Kapitel 7

Fortsat åbenbaring gennem levende profeter

»Vi bliver ledt af en levende profet – en, der modtager åbenbaring fra Herren.«

Fra Howard W. Hunters liv

Efter at Howard W. Hunter blev opretholdt som præsident for Kirken ved oktoberkonferencen 1994, udtrykte han sine følelser om sit hellige ansvar:

»Mine kære brødre og søstre, tak for jeres opretholdelse. Jeg træder frem for jer ydmyg og sagtmodig og bedrøvet over den nylige bortgang af vores elskede profet, præsident Ezra Taft Benson. Mit hjerte er dybt rørt ved min kære vens bortgang, især i betragtning af de nye opgaver, jeg har fået.

Jeg har udgydt mange tårer og har søgt min Fader i himlen i inderlig bøn med et ønske om at kunne leve op til denne høje og hellige kaldelse. Jeg har bedt om at være værdig til at bære denne opgave, som tretten andre mænd i denne uddeling har båret. Måske kan kun de, når de ser fra den anden side af sløret, fuldt ud forstå vægten af det ansvar og den store afhængighed af Herren, jeg føler ved at acceptere denne hellige kaldelse.«

Præsident Hunter forklarede, at han fandt styrke i sin overbevisning om, at denne kirke ikke kun ledes af mennesker, men af Jesus Kristus selv, der forbereder og inspirerer dem, han kalder til at præsidere:

»Min største styrke i de sidste måneder har været mit faste vidnesbyrd om, at dette er Guds værk og ikke menneskers. Jesus Kristus leder denne kirke. Han leder den i ord og gerning. Jeg er dybt beæret, mere end ord kan udtrykke, over for en tid at være kaldet til at være et redskab i hans hænder ved at præsidere over hans kirke. Men uden den sikre viden om, at Kristus står i spidsen for Kirken, kunne hverken jeg eller nogen anden mand bære vægten af den kaldelse, jeg har modtaget.

Når jeg påtager mig dette ansvar, anerkender jeg Guds mirakuløse hånd i mit liv. Han har gentagne gange skånet mit liv og gengivet mig min styrke. Han har gentagne gange ført mig tilbage fra grænsen til evigheden og har tilladt, at jeg fortsatte min gerning på jorden en tid endnu. Jeg har nu og da undret mig over, hvorfor mit liv er blevet skånet. Men nu er jeg holdt op med at stille det spørgsmål og beder kun om Kirkens medlemmers tro og bønner, så vi kan arbejde sammen, hvor jeg skal arbejde med jer for at opfylde Guds hensigter i denne del af vores tilværelse …

Det er 35 år siden, jeg blev opretholdt som medlem af De Tolvs Kvorum. Disse år har været rige på forberedelser … Min gang er langsommere nu, men min forstand er klar, og min ånd er ung …

Som mine brødre før mig modtager jeg med denne kaldelse forsikringen om, at Gud vil lede sin profet. Jeg accepterer ydmygt kaldelsen til at tjene og erklærer med salmisten: ›Herren, min styrke, mit skjold, på ham stoler mit hjerte. Da jeg fik hjælp, jublede mit hjerte‹ (Sl 28:7).«¹

Som medlem af De Tolv Apostles Kvorum opfordrede præsident Howard W. Hunter de sidste dages hellige til at følge Kirkens præsident.

Howard W. Hunters lærdomme

I hver uddeling har Gud oprejst profeter som sine talsmænd.

Når man vender siderne i Det Gamle Testamente, ser man det, der er blevet skrevet tidligere af store mænd, der blev betegnet som profeter. Bøgerne i Det Nye Testamente indeholder blandt andet skrivelser, lærdomme og beretninger fra mænd fra en senere uddeling, som er blevet betegnet som profeter. Vi har også optegnelser fra profeter fra den vestlige del af verden, som løftede deres røst, forkyndte Herrens ord, talte mod uretfærdighed og underviste i evangeliets principper. Alle disse har efterladt deres vidnesbyrd.

En profet er en, der er blevet kaldet og oprejst af Herren til at fremme Guds hensigter blandt hans børn. Han er en, der har modtaget præstedømmet og taler med myndighed. Profeter er lærere og forsvarere af troen. De bærer vidnesbyrd om Herren Jesu Kristi guddommelighed. Profeter har forudsagt fremtidige begivenheder, men det er ikke deres vigtigste ansvar, selvom det kan være bevis på profetisk kraft.

