Kapitel 18

Vi tror, at vi skal være ærlige

»Hvis vi vil have Mesterens og Helligåndens ledsagelse, må vi være ærlige over for os selv, ærlige over for Gud og vore medmennesker.«

Fra Howard W. Hunters liv

Mens præsident og søster Hunter og et andet par ventede på at komme på en rundvisning på Hearst Castle i Californien, kørte de hen til en lille forretning. Mens de gik rundt i forretningen, »gik ældste Hunter hen til disken, tog noget lakrids [og] betalte ekspedienten 10 pennyer«. De to par vendte tilbage til bilen og begyndte at køre tilbage til Hearst Castle til rundvisningen. På vejen »sendte ældste Hunter posen med lakridser rundt en gang, og så igen, og så pludselig indså han, at han måtte have talt forkert, for vi endte med 11 stykker i stedet for de 10, som han havde betalt for.

Han kunne nemt have ignoreret fejlen. Det var trods alt kun en penny, og vi havde lidt travlt nu, for vi skulle nå rundvisningen. Hvem ville vide besked eller ville bekymre sig om det? Men han overvejede ikke engang andre muligheder. Han vendte bilen og kørte tilbage til forretningen Han forklarede problemet til en anden medarbejder, undskyldte for fejlen og betalte den ekstra penny til den overraskede ekspedient.«¹

For Howard W. Hunter var det vigtigt at være ærlig i små anliggender såvel som i store.

Han lærte sine sønner om retskaffenhed gennem sit eksempel. »Det, jeg ved om ærlighed og retskaffenhed, kommer for en stor del fra det, som folk har fortalt om min far,« sagde Richard Hunter. Engang tog Richard sammen med sin far til et forretningsmøde, hvor der blev talt om et komplekst projekt. Mens de var udenfor under en pause, talte Richard og en af mændene om mødet. Richard sagde, at det nok ville tage lang tid, før de kunne påbegynde projektet, fordi det ville kræve en enorm mængde juridisk papirarbejde. Manden rettede Richard og fortalte ham, at projektet kunne begynde, før papirarbejdet var færdigt, fordi folkene vidste, at Howard W. Hunter ville gøre det, som han sagde, han ville gøre.²

I 1962 talte præsident Hunter til de unge i Kirken og udtrykte sin overbevisning om vigtigheden af at være ærlig:

»Vi vil hver især få et lykkeligt liv, hvis vi bare vil være ærlige – ærlige over for vores far og mor, når det gælder dating, vore lektier, de kammerater, vi er sammen med eller vores tilstedeværelse ved kirkemøder; ærlige over for vores biskop – tage imod hans råd, fortælle ham sandheden om os selv, betale en ærlig tiende, leve et rent liv; ærlige i vores skole – aldrig snyde i nogen dele af vore aktiviteter, enten i klassen eller sammen med klassekammerater, ærlige med at betale for vores del, hvad enten det er adgang til underholdning eller film, eller i at bære vores del af ansvaret til en fest; ærlige over for vores kæreste – aldrig udnytte dem, aldrig bedrage dem, aldrig føre dem i fristelse; ærlige over for Herren selv.«³

Moses holder en tavle — De ti bud indeholder følgende formaning: »Du må ikke vidne falsk mod din næste« (2 Mos 20:16).

Howard W. Hunters lærdomme

Herren formaner os til at være ærlige.

Skrifterne er fyldt med formaninger om at være ærlig, og der er mange bud om, at vi skal være ærlige. Vi tænker ofte på dem med store bogstaver: DU MÅ IKKE – du må ikke stjæle, du må ikke vidne falsk, du må ikke begære (se 2 Mos 20:15-17) …

Nogle af de mere almindelige eksempler på uærlighed er disse:

1. Tyveri. Jeg læser sjældent en avis uden at finde adskillige notitser om indbrud, røveri, lommetyveri, butikstyveri, biltyverier og tusindvis af andre ting. Selv i vore kirkebygninger bliver der rapporteret om tyverier.

2. Snyd. I aviserne står der på samme vis om svigagtige transaktioner i forretningsanliggender, snyd med investeringer og andre ting, som offentligheden får nys om. Der er nogen, som snyder i skolen, og nogle, der snyder til eksamen.

3. Overtrædelse af standarderne i visdomsordet. Det er kirkestandarder. Det er ikke en overtrædelse af verdens standarder. Men I har fået Herrens ord i denne sag.

