Kapitel 24

Følg Jesu Kristi eksempel

»Vi bør ved enhver lejlighed spørge os selv: ›Hvad ville Jesus gøre?‹ og derefter være mere modige og leve op til svaret.«

Fra Howard W. Hunters liv

Præsident Thomas S. Monson, der tjente som andenrådgiver til præsident Hunter, sagde, at han »levede, som han underviste, efter Frelserens mønster, han, som han tjente.«¹

En nær ven bemærkede, at »de karaktertræk, som vor Herre og Frelser, Jesus Kristus, udviste, på smukkeste vis blev karakteriseret i præsident Hunters bemærkelsesværdige og uselviske liv. Hele menneskeheden var hans venner.«²

En anden kollega, der arbejdede tæt sammen med præsident Hunter i mere end tre årtier sagde: »Han vidste instinktivt hvilken kurs, han ville følge. Den kurs var at efterligne hans Frelser Jesu Kristi karakter.«³

Præsident Hunter opfordrede gennem sin tjenestegerning Kirkens medlemmer til at følge Frelserens eksempel. I sin første udtalelse som Kirkens præsident sagde han:

»Jeg vil opfordre alle Kirkens medlemmer til at leve med større opmærksomhed rettet mod Herren Jesu Kristi liv og eksempel, især mod den kærlighed og håb og omsorg, som han udviste.

Jeg beder om, at vi vil behandle hinanden med mere venlighed, mere høflighed, mere ydmyghed og tålmodighed og tilgivelse. Vi har høje forventninger til hinanden, og alle kan forbedre sig. Vores verden skriger efter en mere disciplineret efterlevelse af Guds befalinger. Men den måde, som vi skal opfordre verden til at forbedre sig på, fortalte Herren profeten Joseph i det kolde dyb i fængslet i Liberty, er ›ved overtalelse, ved langmodighed, ved mildhed og sagtmodighed og ved uskrømtet kærlighed … uden hykleri og uden svig‹ (L&P 121:41-42).«⁴

»Hvis vi skal følge Kristi eksempel og gå i hans fodspor, så må vi søge at gøre det samme efter det mønster, som han har vist.«

Howard W. Hunters lærdomme

Jesus Kristus var det fuldkomne eksempel for os.

At være et lys er at være et forbillede – en, der tjener som eksempel og er en rollemodel, som andre kan følge … [Vi har indgået pagt] om at følge Jesus Kristus, det store forbillede. Vi har ansvar for at lære om ham, det, som han underviste i og det, som han gjorde under sin jordiske tjenestegerning. Når vi har lært det, har vi fået befaling om at følge hans eksempel, og disse er nogle af de eksempler, som han har vist os:

1. Kristus var lydig og tapper i den førjordiske tilværelse, og fik derved det privilegium at komme ned på jorden og få et legeme af kød og knogler.

2. Han blev døbt for, at døren til det celestiale rige kunne blive åbnet.

3. Han havde præstedømmet og modtog alle evangeliets frelsende og ophøjende ordinancer.

4. Jesus tjente i omkring tre år, hvor han underviste i evangeliet, bar vidnesbyrd om sandheden og lærte menneskerne, hvad de skulle gøre for at finde glæde og lykke i dette liv og evig herlighed i den næste verden.

5. Han udførte ordinancer, han velsignede børn, døbte, salvede de syge og ordinerede til præstedømmet.

6. Han udførte mirakler. På hans befaling blev de blinde seende, de døve hørte, dem lamme kunne gå og de døde vendte tilbage til livet.

7. I overensstemmelse med Faderens hensigt og vilje levede Jesus et fuldkomment liv uden synd og opnåede alle de guddommelige egenskaber.

8. Han overvandt verden; det vil sige, at han tøjlede alle sine lidenskaber, og han hævede sig over det kødelige og sanselige plan, så han levede og gik, som han blev vejledt af Ånden.

