Kapitel 3

Modgang – en del af Guds plan for vores evige fremgang

»Når [jordelivets prøvelser] gør os ydmyge og forædler os og underviser os og velsigner os, kan de være stærke redskaber i Guds hænder til at gøre os til bedre mennesker.«

Fra Howard W. Hunters liv

Ved aprilkonferencen i 1980 fortalte ældste Howard W. Hunter, der dengang var medlem af De Tolv Apostles Kvorum om engang, hvor han sammen med en stor skare var tilskuer ved en kaproning med langbåde i Samoa. »Skaren var spændt,« sagde han, »og de fleste øjne var vendt mod havet for at få et første glimt af [bådene]. Pludselig begyndte skaren at råbe begejstret, da bådene dukkede op langt borte. Hver af dem havde en besætning på 50 kraftige roere, der sænkede og trak årerne i en rytme, der tvang fartøjerne frem i vandet og fik bølgerne til at skumme – et smukt syn.

Bådene og mændene kunne snart efter ses tydeligt, idet de hurtigt nærmede sig mållinjen. Selv om disse stærke mænd trak af al deres kraft, arbejdede bådens vægt med 50 mænd imod en magtfuld kraft – vandets modstandskraft.

Skarens begejstrede råb nåede et crescendo, da den første langbåd passerede mållinjen.«

Efter dysten gik ældste Hunter hen til det sted, hvor bådene blev trukket i land og talte med en af roerne, der forklarede, at forstavnen på bådene »er konstrueret således, at den skærer igennem og deler vandet for at overvinde den modstand, der hindrer bådens fart. Han forklarede yderligere, at trækket i årerne mod vandets modstand skaber den kraft, der får båden til at bevæge sig fremad. Modstanden skaber både hindring og den fremadgående bevægelse.«¹

Ældste Hunter brugte kaproningen i Samoa som indledning til en tale om formålet med modgang. I løbet af sin tjenestegerning som apostel talte han mange gange om modgang og kom med råd, håb og opmuntring. Han talte ud fra personlig erfaring, idet han havde udholdt livstruende sygdomme og andre prøvelser. Han vidnede med fast overbevisning om, at »Jesus Kristus har magt til at løfte vore byrder og lette vores åg« i problemfyldte tider.²

Når vi har prøvelser, stiller Frelseren det spørgsmål til os hver især, som han stillede manden ved Betesdas dam: »Vil du være rask?« (Joh 5:6).

Howard W. Hunters lærdomme

Modgang er en del af Guds plan for vores evige fremgang.

Jeg har lagt mærke til at livet – alle menneskers liv – har sine op- og nedture. Vi ser faktisk mange glæder og sorger i verden, mange ændrede planer og omskifteligheder, mange velsignelser, der ikke altid ligner eller føles som sådan, og meget der gør os ydmyge og øger vores tålmodighed og vores tro. Vi har alle haft den slags oplevelser fra tid til anden, og jeg tror, at det altid vil være sådan …

Præsident Spencer W. Kimball, som kendte en hel del til lidelser, skuffelser og situationer, som han ikke havde kontrol over, skrev engang:

»Vi mennesker ville gerne udrydde alle fysiske smerter og al angst i vores liv og sikre os en fortsat let og behagelig tilværelse, men hvis vi kunne lukke dørene for sorg og lidelse, så ville vi måske fjerne vore bedste venner og velgørere. Lidelser kan helliggøre mennesker, efterhånden som de lærer tålmodighed, langmodighed og selvbeherskelse« (Faith Precedes the Miracle, 1972, s. 98).

Præsident Kimball henviste i denne udtalelse til at lukke dørene for visse erfaringer i livet … Der er døre, der regelmæssigt lukkes for os i livet, og nogle af disse lukninger er virkelig smertefulde og gør meget ondt. Men jeg tror virkelig, at når en dør lukkes, så er der en anden, der åbnes (og måske mere end én), med håb og velsignelser på andre områder i livet, områder, som vi måske ikke på anden vis ville have opdaget …

For et par år siden sagde [præsident Marion G. Romney], at alle mænd og kvinder, også de mest trofaste og loyale, ville møde modgang, for sagt med Joseph Smiths ord: »Menneskene må lide, så de kan komme op på Zions bjerg og blive ophøjet over himlene« (Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Smith, 2007, s. 228; se Conference Report, okt. 1969, s. 57).