Der har altid været brug for retfærdige ledere i de forskellige tiders uddelinger, og Gud valgte profeter til det formål lang tid før, de kom ned til jordelivet (se Jer 1:5; Abr 3:23).²

Et studium af Herrens åbenbaringer i de hellige skrifter bekræfter, at Kirken og profeterne ledes af fortsat åbenbaring i enhver tidsalder. Var det ikke for fortsat åbenbaring, ville Noa ikke have været beredt til den oversvømmelse, der ramte jorden. Abraham ville ikke være blevet ført fra Karan til Hebron, det forjættede land. Fortsat åbenbaring førte israelitterne ud af fangenskab og tilbage til deres forjættede land. Missionering og genopbygning af Salomos tempel blev ledet ved åbenbaring til profeterne, og forbuddet til israelitterne mod at tilegne sig hedenske skikke blev givet på samme vis.

Før himmelfarten lovede Kristus de tilbageblevne elleve apostle: »Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende« (Matt 28:20). Efter sin himmelfart ledte han kirken gennem åbenbaring indtil apostlenes død og efterfølgende frafald fra Jesu Kristi kirke.³

Kirken har ned gennem historien, deriblandt i vor tid, haft en profet, seer og åbenbarer. Kirkens overhoved er Jesus Kristus, som leder sin profet … Hans rådgivere [og] medlemmerne af De Tolvs Råd … er også profeter, seere og åbenbarere … Medlemmer af Kirken behøver ikke lytte til en usikker trompet. De kan tro på deres lederes røst og vide, at de bliver ledt af Herren.⁴

Gud vejleder sine børn gennem en levende profet i vore dage.

Et tydeligt tegn på de sidste dage, som vil gå forud for Herrens endelige andet komme, blev set af den samme apostel, som skrev Johannes’ Åbenbaring. Han sagde:

»Jeg så endnu en engel flyve midt oppe under himlen; den havde et evigt evangelium at forkynde for dem, der bor på jorden, og for alle folkeslag og stammer, tungemål og folk« (Åb 14:6) …

Vi bærer vidnesbyrd for hele verden om, at himmelske forkyndere allerede har vist sig i vor tid, med myndighed fra himlen til at gengive sandheder, der var forsvundne på grund af fordærvede lærdomme og skikke. Gud har atter talt, og vil til stadighed sørge for vejledning til alle mennesker gennem en levende profet i dag. Vi erklærer, at han som lovet altid er med sine tjenere, at han leder og styrer Kirkens anliggender overalt i verden. Som i tidligere tider foregår missioneringen, opførelse af templer og kaldelse af præstedømmelige embedsmænd ved åbenbaret ledelse, og advarsler mod samfundets onder, som kan forhindre frelse for vor Faders børn, kommer ligeledes gennem åbenbaring.

I en åbenbaring til én af vor tids profeter, Joseph Smith, sagde Herren:

»For jeg gør ikke forskel på nogen og vil, at alle mennesker skal vide, at den dag hastigt kommer – timen er endnu ikke kommet, men er nær for hånden – da fred skal borttages fra jorden, og Djævelen skal have magt over sit eget rige.

Og også Herren skal have magt over sine hellige og skal regere midt iblandt dem« (L&P 1:35-36).

Frelseren leder og regerer midt blandt sine hellige i dag gennem fortsat åbenbaring. Jeg bevidner, at han er med sine tjenere på denne dag og vil være det indtil jordens ende.

Må vores forståelse ikke blive så begrænset, at vi mener, at åbenbaringer kun blev givet til folk i gammel tid. Gud er barmhjertig og elsker sine børn i alle tidsaldre, og han har åbenbaret sig i vor tid.⁵

Herren har åbenbaret sit sindelag og sin vilje til sine salvede profeter. Der er en uendelig strøm af åbenbaringer, der konstant flyder fra himlens kilder til Guds salvede tjenere på jorden. Siden profeten Joseph Smiths død er Herrens røst til sine profeter fortsat som før.⁶

I denne tid med åndelig tørke kan vi finde åndelig overflod ved at adlyde profetens røst.