9. Han tilvejebragte forsoningen og løskøbte derved mennesket fra den [åndelige og fysiske] død, der var forårsaget af Adams fald.

10. Nu, da han er opstået og herliggjort, har han opnået al magt i himlen og på jorden, han har modtaget fylden af og er et med Faderen.

Hvis vi skal følge Kristi eksempel og gå i hans fodspor, så må vi søge at gøre det samme efter det mønster, som han har vist.⁵

Det er vigtigt at huske, at Jesus var i stand til at synde, at han kunne være faldet, at planen for liv og frelse kunne være blevet forpurret men at han forblev tro. Hvis der ikke havde været mulighed for, at han kunne have givet efter for Satan, ville det ikke have været nogen virkelig prøve og ikke nogen virkelig sejr, han vandt. Hvis han havde været berøvet muligheden for at synde, ville han også have været berøvet selve sin handlefrihed. Det var ham, som var kommet for at sikre og virkeliggøre menneskets handlefrihed. Han var nødt til at bevare evnen til og muligheden for at synde, hvis det havde været hans ønske.⁶

Til sidste øjeblik af sit jordiske liv viste Jesus, hvor stor hans ånd var, og hvor stor hans styrke var. Selv i sin sidste time var han ikke selvisk optaget af bekymringer og sorg over sig selv, ej heller havde han tanke for den smerte, der ventede ham. Han var kun optaget af sine elskede venners nuværende og fremtidige behov. Han vidste, at såvel deres personlige sikkerhed som hele kirkens sikkerhed afhang af den betingelsesløse kærlighed, de nærede til hinanden. Al hans energi syntes kun at være rettet mod deres behov, og han var herved et eksempel på det, han lærte. Han trøstede dem, gav dem befalinger og advarede dem.⁷

Herren viste sin kærlighed og interesse for den enkelte både gennem sin tjenestegerning blandt sin flok i det hellige land og gennem sin tjenestegerning efter sin død blandt de spredte får på den vestlige halvkugle.

Midt i presset fra en folkeskare fornemmede han berøringen fra en kvinde, som søgte lindring for en sygdom, hun havde lidt af i 12 år (se Luk 8:43-48). Ved en anden lejlighed så han ud over de snæversynede fordomme hos en fordømmende skare og synden hos kvinden, der var anklaget. Måske fornemmede Kristus hendes villighed til at omvende sig og valgte at se på den enkeltes værdi og sendte hende bort for ikke at synde mere (se Joh 8:1-11). Ved en anden lejlighed tog han »deres små børn, et efter et, og velsignede dem og bad til Faderen for dem« (3 Ne 17:21; fremhævelse tilføjet).

På trods af prøvelserne i Getsemane og på Golgata, der hastigt nærmede sig, og til trods for, at de vejede tungt i Frelserens sind, tog han sig tid til at lægge mærke til enken, som lagde småmønter i tempelblokken. (se Mark 12:41-44). På samme måde fangede hans blik den lille Zakæus, som var klatret op i et morbærfigentræ for at få et glimt af Guds Søn, fordi dem, der samledes omkring Frelseren, var for store (se Luk 19:1-5). Trods det, at Frelseren hang i smerte på korset, kunne han alligevel se ud over sin egen lidelse og vise omsorg for den grædende kvinde, der havde givet ham livet. (se Joh 19:25-27).

Hvilket storslået eksempel vi kan følge! Selv midt i den største, personlige sorg og smerte rakte dette vores forbillede ud for at velsigne andre … Han fokuserede ikke på det, han ikke havde. Det var et liv fyldt med at tjene andre.⁸

Lad os følge Guds Søn på alle måder og på alle områder af vores liv.

Et af de vigtigste spørgsmål, der nogensinde er stillet til mennesker, blev stillet af Guds Søn, verdens Frelser. En gruppe disciple i den nye verden, en gruppe, som var ivrige efter at blive belært af ham og endnu mere ivrige, fordi han snart ville forlade dem, spurgte han: »Hvad slags mænd burde I derfor være?« Derpå gav han i samme åndedrag dette svar: »Ligesom jeg er« (3 Ne 27:27).