Præsident Romney sagde derefter:

»Det betyder ikke, at vi beder om lidelser. Vi vil undgå dem, hvis vi kan. Men vi ved nu, og vi vidste allesammen, allerede før vi valgte at komme til jorden, at vi ville blive prøvet i modgangens og trængslernes smeltedigel …

(Desuden) har Faderen ikke i sin plan om at prøve (og forædle) sine børn skånet selveste Frelseren. De lidelser, han påtog sig at gennemgå, og som han udholdt, kan måle sig med hele menneskehedens (samlede lidelser. Han skælvede og blødte og ønskede, at han ikke skulle drikke det bitre bæger, men han sagde:) ›Jeg [drak det] og fuldendte mine forberedelser for menneskenes børn‹ (L&P19:18-19)« (i Conference Report, okt. 1969, s. 57).

Vi må allesammen fuldende vore »forberedelser for menneskenes børn« (L&P 19:19). Kristi forberedelser var helt anderledes end vore, men vi skal alle gøre vore forberedelser, der er døre, vi skal åbne. Sådanne vigtige forberedelser kræver ofte visse smerter, nogle uventede ændringer på livets vej og visse underkastelser »ligesom et barn underordner sig sin far« (Mosi 3:19). Det at træffe disse guddommelige forberedelser, som kan åbne celestiale døre, vil uden tvivl tage al vores tid, lige til vores sidste time i vores jordiske liv.³

Vi er kommet til jorden for at udsættes for modstand. Det er en del af planen for vores evige fremgang. Uden fristelse, sygdom, smerter og sorg kunne der ikke findes nogen godhed, dyd, påskønnelse af velbefindende eller glæde … Vi må huske, at de samme modstandskræfter, som hindrer vores fremgang, også giver os muligheder for at vinde.⁴

Vi får prøvelser i jordelivet, så vi kan vokse og udvikle os.

Når [jordelivets prøvelser] gør os ydmyge, forædler os og underviser os og velsigner os, kan de være stærke redskaber i Guds hænder til at gøre os til bedre mennesker, til at gøre os mere taknemlige, mere kærlige og mere omsorgsfulde over for andre mennesker, når de har det svært.

Ja, vi oplever alle svære tider, hver især og sammen, men selv i de hårdeste tider, i fordums tid eller i vore dage, har disse problemer og profetier aldrig været beregnet til andet end at velsigne de retfærdige og hjælpe dem, som ikke er så retfærdige, hen imod omvendelse. Gud elsker os, og i skrifterne står der, at han »gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv« (Joh 3:16).⁵

Den store patriark Lehi i Mormons Bog, talte opmuntrende til sin søn Jakob, en af hans sønner, som blev født i ørkenen under trængsler og modgang. Jakobs liv var ikke, som han kunne have forventet, og det fulgte ikke helt idealet. Han mødte vanskeligheder og forhindringer, men Lehi lovede, at hans søns trængsler ville blive helliget til hans gavn (se 2 Ne 2:2).

Derpå tilføjede Lehi disse ord, som er blevet en klassiker:

»For det må nødvendigvis være sådan, at der er en modsætning i alt. Hvis det ikke var således … kunne retfærdighed ikke tilvejebringes, ej heller ugudelighed, hverken hellighed eller elendighed, hverken godt eller ondt« (2 Ne 2:11).

