Kapitel 12

Kom tilbage og tag for jer ved Herrens bord

»Ræk ud til de mindre aktive og se den glæde I, og dem I hjælper, vil opleve.«

Fra Howard W. Hunters liv

Dagen efter Howard W. Hunter blev Kirkens præsident, gav han denne kærlige opfordring til Kirkens medlemmer, som ikke deltog aktivt:

»Til dem, der har overtrådt eller er blevet fornærmet, siger vi: ›Kom tilbage‹. Til dem, der er såret og kæmper og er bange, siger vi: ›Lad os stå sammen med jer og tørre jeres tårer.‹ Til dem, der er forvirrede og angribes af vildfarelse fra alle sider, siger vi: ›Kom til al sandheds Gud og til Kirken med fortsat åbenbaring. Kom tilbage. Bliv hos os. Hold ud. Tro. Alt er vel, og alt vil være vel. Tag for jer ved bordet i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, og stræb efter at følge den gode Hyrde, der har dækket bordet. Hav håb, udøv tro, modtag – og giv – omsorg, Kristi rene kærlighed.‹«¹

Præsident Hunter sagde i sin første generalkonferencetale som Kirkens præsident nogle få måneder senere, at han følte sig tilskyndet til fortsat at lægge vægt på dette. »Kom tilbage,« gentog han. »Tag Herrens opfordring helt bogstaveligt: ›Kom, følg mig‹ … Han er den eneste sikre vej; han er verdens Lys.«²

Præsident Hunter hjalp gennem sit liv mange kirkemedlemmer til at blive aktive igen. Han sagde, da han talte om en sådan oplevelse i sine tidlige voksenår:

»Min biskop gav mig til opgave at være menighedslærer for en bror, der pralede af, at han var den ældste diakon i Kirken. Dengang hed hjemmeundervisning menighedsundervisning. Hans problem var, at han elskede at spille golf om søndagen. Det var nedslående at mødes med ham og hans hustru måned efter måned uden at se nogen tydelig fremgang. Men til sidst blev det rigtige ord nævnt for ham, og det ramte der, hvor det skulle. Ordet var pagt. Vi spurgte ham: ›Hvad betyder dåbspagten for dig?‹ Hans udtryk ændrede sig, og for første gang så vi en alvorlig side hos ham. Til sidst kom han til vore klasser, opgav golf og tog med sin hustru til templet.«³

»Vi bør hver især læse og genlæse lignelsen om det mistede får … Jeg håber, at vi hver især vil blive dybt påvirket af budskabet i denne lignelse.«

Howard W. Hunters lærdomme

Lignelsen om de mistede får lærer os at søge efter dem, der er mistet.

Det Første Præsidentskab [gav] Kirkens medlemmer en betydningsfuld opfordring …

»Til dem, som ikke længere er aktive og som er blevet kritiske, siger vi: ›Kom tilbage. Kom tilbage og tag for jeg ved Herrens bord, og nyd igen de søde og mættende frugter ved fællesskabet med de hellige.‹

Vi tror, at mange har længtes efter at vende tilbage, men føler sig akavede ved at gøre det. Vi forsikrer jer om, at I vil blive mødt med åbne arme til at modtage jer og villige hænder til at hjælpe jer« (Ensign, mar. 1986, s. 88).

Jeg tror, at denne storsindede appel gjorde indtryk på os alle, en appel der var lig det, som profeten Alma sagde i Mormons Bog angående en opfordring fra Herren. Han sagde:

»Se, han sender en opfordring til alle mennesker; for barmhjertighedens arme er strakt ud mod dem, og han siger: Omvend jer, så vil jeg modtage jer.

Ja, han siger: Kom til mig, så skal I nyde af frugten af livets træ; ja, så skal I frit spise og drikke af livets brød og vand.

Ja, kom til mig, og frembring retfærdigheds gerninger« (Alma 5:33-35).

Vi bør hver især læse og genlæse lignelsen om det mistede får i Lukas kapitel 15, begyndende med det fjerde vers:

»Hvis en af jer har hundrede får og mister et af dem, lader han så ikke de ni og halvfems blive i ødemarken og går ud efter det, han har mistet, indtil han finder det?