Verden er fuld af mennesker, som er villige til at fortælle os: »Gør, som jeg siger.« Der er bestemt ingen mangel på rådgivere om noget emne. Men vi har så få, der er rede til at sige: »Gør, som jeg gør.« Og selvfølgelig havde kun den eneste Ene i menneskehedens historie ret til at komme med denne udtalelse og kunne sige det med rette. Historien har mange eksempler på gode mænd og kvinder, men selv de bedste blandt mennesker har begået fejltrin på den ene eller anden måde. Ingen kunne være det perfekte eksempel eller være et ufejlbarligt mønster, vi kunne følge, uanset, hvor gode hensigter de måtte have.

Kun Kristus kan være vores ideal, vores »lysende morgenstjerne« (Åb 22:16). Kun han kan uden noget forbehold sige: »Følg mig og lær af mig og gør det, som I har set mig gøre. Drik af mit vand og spis mit brød. Jeg er vejen og sandheden og livet. Jeg er loven og lyset. Se hen til mig, og så skal I leve. Som jeg har elsket jer, skal også I elske hinanden« (se Matt 11:29; 16:24; Joh 4:13-14; 6:35, 51; 7:37; 13:34; 14:6; 3 Ne 15:9; 27:21).

Det er vel nok et klart og tydeligt kald! Hvilken sikkerhed og hvilket eksempel i en tid med usikkerhed og mangel på eksempler …

Vi bør være meget taknemlige for, at Gud sendte sin enbårne Søn til jorden for at … være et fuldkomment eksempel på retfærdig levevis, på venlighed og nåde og barmhjertighed, for at hele resten af menneskeheden kunne vide, hvordan de skulle leve, hvordan de skulle forbedre sig, og hvordan de skulle blive mere guddommelige.

Lad os følge Guds Søn på alle måder og på alle områder af vores liv. Lad os gøre ham til vores eksempel og vejleder. Vi bør ved enhver lejlighed spørge os selv: »Hvad ville Jesus gøre?« og derefter være mere modige og leve op til svaret. Vi skal følge Kristus i ordets bedste betydning. Vi bør udføre hans værk, ligesom han udførte Faderens. Vi bør forsøge at blive som han, ja, ligesom primarybørnene synger: »Prøve at vandre på hans vej« (Børnenes sangbog, s. 34). I det omfang vore kræfter tillader det, bør vi yde enhver indsats for at blive som Kristus – det eneste fuldkomne og syndfrie eksempel, som denne verden nogensinde har set.⁹

Under sin jordiske mission udstedte Herren atter og atter et kald, som både var en invitation og en udfordring. Kristus sagde til Peter og hans bror, Andreas: »Kom og følg mig, så vil jeg gøre jer til menneskefiskere« (Matt 4:19). Den unge mand, som spurgte, hvad han skulle gøre for at få evigt liv, svarede Jesus således: »Gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige … Og kom så og følg mig!« (Matt 19:21). Og til alle os siger Jesus: »Den, der tjener mig, skal følge mig« (Joh 12:26).¹⁰

Lad os studere hver eneste af Mesterens lærdomme og vie os selv mere fuldt ud til at følge hans eksempel. Han har givet os »alt, hvad der behøves til liv og gudsfrygt«. Han har kaldet os til »herlighed og styrke« og har »skænket os sine store, dyrebare løfter, så [vi] ved dem kan … få del i guddommelig natur« (2 Pet 1:3-4).¹¹

De, som følger Kristus, stræber efter at efterleve hans eksempel. Hans lidelse for vore synder, ufuldkommenheder, sorger og sygdomme bør motivere os til på samme måde at tilbyde barmhjertighed og kærlighed til andre omkring os …