Jeg har gennem årene fundet stor trøst i denne forklaring på nogle af livets smerter og skuffelser. Jeg har endog fundet stor trøst i, at de største mænd og kvinder, blandt andet Guds Søn, er blevet udsat for så stor modgang for at skabe en bedre forståelse for kontrasten mellem retfærdighed og ugudelighed, hellighed og elendighed, godt og ondt. Det var i det mørke og fugtige fangehul i fængslet i Liberty, at profeten Joseph Smith opdagede, at dersom vi er kaldet til at gennemgå store trængsler, så er det, for at vi kan få en udvikling og erfaring, som i den sidste ende vil tjene os til bedste (se L&P 122:5-8).

Når én dør lukkes, så åbnes en anden – selv for en profet i fængsel. Vi er ikke altid kloge eller erfarne nok til at bedømme alle eventuelle ud- og indgange helt nøjagtigt. Den bolig, som Gud har beredt for hvert af sine elskede børn, har måske kun visse gange og gelændere, særlige tæpper og gardiner, som han synes, at vi skal passere på vores vej for at opnå det …

Vi må erkende på forskellige tidspunkter i vores liv, og måske gentagne gange, at Gud ved noget, som vi ikke ved, og ser noget, som vi ikke kan se. »For jeres planer er ikke mine planer, og jeres veje er ikke mine veje, siger Herren« (Es 55:8).

Hvis I har problemer derhjemme med børn, der er kommet på afveje, hvis I har økonomiske problemer og følelsesmæssigt stress, der truer jeres hjem og lykke, hvis I står over for død eller sygdom – må fred så komme over jeres sjæl. Vi bliver ikke fristet over vores evne til at stå imod (se 1 Kor 10:13; Alma 13:28; 34:39. Vore nedture og skuffelser er den lige og smalle vej til Gud.⁶

Da Joseph Smith var i fængslet i Liberty, åbenbarede Herren for ham, at modgang kan give os erfaring og være til gavn for os.

Vi har god grund til at være optimistiske og have tillid selv i svære tider.

Jordelivet har altid rummet problemer og det vil det altid gøre. Men, når vi ved, hvad vi ved, og lever, som vi bør leve, så er der hverken plads til eller nogen undskyldning for pessimisme og fortvivlelse.

I min levetid har jeg oplevet to verdenskrige, samt Korea- og Vietnamkrigen og [mere]. Jeg har arbejdet mig igennem den store depression, og det lykkedes mig at læse jura samtidig med, at vi stiftede vores familie. Jeg har set aktiemarkedet og verdensøkonomien gå amok, og jeg har set nogle få despoter og tyranner gå amok, hvilket alt sammen forårsagede en del problemer rundt omkring i verden.

Så jeg håber på, at I ikke tror, at alle verdens problemer er blevet samlet til jeres årti, eller at tingene aldrig har været værre end de er for jer personligt, eller at det aldrig vil blive bedre. Jeg forsikrer jer om, at tingene har været værre, og at de altid vil blive bedre. Det gør de altid – især når vi efterlever og elsker Jesu Kristi evangelium og giver det mulighed for at blomstre i vores liv …

I modsætning til, hvad nogle måske ville sige, så har I alverdens grunde til at være lykkelige og til at være optimistiske og have tillid. Enhver generation siden tidernes begyndelse har noget, som de skal overvinde og nogle problemer, som de skal løse.⁷

Når vi kommer til Frelseren, vil han løfte vore byrder og lette vores åg.

»Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile

Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle.

For mit åg er godt, og min byrde er let« (Matt 11:28-30) …

Dette fantastiske tilbud om hjælp fra Guds Søn selv var ikke begrænset til galilæerne på hans tid. Opfordringen om at bære hans gode åg og tage imod hans lette bryde er ikke begrænset til tidligere generationer. Det var og er en general appel til alle mennesker, alle byer og lande, til hver eneste mand, kvinde og barn.

Selv når vi har store behov, må vi ikke forbigå dette sikre svar på verdens problemer og bekymringer. Her er løftet om personlig fred og beskyttelse. Her er magten til at forlade synd i alle tidsperioder. Også vi må tro på, at Jesus Kristus har magt til at løfte vore byrder og lette vores åg. Også vi må komme til ham og der modtage hvile fra vores arbejde.