4. Overtrædelse af færdselsloven. Man kan ikke være grundlæggende ærlig og så overtræde love, som er fastsat i samfundet og for at beskytte andre personer.⁴

»Du må ikke vidne falsk mod din næste« (2 Mos 20:16). Dette bud refererede oprindeligt til at vidne falsk i juridiske sammenhænge, men er blevet udvidet til at omfatte alle udtalelser, som er falske. Enhver usandhed, som sigter mod at skade en andens ejendele, person eller karakter, er mod denne lovs formål og betydning. Fortielse af sandhed, som resulterer i den samme skade, er også en overtrædelse af dette bud.

»Du må ikke begære din næstes hus. Du må ikke begære din næstes hustru, hans træl eller trælkvinde, hans okse eller æsel eller noget som helst af din næstes ejendom« (2 Mos 20:17). At begære betyder at ønske noget, at længes efter det, at tørste efter noget, der tilhører en anden person. Ønsket om at skaffe sig gode ting er ikke en overtrædelse, men ønsket om at tage dem ulovligt fra en anden er forkert. På denne måde er det godt for os at forstå, at godt eller ondt ikke begynder, når handlingen sker, men når man retter sin opmærksomhed mod en ting.⁵

Herren hader hovmodige øjne, en løgnagtig tunge, et hjerte, der udtænker onde planer, fødder, der løber rask i ondt ærinde, et falsk vidne, der udspreder løgne og den, der sår splid (se Ordsp 6:16-19). Har vi som sidste dages hellige råd til at gøre noget, som Herren hader? Hvor ofte har han ikke talt mod uærlighed?⁶

Vi udvikler ærlighed i livets små almindelige ting.

Hvis vi er opmærksomme på vores forhold til Frelseren, skal vi være ærlige i de små ting, så vel som de store.⁷

Når vi stræber efter at opnå noget og få succes, bliver så stor en del af vores tid opslugt af at tænke på og studere de komplekse ting, at vi sjældent bruger tid på det enkle – de enkle ting, de små ting der i virkeligheden er det grundlag, som vi bygger på, og som et stærkt fundament ikke kan eksistere foruden. En bygning knejser måske mod himlen, og vi ser på den med ærefrygt på grund af dens statur og store højde; men den kan ikke stå, medmindre dens fundament er forankret i sten eller i stål og cement.

Vores karakter skal have et sådant fundament. Jeg henleder jeres opmærksomhed på princippet om ærlighed. Hvordan kan det være, at så mange tror på ærlighedens ophøjede og ædle principper, men så få er villige til at være fuldstændig ærlige?

For [mange] år siden hang der nogle plakater i vore kirkebygningers forhal med titlen: »Vær ærlig over for dig selv.« De fleste af dem angik de små hverdagsting. Det er dér, hvor princippet om ærlighed bliver dyrket.

Der er nogle mennesker, som indrømmer, at det er umoralsk at være uærlig omkring de store ting, men som alligevel mener, at det er tilladt at være uærlig omkring de mindre vigtige ting …

Jeg kan huske en ung mand, der var i vores stav, da jeg tjente som stavspræsident. Han hang ud med nogle, som syntes, at det var smart at gøre ting, der ikke var rigtige. Ved nogle få lejligheder blev han fanget i mindre overtrædelser. En dag blev jeg ringet op fra politistationen og fik at vide, at han blev tilbageholdt på grund af en trafikforseelse. Han var blevet stoppet, mens han kørte for stærkt, ligesom han havde gjort nogle få andre gange før denne forseelse. Da han indså, at det, han gjorde, kunne forhindre ham i at tage på mission, ændrede han sig, og da han var 19 år gammel, modtog han sit kald.

Jeg vil aldrig glemme den snak, vi havde, da han kom hjem igen. Han fortalte mig, at mens han var på mission, havde han ofte tænkt på de problemer, han havde forårsaget ved fejlagtigt at tro, at overtrædelse af små ting ikke var vigtigt. Men der var kommet en stor forandring ind i hans liv. Han havde indset, at der ikke var nogen glæde ved eller fornøjelse i overtrædelse af lovene, hvad enten det var Guds lov eller de love, som samfundet pålægger os.⁸

Vi kan tjene Gud ved at være ærlige og retfærdige i vores personlige og arbejdsmæssige anliggender.