[Søg] muligheder for at tjene. Vær ikke bekymret for jeres status. Husker I Frelserens råd om dem, som søger »at sidde øverst« eller »at sidde til højbords«? »Men den største blandt jer skal være jeres tjener« (Matt 23:6, 11). Det er vigtigt at være påskønnet. Men vi bør koncentrere os om retfærdighed, ikke anerkendelse; om tjeneste, ikke status. Den trofaste besøgslærer, som stille går omkring og gør sit arbejde måned efter måned, er lige så betydningsfuld for Herrens værk som de, der sidder i, hvad nogle anser for de mere fremtrædende stillinger i Kirken. Synlighed er ikke det samme som værdi.¹²

En måde, hvorpå vi kan følge det mønster, som Frelserens eksempel har vist, er at følge hans befaling til Peter: »Vogt mine lam … Vogt mine får« (Joh 21:15-17).

Vores frelse afhænger af vores forpligtelse til at følge Frelseren.

Herrens opfordring til at følge ham er individuel og personlig, og den kan ikke siddes overhørig. Vi kan ikke for evigt have en fod i begge lejre. Vi må alle på et eller andet tidspunkt overveje det vigtige spørgsmål: »Hvem siger I, at jeg er?« (Matt 16:15). Vores personlige frelse afhænger af vores svar på dette spørgsmål og vores forpligtelse over for dette svar. Peters åbenbarede svar lød: »Du er Kristus, den levende Guds søn« (Matt 16:16). Mange, mange vidner kan give samme svar ved samme kraft, og jeg slutter mig til dem i ydmyg taknemlighed. Men vi må hver især selv besvare dette spørgsmål – hvis ikke nu, så senere. For på den yderste dag skal hvert knæ bøje sig og hver tunge bekende: Jesus er Kristus. Det er vores udfordring at svare korrekt og leve derefter, inden det for bestandigt er for sent. Eftersom Jesus i sandhed er Kristus, hvad skal vi da gøre?

Kristi store offer kan kun blive virkningsfuldt i vores liv, når vi vælger at følge ham, sådan som han opfordrer til (se L&P 100:2). Denne opfordring er hverken irrelevant, urealistisk eller umulig. At følge et menneske vil sige, at man holder øje med ham og lytter opmærksomt til ham; at man anerkender hans myndighed, betragter ham som sin leder og adlyder ham; at man støtter og fremmer hans ideer; og at man har ham som sit forbillede. Enhver af os kan tage denne udfordring op. Peter sagde: »Også Kristus led for jeres skyld og efterlod jer et eksempel, for at I skal følge i hans fodspor« (1 Pet 2:21). Ligesom lærdomme, der ikke er i harmoni med Kristi lære, er falske, således er også et liv, som ikke er i harmoni med Kristi eksempel, på vildspor og opnår ikke sit fulde potentiale …

Retskaffenhed begynder med os selv. Den må gøres til en del af vores familieliv. Forældre har ansvar for at efterleve Jesu Kristi evangeliums principper og belære deres børn om dem (se L&P 68:25-28). Religion må være en del af vores liv. Jesu Kristi evangelium må være vores motivation i alt, hvad vi foretager os. Vi må bestræbe os endnu mere på at følge Frelserens storslåede eksempel, hvis vi vil gøre os håb om at blive mere som ham. Det bliver vores store udfordring.¹³

Hvis vi kan indrette vores liv efter Mesteren og gøre hans lærdomme og eksempel til det højeste mønster for vores liv, vil vi ikke have svært ved at være stabile og loyale i alle livets facetter, for vi vil have valgt en entydig, hellig standard for opførsel og tro. Om vi er hjemme eller på arbejde, går i skole eller for længst har forladt skolen, handler helt alene eller i fællesskab med mange andre mennesker, vil vores kurs ligge fast, og vore standarder vil være åbenlyse. Vi vil, som profeten Alma sagde, være besluttede på at »stå som Guds vidner til alle tider og i alle ting og på alle steder, hvor [vi] måtte befinde [os], ja, indtil døden« (Mosi 18:9).¹⁴

Vi bør gøre plads til Kristus.

