdt deres pagter og gjort alt, hvad Gud forventede af dem.²²

Efterlevelse af evangeliets principper skaber lykke i ægteskabet … Når to mennesker kan efterleve evangeliets principper, kan ægteskabet være dejligt, og det kan være lykkeligt.²³

Ægtemand og hustru bør arbejde sammen om at styrke ægteskabets bånd.

Næstekærlighed og tålmodighed med ufuldkommenheder

De fleste ægtefæller har ufuldkommenheder … Richard L. Evans sagde engang: »Måske kunne vi alle komme godt ud af det med fuldkomne mennesker, men vores opgave er at komme godt ud af det med ufuldkomne mennesker« (Richard Evans’ Quote Book, 1971, s. 165). I ægteskabet forstår vi, at vi ikke har med fuldkomne mennesker at gøre; vi stræber efter fuldkommenhed, og vi går den vej, hvor vi håber at finde fuldkommenhed, men vi skal have forståelse, yde vores bedste og gøre livet smukt …

I Bibelen står der: »Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild« (1 Kor 13:4). Den slags kærlighed, den slags, der ikke tages let på, ikke afsluttes efter forgodtbefindende og smides væk ligesom engangsemballage, men som møder alle livets vanskeligheder hånd i hånd med sammenflettede sjæle, det er det ultimative udtryk for menneskelig lykke.²⁴

Harmoni i hjertet

De lykkeligste ægteskaber er uden tvivl dem, hvor din smerte er min smerte, hvis jeg lider, så lider du, min sejr er din sejr, mine bekymringer er dine bekymringer. Harmonien i hjertet, i sjælen, i kødet synes at være en større udfordring end nogensinde før i verden, hvor spørgsmålet synes at være: »Hvilken gavn kan jeg få af det?« Alt for mange ægtefæller er blot blevet et trofæ i stedet for at bo i hjertet.²⁵

ungt par med en nyfødt — Når en mand og en hustru elsker »hinanden, som de elsker Gud … vil [de] få en varme og hengivenhed ind i deres hjem, som vil bringe evig succes«.

Troskab gennem tanker, ord og gerning

En mand, som bærer præstedømmet, udviser fuldstændig moralsk troskab over for sin hustru og giver hende ingen grund til at tvivle på hans trofasthed. En mand skal elske sin hustru af hele sit hjerte og holde sig til hende og ingen anden (se L&P 42:22-26). Præsident Spencer W. Kimball har forklaret:

»Udtrykket ingen anden udelukker enhver anden og ethvert andet. Ægtefællen får derved forrang i mandens eller hustruens tilværelse, og hverken selskabsliv, arbejde eller politiske interesser eller nogen anden interesse eller person må nogensinde få forret over den ægteskabelige partner« (Tilgivelsens mirakel, s. 224).

Herren forbyder, og hans kirke fordømmer, ethvert intimt forhold uden for ægteskabet. Utroskab fra mandens side knuser hustruens hjerte og gør, at han mister hendes og børnenes tillid (se Jakob 2:35).

Vær trofast over for jeres ægteskabspagter i tanker, ord og gerning. Pornografi, flirt og usunde fantasier udhuler ens karakter og ødelægger grundlaget for et lykkeligt ægteskab. Sammenhold og tillid i et ægteskab bliver derved ødelagt. En mand, som ikke kontrollerer sine tanker og således begår hor i sit hjerte, skal, hvis han ikke omvender sig, ikke have Ånden hos sig, men vil fornægte troen og skal frygte (se L&P 42:23; 63:16).²⁶

Ømhed og respekt i det intime forhold

Hold jer borte fra enhver dominerende eller uværdig opførsel i det ømme, intime forhold mellem mand og hustru. Da ægteskabet er indstiftet af Gud, er det intime forhold mellem mand og hustru godt og agtværdigt i Guds øjne. Han har befalet, at de skal blive ét kød, mangfoldiggøre sig og opfylde jorden (se Moses 2:28; 3:24). Du skal elske din hustru, som Kristus elskede Kirken og gav sig hen for den (se Ef 5:25-31).

Ømhed og respekt – aldrig selviskhed – må være de ledende principper i det intime forhold mellem mand og hustru. Begge parter må være hensynsfulde og opmærksomme på den andens behov og ønsker. Enhver dominerende, usømmelig eller ukontrolleret opførsel i det intime forhold mellem mand og hustru fordømmes af Herren.