Tørke var en almindelig plage på Det Gamle Testamentes tid, og folk forstod de ødelæggende konsekvenser af en fejlslagen høst og sultende mennesker. Amos anvendte denne forståelse ved sin forudsigelse af åndelig tørke. Han sagde: »Ikke hunger efter brød eller tørst efter vand, men efter at høre Herrens ord« (Am 8:11) …

Nutidige forlydender om folks og religiøse institutioners forvirring og frustration, når de forsøger at løse deres religiøse tvivl og konflikter, minder os om disse ord af Amos: »De [skal] strejfe rundt og søge efter Herrens ord, men de finder det ikke« (Am 8:12).

De forsøger at finde løsningen uden at bygge på åbenbaringens klippe, som Herren siger, at vi skal gøre (se Matt 16:17-18) …

Forvirringen og frustrationerne, som verden lider af, er ikke udbredt blandt Kirkens trofaste medlemmer … Der er en troværdig røst til den, der har tro og viljen til at tro. Vi lever i sandhed i en tørkeperiode, som Amos beskrev … Men ikke desto mindre er der mange, der i det, der synes at være en åndelig tørke, har fundet åndelig overflod.

Det er … mit ydmyge vidnesbyrd, at evangeliet i dets fylde er blevet gengivet i disse sidste dage, og der er en profet på jorden i dag, som viderebringer Herrens hensigter og vilje til dem, der vil høre og have troen til at følge ham.⁷

Hvis vi følger de levende profeters lærdomme, vil vi ikke komme på afveje.

For folk i tidligere uddelinger og tider var den vigtigste profet den, der levede på det tidspunkt, og som underviste i og åbenbarede Herrens vilje på deres tid. I hver af de tidligere uddelinger har Herren oprejst profeter som sine talsmænd i den særlige tidsperiode og til de specifikke problemer på den tid.

Det er den nuværende, levende profet, der er vores leder, vores lærer. Det er fra ham, at vi modtager vejledning i den moderne verden. Fra alle jordens hjørner udtrykker alle vi, der opretholder ham som Herrens profet, vores påskønnelse for denne kilde til guddommelig vejledning …

Når profeterne fra begyndelsen og til vore dage passerer revy i vores sind, bliver vi klar over den store velsignelse, vi får på grund af en levende profets indflydelse. Historien bør lære os, at medmindre vi er villige til at give agt på advarslerne og følge Herrens profets belæringer, vil vi være underlagt Guds dom.⁸

Kun Kirkens præsident har retten til at modtage åbenbaring for hele Kirken eller til at komme med officielle fortolkninger af skrifterne eller Kirkens lære:

»Ingen skal blive udpeget til at modtage befalinger og åbenbaringer i denne kirke, med undtagelse af [Kirkens præsident], for han modtager dem ligesom Moses« (L&P 28:2).⁹

Hvis vi følger Kirkens lederes råd, anvisninger og lærdomme, når de belærer os, så vil vi ikke komme på afveje omkring det, der er vigtigt for vores egen personlige frelse og ophøjelse.¹⁰

Jeg er overvældet af taknemlighed for de åbenbaringer, som har fastsat det fremragende system, hvorved hans kirke ledes. Hver mand, der ordineres til apostel og indsættes som medlem af De Tolvs Kvorum, bliver opretholdt som profet, seer og åbenbarer. Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum er kaldet og ordineret til at bære præstedømmets nøgler. De har myndighed til og ansvar for at lede Kirken, administrere dens ordinancer, undervise i dens lære og at fastlægge og bevare dens fremgangsmåder.

Når Kirkens præsident er syg eller ude af stand til at fungere fuldt ud i alle sit embedes pligter, fortsætter hans to rådgivere, som sammen med ham udgør Det Første Præsidentskabs Kvorum, præsidentskabets arbejde. Ethvert større spørgsmål, retningslinje, program eller læresætning overvejes i bøn i et råd bestående af rådgiverne i Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum. Ingen beslutning kommer fra Det Første Præsidentskab og De Tolvs Kvorum uden fuldstændig enighed blandt alle involverede.