Den aften i Betlehem var der ikke plads til ham i herberget, og det var ikke den eneste gang i løbet af de 33 år, han var på jorden, at der ikke var plads til ham. Herodes sendte soldater til Betlehem for at slå børnene ihjel. Der var ikke plads til Jesus på Herodes’ domæne, så hans forældre tog ham med til Egypten. I løbet af hans tjenestegerning var der mange, der ikke gjorde plads til hans lærdomme – ingen plads til det evangelium, han belærte om. Der var ikke plads til hans mirakler, til hans velsignelser, ingen plads til de guddommelige sandheder, som han talte om, ingen plads til hans kærlighed eller tro. Han sagde til dem: »Ræve har huler, og himlens fugle har reder, men Menneskesønnen har ikke et sted at hvile sit hoved« (Matt 8:20).

Selv i vore dage, selvom der er gået to tusind år, er der mange, som siger det samme, der blev sagt den aften i Betlehem. »Der er ikke plads, ikke plads« (se Luk 2:7). Vi gør plads til gaverne, men nogle gange er der ikke plads til giveren. Vi har plads til julens kommercialisme og endda til at søge fornøjelser på sabbatsdagen, men der er tidspunkter, hvor der ikke er tid til tilbedelse. Vore tanker er fyldt med andre ting – der er ikke plads.¹⁵

Selvom det er et smukt syn at se lysene ved juletid … er det vigtigere, at menneskets liv er oplyst af en accept af ham, der er verdens lys (se Alma 38:9; L&P 10:70). Vi bør i sandhed holde ham frem som vores leder og forbillede.

Den aften han blev født, sang englene: »Fred til mennesker med Guds velbehag!« (Luk 2:14). Hvis mennesket ville følge hans eksempel, ville det være en verden fyldt med fred og kærlighed til alle mennesker.¹⁶

Hvilket ansvar har vi i vore dage som medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige? Det er at sørge for, at vores personlige liv i ord og gerning afspejler evangeliet, som det bliver belært om af vor Herre og Frelser, Jesus Kristus. Alt, hvad vi gør og siger, bør følge det eksempel, der blev vist af den eneste syndfri person, der har været på jorden, nemlig Herren Jesus Kristus.¹⁷

Forslag til studium og undervisning

Spørgsmål

Gennemgå de mange måder nævnt i afsnit 1, hvorpå Frelseren har været et eksempel for os. Hvordan har Frelserens eksempel påvirket jer? Hvad kan vi lære af det eksempel han viste i den sidste del af sit jordiske liv?
Præsident Hunter opfordrer os til at »spørge os selv: ›Hvad ville Jesus gøre?‹ og derefter være mere modige og leve op til svaret« (afsnit 2). Tænk over, hvordan I kan være mere modige i at følge Frelserens eksempel. Hvordan kan vi undervise i det princip i vores hjem?
Hvad kan lærdommene i afsnit 3 hjælpe os til at forstå om at følge Jesus Kristus? Hvordan ville jeres liv være anderledes, hvis I ikke blev påvirket af Frelserens lærdomme og eksempel? Hvordan kan vi gøre vores religion til en større del af vores dagligdag?
Tænk over, hvad præsident Hunter siger om, at der »ikke var plads« til Frelseren (afsnit 4). Hvordan kan vi bedre gøre plads til Frelseren i vores liv? Hvordan er I blevet velsignet, når I bedre har gjort plads til ham?

Skriftstedshenvisninger

Matt 16:24-27; Joh 10:27-28; 14:12-15; 1 Pet 2:21-25; 2 Ne 31:12-13; 3 Ne 12:48; 18:16; 27:20-22; L&P 19:23-24

Til underviseren

Giv hver person i klassen en sangbog. Bed folk om at finde og fortælle om en salme, som vedrører et bestemt afsnit, de har læst i kapitlet.