Enhver mand, som mishandler sin hustru eller optræder uværdigt over for hende, enten fysisk eller åndeligt, gør sig skyldig i en alvorlig synd og har behov for oprigtig og alvorlig omvendelse. Uoverensstemmelser bør løses i kærlighed og godhed og med en ånd af gensidig forsoning. En mand bør altid tale kærligt og mildt til sin hustru og behandle hende med den største respekt. Ægteskabet er som en sart blomst … og må konstant næres gennem hengivne udtryk for kærlighed og hengivenhed.²⁷

Lyt opmærksomt

Mange problemer kunne hurtigt blive håndteret og mange svære situationer løst, hvis vi kunne forstå, at der er tider, hvor vi skal lytte. I skolen lærte vi noget, når vi lyttede, men lærte ikke noget, hvis vi nægtede at høre efter. Medmindre vi er villige til at lytte, vil der være en total mangel på forståelse i ægteskabet … Selvfølgelig skal vi tale, men vi skal også lytte til den andens synspunkt for at få en bedre forståelse, så vi kan træffe en klog beslutning. Et lyttende øre kan ofte gøre hele forskellen.²⁸

Uselviskhed

Venskaber kan ikke holde, hvis de er baseret på selviskhedens sand. Ægteskaber kan ikke holde, hvor der ikke er andet grundlag end fysisk tiltrækning, og hvor det ikke er baseret på en dybere kærlighed og loyalitet.²⁹

Vi håber, at I, der er gift, vil huske på de kærlige følelser, som førte jer til alteret i Herrens hus. Vores hjerte bliver sorgfuldt, når vi hører om mange, hvor kærligheden er blevet kold, eller hvor de på grund af selviskhed eller overtrædelse glemmer eller tager let på de ægteskabspagter, de indgik i templet. Vi bønfalder ægtemænd og hustruer om at elske og respektere hinanden. Det vil i sandhed være vores inderligste håb, at hver familie vil være velsignet med en mor og en far, der udtrykker deres kærlighed til hinanden, der er ærbødige over for hinanden, og som arbejder sammen om at styrke ægteskabets bånd.³⁰

Forslag til studium og undervisning

Spørgsmål

I afsnit 1 lægger præsident Hunter vægt på, at ægteskabet er ordineret af Gud og beregnet til at vare evigt. Hvordan kan denne viden påvirke jeres forhold til jeres ægtefælle? Hvad betyder det for jer, at ægteskab er »et partnerskab med Gud«? Hvordan kan vi hjælpe børn og unge til at forberede sig på at blive gift i templet?
Hvilke tanker og indtryk får I, når I studerer præsident Hunters råd om beslutningen om, hvem man skal gifte sig med? (Se afsnit 2).
Hvordan kan præsident Hunters løfter og råd i afsnit 3 hjælpe folk, der ikke er gift? Hvordan kan vi anvende præsident Hunters budskab om, at »dette er Jesu Kristi Kirke, ikke de giftes eller de enliges«?
Hvad tror du, at præsident Hunter mener med at sige, at ægteskab »er en tillært adfærd«? (Se afsnit 4). Hvornår har I oplevet, at efterlevelse af evangeliets principper har bragt lykke i jeres ægteskab? Hvis I er gift, så tænk over, hvad I kan gøre for bedre at vise jeres kærlighed til jeres ægtefælle.
Tænk over præsident Hunters råd i afsnit 5. Hvordan kan ægtefæller udvikle større tålmodighed med hinandens ufuldkommenheder? Hvordan kan ægtefæller udvikle større »harmoni i hjertet«? Hvordan kan ægtefæller vise troskab i ægteskabet gennem tanker, ord og gerning?

Skriftstedshenvisninger

1 Mos 2:18, 21-24; Jakob 2:27, 31-33; 4 Ne 1:11; L&P 42:22; Moses 3:19-24; se også »Familien: En proklamation til verden«, Liahona, nov. 2010, s. 129

Studiehjælp

»Dit studium af evangeliet er mest effektivt, når du bliver undervist af Helligånden. Begynd altid dit studium af evangeliet ved at bede om, at Helligånden må hjælpe dig med at lære« (Forkynd mit evangelium, 2007, s. 18).