Selvfølgelig følger der forpligtelser med sådanne løfter: »Tag mit åg på jer,« bønfalder han. På Bibelens tid var åget et redskab til stor gavn for dem, som dyrkede jorden. Det tillod, at kraften fra endnu et dyr kunne føjes til et enkelt dyrs indsats, hvorved det hårde arbejde foran en plov eller en vogn kunne fordeles og reduceres. En byrde, der var overvældende eller måske umulig for en at bære, kunne ligeligt og let bæres af to bundet sammen af et fælles åg. Hans åg kræver en stor og oprigtig indsats, men for dem, der virkelig er omvendt, er åget let, og byrden bliver let.

Hvorfor møde livets byrder alene, spørger Kristus, eller hvorfor møde dem med verdslig støtte, som hurtigt vakler? For dem, der er tyngede af byrder, er det Kristi åg, det er styrken og freden ved at stå side om side med Gud, der vil bidrage med støtte, balance og styrke til at møde vore udfordringer og gennemføre vore opgaver her i det barske liv på jorden.

Naturligvis varierer de personlige byrder i livet fra person til person, men alle har byrder … Selvfølgelig kommer nogle sorger af synderne i en verden, som ikke følger rådene fra vor himmelske Fader. Uanset årsagen er ingen tilsyneladende helt fri for udfordringer i livet. Til samtlige mennesker har Kristus reelt sagt: »Så længe vi alle må bære på nogle byrder og bære på et åg, hvorfor så ikke lade det være mit? Jeg lover jer, at mit åg er godt, og min byrde er let« (se Matt 11:28-30).⁸

»De, der i hver generation følger Kristus, indbydes til, ja befales at blive fyldt med et fuldkomment klart håb.«

Sidste dages hellige skal ikke være bange for prøvelserne i de sidste dage.

Skrifterne … indikerer, at der vil være tider, hvor hele verden vil have det svært. Vi ved, at uretfærdighed i vores uddeling uheldigvis vil være ret tydelig, og det vil medføre uundgåelige vanskeligheder og smerte og straf. Gud vil sætte en stopper for den uretfærdighed, når han anser tiden for at være inde, men vores opgave er at leve fuldt ud og trofast og ikke bekymre os unødigt over elendigheden i verden, eller hvornår den vil ende. Vores opgave er at have evangeliet i vores liv og være et klart lys, en by, der ligger på et bjerg, som afspejler det smukke i Jesu Kristi evangelium og den lykke og glæde, der altid kommer til alle folk til alle tider, hvis de holder buddene.

I denne sidste uddeling vil der være store trængsler (se Matt 24:21). Vi ved, at der skal være krige og rygter om krige (se L&P 45:26), og hele jorden skal være i oprør (se L&P 45:26). Alle uddelinger har haft deres hårde tider, men i vore dage vil der være nogle virkelig hårde tider (se 2 Tim 3:1). Onde mennesker vil have fremgang (se 2 Tim 3:13), men onde mennesker har ofte haft fremgang. Der vil ske katastrofer, og ugudelighed vil være fremherskende (se L&P 45:27).

Den naturlige reaktion på nogle af disse profetier er uundgåeligt frygt, og det er ikke frygt, der er begrænset til en yngre generation. Det er en frygt, som bliver delt af folk i alle aldre, der ikke forstår det, som vi forstår.

Men jeg vil gerne understrege, at disse følelser ikke er nødvendige for trofaste sidste dages hellige, og de kommer ikke fra Gud. Til det fordums Israel sagde den store Jahve:

»Vær modige og stærke! Vær ikke bange, og nær ikke rædsel for dem, for Herren din Gud går selv med dig, han lader dig ikke i stikken og svigter dig ikke …

Herren selv går foran dig, han vil være med dig, han vil ikke lade dig i stikken og ikke svigte dig; vær ikke bange, og lad dig ikke skræmme!« (5 Mos 31:6, 8).