Religion kan være en del af vores daglige arbejde, vores forretning, vores køb og salg, opførelsen af noget, transport, fabrikation, vores erhverv eller profession, eller hvad vi end gør. Vi kan tjene Gud ved ærlighed og fair opførsel i vore forretninger på samme måde, som vi gør ved søndagens møder. Kristendommens sande principper kan ikke adskilles fra vore anliggender og vore daglige gøremål.⁹

Hvis religion betyder noget for os, så bør det være noget, der motiverer os. Jeg tror ikke, at religion kan henvises til en præsts prædiken en time hver søndag og samtidig betyde noget i vores liv. Hvis den ikke bliver en del af vores liv, vores familie, vores arbejdsliv og alt, som vi foretager os, så betyder religion kun lidt for os, og den bliver bare noget, der bliver sat på en piedestal og tilbedt engang imellem.¹⁰

Hvilken stor forandring ville der ikke ske i verden, hvis vi alle kunne stole på hinanden for så vidt angår ærlighed. Mennesket ville have fuldkommen tillid til hinanden i personlige anliggender og forretningssager. Det ville ikke være … mistillid mellem arbejdstagere og ledelse. Der ville være retskaffenhed i offentlige embeder og i regeringsanliggender, og lande ville eksistere i fred i stedet for i det virvar, som vi for tiden kender til i verden …

I forretninger er der nogle, der vil benytte sig af en uærlig fordel, hvis de får mulighed for det. De efterrationaliserer og retfærdiggør deres handling ved at sige, at i erhvervslivet forventes det, at man benytter sig af enhver mulig fordel. Sådanne transaktioner kan bestå af store pengesummer, men er i princippet ikke anderledes end det at undlade at tilbagebetale en penny, som ekspedienten har givet for meget til en, der bemærker fejlen. Det er en form for snyd.¹¹

Må jeg foreslå en definition på »ærefuldt arbejde«. Ærefuldt arbejde er ærligt arbejde. Man yder en rimelig indsats, og der er ikke noget svig, snyd eller bedrag. Produktet eller ydelsen er af høj kvalitet, og arbejdsgiveren, kunden, klienten eller patienten modtager mere, end vedkommende forventer. Ærefuldt arbejde er moralsk forsvarligt. Det omfatter ikke noget, der underminerer den offentlige fred eller moral. For eksempel omfatter det ikke køb og salg af alkohol, ulovlige stoffer eller hasardspil. Ærefuldt arbejde er nyttigt. Det sørger for ting eller ydelser, der gør jorden til et bedre sted at bo.¹²

Job beder — Job erklærede: »Til min død fastholder jeg min uskyld« (Job 27:5).

Retsindighed beskytter os fra ondt, hjælper os til at få succes og vil frelse vores sjæl.

Den ondes fristelser omringer os fra alle sider. Uden en beskyttelse af retsindighed er vi prisgivet alle slags synder og fejltagelser.

Job havde ingen problemer med det. Han var beskyttet af sin egen retsindighed. Sådan her havde han det:

»Så længe jeg har livsånde i mig, og Guds ånde er i min næse,

skal mine læber aldrig tale uret og min tunge aldrig forkynde falskhed …

jeg står fast på min ret, jeg slipper den ikke, mit hjerte laster mig ikke for en eneste af mine dage« (Job 27:3-4, 6).

Hvor inspirerende. Takket være sin styrke bekymrede han sig ikke for de trivielle fristelser, som de fleste mennesker falder for. Job havde udviklet en styrke og tilfredshed i sit eget liv, som selv Satan ikke kunne knuse. Det er også interessant at se, hvordan Gud var henrykt over ham: »Hans lige findes ikke på hele jorden; han er en retsindig og retskaffen og gudfrygtig mand, der holder sig fra det, der er ondt. Han holder stadig fast ved sin retsindighed« (Job 2:3).

Denne storslåede egenskab – retsindighed – kan vi også opnå. Hvis den bruges effektivt, vil den løse alle problemer i det offentlige, i den religiøse verden, i erhvervslivet og i vores eget liv. Det ville fjerne kriminalitetens, skilsmissernes, fattigdommens og elendighedens svøbe. Det vil gøre os succesfulde her og frelse vores sjæl i livet herefter.

En af de største bedrifter i vores liv er at fremme en ærlig, oprigtig retsindighed i os selv. Det betyder, at vi bliver åndeligt stærke, intellektuelt oprigtige, moralsk ærlige og altid personligt ansvarlige over for Gud. Retsindighed er den gyldne nøgle, der låser døren til næsten enhver succes op.¹³

Sand glæde kommer af at være ærlig over for os selv, over for andre og over for Gud.