Kirken følger dette inspirerede mønster og vil bevæge sig fremad uden afbrydelse. Kirkens ledelse og anvendelse af de profetiske gaver vil altid ligge hos de apostolske autoriteter, som bærer og udøver alle præstedømmets nøgler.¹¹

»Konference er en tid med åndelig fornyelse, hvor kundskaben og vidnesbyrdet … øges og grundfæstes.«

Ved generalkonferencen modtager vi inspireret råd fra profeter, seere og åbenbarere.

Når jeg har overvejet budskaberne ved [general]konferencen, har jeg stillet mig selv dette spørgsmål: Hvordan kan jeg hjælpe andre til at få del i vor himmelske Faders godhed og velsignelser? Svaret ligger i at følge den vejledning, vi modtager fra dem, vi opretholder som profeter, seere og åbenbarere, og de andre generalautoriteter. Lad os studere deres ord, udtalt under inspiration fra Ånden, og ofte vende tilbage til dem. Herren har åbenbaret sin vilje til de hellige ved denne konference.¹²

Profeter, seere og åbenbarere og andre af Kirkens generalautoriteter kommer med mange inspirerede råd under generalkonferencen. Vore dages profeter har opmuntret os til at gøre læsningen af konferencenumrene af Kirkens tidsskrifter til en vigtig og regelmæssig del af vores personlige studium. Generalkonferencen bliver således på en måde et supplement eller en udvidelse til Lære og Pagter.¹³

Konference er en tid med åndelig fornyelse, hvor kundskaben og vidnesbyrdet om, at Gud lever og velsigner dem, som er trofaste, øges og grundfæstes. Det er et tidspunkt, hvor en forståelse af, at Jesus er Kristus, den levende Guds Søn, brænder sig ind i hjertet hos dem, som har besluttet sig til at tjene ham og holde hans bud. Konferencen er det tidspunkt, hvor vore ledere giver os inspireret vejledning i, hvordan vi skal leve – en tid, hvor sjæle berøres, og beslutninger træffes om at være bedre ægtemænd og hustruer, fædre og mødre, mere lydige sønner og døtre, bedre venner og naboer …

Vi, som mødes her i dag [til generalkonferencen], gør krav på en særlig og en enestående viden om Frelserens evangelium. Det, der er allermest bemærkelsesværdigt for dem, som første gang bliver bekendt med os, er vores erklæring til verden om, at vi bliver ledt af en levende Guds profet – én, som samtaler med, inspireres af og modtager åbenbaring fra Herren.¹⁴

Forslag til studium og undervisning

Spørgsmål

Gennemgå præsident Hunters lærdomme i afsnit 1. Hvorfor har Gud sørget for profeter i hver uddeling? Hvad er nogle af profeternes funktioner? Hvordan kan vi hjælpe børn til at få et vidnesbyrd om profeter?
Hvordan bliver vi i vore dage velsignet ved at have en profet? (Se afsnit 2). Hvorfor er det vigtigt, at der er en »uendelig strøm af åbenbaringer«, der flyder fra Gud til hans levende profeter?
Hvilke beviser er der på, at vi lever i en tid med »åndelig tørke«? (Se afsnit 3). Hvilke velsignelser har I modtaget ved at give agt på den levende profets røst?
Præsident Hunter lærer os om, at »kun Kirkens præsident har retten til at modtage åbenbaring for hele Kirken« (afsnit 4). Hvorfor er det godt at vide dette? Hvorfor er det godt at vide, at vi ikke vil »komme på afveje«, hvis vi følger profeten?
Tænk over betydningen af generalkonferencen i jeres liv (Se afsnit 5). Hvilke lærdomme fra generalkonferencen har velsignet jer? Hvordan kan I lade generalkonferencen få en større indflydelse i jeres liv eller hjem?

Skriftstedshenvisninger

Am 3:7; Matt 10:41; Luk 1:68-70; JSO, 2 Pet 1:20-21; Mosi 8:15-18; L&P 1:14-16, 37-38; 21:1, 4-6; 43:2-6; 107:91-92

Til underviseren

Få klassen til at nævne nogle spørgsmål, som folk fra andre trosretninger kan have om kapitlets emne, og skriv dem på tavlen. Bed klassen om at gennemgå kapitlet og finde svar på disse spørgsmål og fortælle de andre om det, de finder.