Og når han har fundet det, lægger han det glad på sine skuldre,

og når han kommer hjem, kalder han sine venner og naboer sammen og siger til dem: Glæd jer med mig, for jeg har fundet det får, jeg havde mistet« (Luk 15:4-6) …

Profeten Joseph Smith lavede i Joseph Smiths oversættelse en signifikant ændring i et vers. Der står: »Hvis en af jer har hundrede får og mister et af dem, forlader han så ikke de nioghalvfems og går ud i ødemarken efter det, han har mistet, indtil han finder det?« (JSO, Luk 15:4; fremhævelse tilføjet).

Denne oversættelse antyder, at hyrden efterlader sin flok i sikkerhed og går ud i ødemarken – det vil sige går ud i verden efter ham, der er blevet væk. Blevet væk fra hvad? Blevet væk fra den flok, hvor der er beskyttelse og sikkerhed. Jeg håber, at vi hver især vil blive dybt påvirket af budskabet i denne lignelse.⁴

Herren forventer, at vi er hans medhjælpere og får dem tilbage, som kæmper eller som vi har mistet.

Hvad bør vi gøre for at hjælpe dem, der er faret vild i ødemarken?

På grund af det, som Mesteren sagde om at efterlade de nioghalvfems og gå ud i ødemarken for at søge efter det får, der var mistet, og på grund af Det Første Præsidentskabs opfordring til dem, der ikke længere er aktive eller som er blevet kritiske, om at »komme tilbage,« opfordrer vi jer til at tage del i at redde sjæle. Ræk ud til de mindre aktive og se den glæde I, og dem I hjælper, vil opleve, hvis I og de tager del i at opfordre andre til at komme tilbage og tage for sig ved Herrens bord.

Herren, vores gode hyrde, forventer, at vi er hans medhjælpere og finder dem, der kæmper, eller som er blevet væk. Vi kan ikke fortælle jer, hvordan I skal gøre det, men når I bliver involveret og søger inspiration, vil jeres anstrengelser bære frugt i jeres områder … stave og menigheder. Nogle stave har reageret på tidligere opfordringer og har haft mærkbar succes.

En populær salme indeholder Frelseren appel til os:

De som er blevet i folden,
beder han kærligt: vær med,
hjælp mig at finde de tabte,
søg dem hvert eneste sted!

Og den salme, der ofte bliver sunget viser, hvad vores ansvar bør være:

Gør os til trofaste hyrder,
lær os at ofre, oh Gud,
lydigt at tjene vor næste,
følge dit kærlighedsbud.

(Salmer og sange, nr. 144).

Hvis vi gør det, vil vi blive velsignet.⁵

At søge efter dem, der er mistet og kommet på afveje er Herrens gerning … Almas inderlige bøn er en god påmindelse om helligheden i vores opgave:

»O Herre, vil du give os, at det må lykkes for os at bringe [sjæle] tilbage til dig i Kristus.

Se, o Herre, deres sjæl er dyrebar« (Alma 31:34-35).⁶

Vores store mål er at hjælpe folk til at komme tilbage til Guds nærhed.

I løbet af årene har Kirken gjort en stor indsats for at få dem tilbage, som er mindre aktive … og af hvilken grund? Det er for at frelse vore brødre og søstres sjæl og sørge for, at de får ophøjelsens ordinancer.

Da jeg tjente som stavspræsident i Los Angeles-området, bad mine rådgivere og jeg vore biskopper om omhyggeligt at udvælge fire eller fem par, der gerne ville udvikle sig mere i Kirken. Nogle var mindre aktive, andre nyomvendte – men de var motiveret til åndelig fremgang. Vi samlede dem i en stavsklasse og underviste dem i evangeliet. I stedet for at lægge vægt på templet, fremhævede vi et bedre forhold til vor himmelske Fader og hans Søn Jesus Kristus. Vores omhyggelige udvælgelse sikrede, at det blev en succes, og hovedparten af disse par blev aktive og kom i templet.

Lad mig fortælle om en [anden] oplevelse … Vi havde en bror i en af menighederne, som ikke kom til nogen af møderne. Hans hustru var ikke medlem. Hun var lidt fjendtlig, så vi kunne ikke sende hjemmelærere hjem til dem. Biskoppen henvendte sig til denne bror og sagde til ham, at han havde brug for at forbedre og styrke sit forhold til Frelseren. Broren forklarede biskoppen problemet med sin hustru, der ikke var medlem, så biskoppen talte med hende og lagde vægt på den samme tilgang – et forhold til Herren, der skulle styrkes. Hun var stadig ikke modtagelig, men var glad for at få at vide, at de sidste dages hellige troede på Kristus, og som følge deraf svandt noget af hendes modstand.