Og til jer, vores vidunderlige generation i det moderne Israel, har Herren sagt:

»Frygt derfor ikke, lille flok; gør det gode; lad jord og helvede forene sig imod jer, for hvis I er bygget på min klippe, kan de ikke få magt over jer …

Se hen til mig i alle jeres tanker; tvivl ikke, frygt ikke« (L&P 6:34, 36).

Sådanne råd er vævet ind i alle vore nutidige hellige skrifter. Lyt til denne vidunderlige forsikring: »Frygt ikke, små børn, for I er mine, og jeg har overvundet verden, og I er af dem, som min Fader har givet mig« (L&P 50:41). »Sandelig siger jeg jer, mine venner: Frygt ikke, lad hjertet finde trøst; ja, fryd jer i al evighed, og giv tak under alle forhold« (L&P 98:1).

I lyset af sådanne vidunderlige råd synes jeg, at det påhviler os at glæde os en smule mere og være mindre fortvivlede, at takke for det, som vi har og for storheden i Guds velsignelser til os, og tale lidt mindre om, hvad vi måske ikke har eller hvilke bekymringer, der følger med svære tider i denne eller enhver anden generation.

En tid med stort håb og begejstring

For sidste dages hellige er dette en tid med stort håb og begejstring – en af de største perioder i genoprettelsen og derfor en af de største perioder i alle uddelingerne, eftersom vores uddeling af den største af alle. Vi skal have tro og håb, to af de store grundlæggende dyder, som enhver, der følger Kristus, bør have. Vi må fortsætte med at udvise tillid til Gud, da det er det første princip i rammerne for vores tro. Vi må tro på, at Gud har al magt, at han elsker os, og at hans værk ikke vil blive stoppet eller forhindret i vores eget liv eller generelt i verden …

Jeg lover jer i Herrens navn, han, hvis tjener jeg er, at Gud altid vil beskytte og værne om sit folk. Vi oplever vanskeligheder, ligesom alle andre slægter og folk har oplevet vanskeligheder. Men takket være Jesu Kristi evangelium har I ethvert håb og løfte og vished. Herren har magt over sine hellige og vil altid berede steder med fred, forsvar og tryghed til sit folk. Når vi har tro på Gud, kan vi håbe på en bedre verden – for os personligt og for hele menneskeheden. Profeten Eter sagde i fordums tid (og han kendte til problemer): »Derfor kan den, der tror på Gud, med vished håbe på en bedre verden, ja, en plads ved Guds højre hånd, hvilket håb kommer af tro og udgør et anker for menneskenes sjæl, som vil gøre dem sikre og standhaftige, altid rige på gode gerninger, og lede dem til at herliggøre Gud« (Eter 12:4).

De, der i hver generation følger Kristus, indbydes til, ja befales at blive fyldt med et fuldkomment klart håb (se 2 Ne 31:20).

Søg at fordrive frygt

Hvis vores tro og håb er forankret i Kristus, i hans lærdomme, bud og løfter, så er vi i stand til at sætte vores lid til noget, der i sandhed er bemærkelsesværdigt, virkeligt mirakuløst, som kan dele Det Røde Hav og lede det moderne Israel til »for Herrens folk et udsøgt helligt sted« (Salmer og sange, 2005, nr. 16). Frygt, der kan komme over folk i svære tider, er et af de vigtigste våben, som Satan bruger til at gøre menneskeheden ulykkelig. Den, der frygter, mister styrken til kampen om liv og død mod det onde. Derfor prøver den onde med sin kraft altid at fremkalde frygt i menneskenes hjerte. I enhver tidsalder har menneskeheden stået over for frygt.

Som Guds børn og Abraham, Isak og Jakobs efterkommere må vi forsøge at fordrive frygten blandt folk. Et forskræmt, frygtsomt folk kan ikke udføre deres arbejde på en god måde, og de kan slet ikke udføre Guds værk. De sidste dages hellige har en guddommeligt tildelt mission, som de skal opfylde, som simpelthen ikke må blive overvundet af frygt og ængstelse.