Vi taler ofte om skriftstedet: »Menneskene er til for at kunne nyde glæde« (2 Ne 2:25). Der er en glæde, der kommer af at være ærlig. Lad mig fortælle jer hvordan. På den måde kan I have Mesterens følgeskab, og I kan have Helligånden hos jer. Overtrædelse af ærlighedens kodeks vil berøve jer disse to store velsignelser. Tror I, at en, der lyver eller snyder … kan have Mesterens følgeskab eller have Helligånden hos sig? …

Vi bør altid huske, at vi aldrig er alene. Der er ikke nogen handling, der ikke bliver bemærket; der er ikke nogen ord, der ikke bliver hørt; der er ikke nogen tanke, der bliver dannet i sindet, som ikke er kendt af Gud. Der er ikke noget mørke, der kan skjule det, som vi gør. Vi skal tænke, før vi handler.

Tror I, at I kan være alene, når I begår en uærlig handling? Tror I, at det går ubemærket hen, når I snyder til eksamen, selvom I er den eneste person i lokalet? Vi skal være ærlige over for selv. Hvis vi vil have Mesterens og Helligåndens ledsagelse, må vi være ærlige over for os selv, ærlige over for Gud og vore medmennesker. Dette resulterer i sand glæde.¹⁴

Herren kender vore inderste tanker (se L&P 6:16). Han kender til alt, vi gør. Vi møder ham på et tidspunkt og skal stå ansigt til ansigt med ham. Vil vi være stolte af vores livs optegnelse?

Vi fører den optegnelse hver dag. Hver handling, hver tanke er en del af den. Vil vi være stolte af den? Det vil vi, hvis vi har gjort vores bedste – hvis vi har været ærlige over for os selv, over for vore kære, over for vore venner, over for alle mennesker …

Salige er de, der er ærlige …

Salige er de, der er lydige mod Herren.

Det er dem, der er frie – der er lykkelige – som kan gå med oprejst pande. De har deres selvrespekt. De bliver respekteret af dem, der kender dem bedst.

Og mest af alt, så har de vor himmelske Faders respekt og velsignelse. Jesus indbyder os til at følge ham. Hans veje er lige og rene og retskafne og ærlige. Lad os følge ham og få et liv med en overflod af lykke. Det er den eneste vej.¹⁵

Forslag til studium og undervisning

Spørgsmål

Gennemgå eksemplerne på uærlighed, som præsident Hunter taler om i afsnit 1. Hvilke konsekvenser kan der være på grund af disse uærlige fremgangsmåder? Hvad kan disse konsekvenser lære os om, hvorfor Herren lægger så meget vægt på at være ærlig?
Tænk over præsident Hunters lærdomme om at være ærlig i de små ting og være ærlig over for sig selv (se afsnit 2). Hvorfor skal vi være ærlige i »små ting«? Hvad vil det sige at være ærlige over for os selv? Hvordan kan vi overvinde fristelsen til at bortforklare tilsyneladende små, uærlige handlinger?
Præsident Hunter lægger vægt på behovet for at gøre religion til en del af alt det, vi foretager os i dagligdagen (se afsnit 3). Hvordan kan vi bedre efterleve lærdommene i det afsnit? Hvordan kan vi effektivt undervise i ærlighed i vores hjem?
I afsnit 4 nævner præsident Hunter flere forskellige velsignelser, som vi får ved en retsindig levevis. Hvordan udvikler man retsindighed? Hvordan er I blevet velsignet, når I har levet i overensstemmelse med Herrens standarder?
Hvordan bringer det os glæde at være ærlige? (Se afsnit 5). Hvorfor er det nødvendigt for os at være ærlige, hvis vi vil have Helligåndens følgeskab? Hvordan gør det os frie at være ærlige?

Skriftstedshenvisninger

Job 27:5; 31:5-6; Sl 15; Ordsp 20:7; Alma 53:20-21; L&P 10:25-28; 42:20-21, 27; 51:9; 124:15; 136:20, 25-26; TA 1:13

Studiehjælp

Når du læser, så »understreg og marker ord eller vendinger, så du kan skelne mellem begreberne i et enkelt [skriftsted] … I marginen kan du skrive skriftstedshenvisninger, som forklarer de skriftsteder, du studerer« (Forkynd mit evangelium, 2007, s. 22, 23).