Succesen kom ikke med det samme, men de, der besøgte hjemmet, blev ved med at fremhæve parrets forhold til Herren. Med tiden blev hun venligt indstillet og indvilligede til sidst i at tage med sin mand til stavsklassen, der blev undervist af højrådet. Vi lagde vægt på pagten, som man indgår ved dåben, og andre pagter. Til sidst blev hun medlem af Kirken, og han blev en produktiv præstedømmeleder …

Jeg bliver berørt af en udtalelse på Mormons Bogs titelblad, der beskriver et af formålene med denne hellige bog: »[At] Israels hus [i de sidste dage] måtte kende Herrens pagter« (fremhævelse tilføjet). Det var det, vi som stavspræsidentskab følte os tilskyndet til at lægge vægt over for de mindre aktive. Vi prøvede at appellere til dem ud fra vigtigheden af de pagter, de havde indgået med Herren; dernæst underviste vi dem i vigtigheden af dåbspagten og andre pagter, som de kunne indgå, som ville forene dem som en evig familie.⁷

Hele formålet med, at Kirken fungerer gnidningsfrit på lokalt niveau er, så folk kan gøre sig klar til at vende tilbage til Guds nærhed. Det kan kun ske ved, at de modtager ordinancerne og indgår pagter i templet.⁸

Vore bestræbelser fokuserer på at gøre evangeliets frelsende pagter og ordinancer tilgængelige for alle mennesker: For ikkemedlemmer gennem missionering, for de mindre aktive gennem fællesskab og aktiveringsbestræbelser, for aktive medlemmer gennem deltagelse og tjeneste i Kirken, og for dem, der er på den anden side af sløret, gennem det forløsende værk for de døde.⁹

Vi stræber efter at opnå et enkelt mål for samtlige medlemmer af Kirken. Det er, at alle modtager evangeliets ordinancer og indgår pagter med vor himmelske Fader, så de kan vende tilbage til hans nærhed. Det er vores store mål. Ordinancerne og pagterne er midlerne til at opnå den guddommelige natur, der vil gøre os i stand til at vende tilbage til hans nærhed igen …

Husk på formålet: At opfordre alle til at komme til Kristus …

Jeg vidner, mine brødre og søstre, om hans guddommelighed og kraft til at frelse dem, der vil komme til ham med et sønderknust hjerte og en angerfuld ånd. Gennem ordinancerne og hans Helligånd kan ethvert menneske blive rent.¹⁰

Forslag til studium og undervisning

Spørgsmål

Præsident Hunter opfordrer ethvert medlem af Kirken til at læse og genlæse lignelsen om det mistede får (se afsnit 1; Luk 15:4-7). Hvad lærer I af den lignelse og andre lærdomme i det første afsnit? Tænk over, hvordan disse lærdomme kan vejlede jer, når I tjener i Kirken.
Hvilket ansvar har I som Herrens medhjælpere? (Se afsnit 2). Hvordan kan vi hjælpe folk til at vende tilbage til Kirken? Hvordan er I (eller nogen I kender) blevet velsignet af en person, der rakte ud til jer, når I kæmpede med noget eller var kommet på afveje?
Hvad kan vi lære af de oplevelser, som præsident Hunter fortæller om i afsnit 3? Hvordan kan det at lægge vægt på pagter hjælpe Kirkens medlemmer til at blive aktive?

Skriftstedshenvisninger

Ez 34:1-16; Luk 15:11-32; Joh 10:1-16, 26-28; 13:35; 1 Joh 1:7; Mosi 18:8-10; Hel 6:3; 3 Ne 18:32; Moro 6:4-6; L&P 38:24

Studiehjælp

Et princip er en sandhed, som vejleder i beslutninger og handlinger. »Spørg dig selv, når du læser: ›Hvilket evangelisk princip belæres der om i dette skriftsted? Hvordan kan jeg anvende det i mit liv?‹« (Undervisning, den største kaldelse, 2000, s. 17).