En af Herrens apostle i tidligere tider sagde dette: »Nøglen til at overvinde frygt har vi fået gennem profeten Joseph Smith. ›Hvis I er beredte, skal I ikke frygte‹ (L&P 38:30). Der er behov for, at dette guddommelige budskab gentages i dag i hver stav og menighed« (ældste John A. Widtsoe, i Conference Report, apr. 1942, s. 33).

Er vi forberedte på at overgive os til Guds bud? Er vi forberedte på at vinde over vore lyster? Er vi forberedte på at adlyde retfærdige love? Hvis vi ærligt kan svare ja til disse spørgsmål, kan vi befale frygten at forlade vores liv. Graden af frygt i vores hjerte kan helt sikkert måles i forhold til vore forberedelser på at leve retfærdigt – at leve på en måde, der burde kendetegne enhver sidste dages hellig i enhver tidsalder.

Privilegiet, æren og ansvaret ved at leve i de sidste dage

Lad mig afslutte med en af de stærkeste udtalelser fra profeten Joseph Smith, som jeg nogensinde har læst. Han stod over for umådelige vanskeligheder i sit liv, og som selvfølgelig betalte den højeste pris for sin sejr. Men han sejrede, og han var en glad, stærk og optimistisk mand. De, der kendte ham, mærkede hans styrke og mod, selv i de mørkeste tider. Han blev ikke mismodig eller forblev fortvivlet i lang tid.

Han sagde om vores tid – jeres og min – at nu er det tiden, »som profeter, præster og konger [fordum] har set på med særlig fryd. [Alle disse fordums vidner for Gud] har med frydefuld forventning set hen til den tid, vi lever i, og opfyldt af himmelske og glade forventninger har de sunget, skrevet og profeteret om denne vor dag … Vi er det begunstigede folk, som Gud har udvalgt til at frembringe de sidste dages herlighed« (Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Smith, s. 184).

Hvilket privilegium! Hvilken ære! Hvilket ansvar! Og hvilken glæde! Vi har god grund til i tid og al evighed at fryde os over og takke for kvaliteten af vores liv og de løfter, som vi har fået.⁹

Forslag til studium og undervisning

Spørgsmål

Hvordan kan det være en hjælp at vide, at modgang er en del af Guds plan for vores evige fremgang? (Se afsnit 1). Hvorfor tror I, at modgang er en nødvendig del af jordelivet?
Gennemgå præsident Hunters lærdomme i afsnit 2 om nogle af hensigterne med modgang. Hvordan har I oplevet, at modgang kan være til gavn for os? Hvordan kan vi komme til at se modgang fra Herrens evige perspektiv?
Hvorfor har vi, som præsident Hunter belærer om, grund til at være glade og optimistiske selv i svære tider? (Se afsnit 3). Hvordan kan vi udvikle større optimisme i sådanne tider? Hvilke velsignelser har vi altid, selv i den mest alvorlige modgang?
Hvordan tager vi imod Frelserens invitation til at lade ham løfte vore byrder og lette vores åg? (Se afsnit 4). Hvad betyder det at tage hans åg på sig? Hvordan har Frelseren hjulpet jer i svære tider?
Præsident Hunter underviser om, at frygt for prøvelser i de sidste dage ikke kommer fra Gud (se afsnit 5). På hvilken måde er det skadeligt at leve i frygt? Hvordan kan vi leve med håb og tro i stedet for frygt?

Skriftstedshenvisninger

Joh 14:27; 16:33; Hebr 4:14-16; 5:8-9; 1 Ne 1:20; Alma 36:3; L&P 58:2-4; 101:4-5; 121:7-8; 122:7-9

Studiehjælp

»Mange synes, at det bedste tidspunkt at studere på er om morgenen, efter … nattens hvile … Andre foretrækker at studere i de stille timer efter, at dagens arbejde og bekymringer er forbi … Tidspunktet på dagen er måske ikke så vigtigt, men derimod det at afsætte et regelmæssigt tidspunkt til studium« (Howard W. Hunter, »Studium af skrifterne«, Den danske Stjerne, maj 1980, s. 98-99).