Bibliotek
Tilbedelse af Gud Faderen


»Tilbedelse af Gud Faderen«, Emner og spørgsmål, 2023

Billede
en mand beder

Vejledning til evangelisk studium

Tilbedelse af Gud Faderen

At vise vores kærlighed til og forpligtelse over for Gud

Da Jesus Kristus blev spurgt, hvad det største bud var, svarede han: »Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind« (Matt 22:37). Jesus viste til fuldkommenhed gennem sit jordiske liv, hvordan man elsker Gud Faderen. Han gjorde »Faderens vilje i alt fra begyndelsen« (3 Ne 11:11). Når I stopper op for at tænke over, hvor meget vor himmelske Fader har gjort for jer, vil I opdage, at jeres kærlighed til ham og jeres ønske om at adlyde ham øges (se Mosi 2:20-24). Tilbedelse er en vigtig måde, hvorpå vi udtrykker vores taknemlighed for Faderens kærlighed og viser, at vi ønsker at komme ham nærmere.

Hvad betyder det at tilbede Gud Faderen?

At tilbede Gud er at give ham vores kærlighed, lydighed, ærbødighed, tjeneste, pris, taknemlighed og hengivenhed. Vor himmelske Fader befaler sine børn at tilbede i fællesskab med andre troende og også, når de er alene. Ikke alene viser vores tilbedende bestræbelser vores kærlighed til Gud og vores forpligtelse over for ham, men de giver os også styrke til at holde hans bud.

Emneoversigt: Tilbedelse

Relaterede skriftstudievejledninger: Gud Faderen, Bøn, Nadver, Templer, Efterlevelse af Jesu Kristi evangelium

Afsnit 1

Vi tilbeder Gud Faderen i Jesu Kristi navn

Billede
mand og kvinde beder

Gud Faderen er universets højeste væsen. I den egenskab fremlagde han en plan for sine børns frelse og ophøjelse. Han sendte sin Søn Jesus Kristus til jorden for at bringe et sonoffer for os alle. For at modtage velsignelserne ved Faderens plan må vi tro på ham og stræbe efter at gøre alt, hvad han befaler.

Moses blev befalet: »Tilbed Gud, for ham alene skal du tjene« (Moses 1:15). Århundreder senere, da Djævelen kom og fristede Jesus til at tilbede ham, svarede Jesus: »Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene« (se Matt 4:8-10). Fra begyndelsen befalede Gud Faderen sine børn at »gøre alt, hvad du gør, i Sønnens navn« (Moses 5:8). I vore dage blev Joseph Smith befalet: »I Jesu Kristi navn skal du tjene [Gud]« (L&P 59:5).

Når vi har vor himmelske Fader som den højeste prioritet i vores liv, hjælper det os til at komme ham nærmere. Herren befalede Israels børn: »Du må ikke have andre guder end mig« (2 Mos 20:3). Den afgudsdyrkelse, der omtales i skrifterne, forekommer også i dag, når vi lægger større vægt på ting eller folk end på Gud og at holde hans befalinger (se 2 Mos 20:4-5; L&P 1:15-16). Når vi derimod viser Gud, at vi elsker ham af hele vores hjerte, som han elsker os, så føler vi os tættere på ham, og vi bliver mere som ham. Den vigtigste måde, hvorpå vi kan tilbede Gud Faderen, er ved at komme til hans Søn Jesus Kristus gennem tro og omvendelse og stræbe efter at vandre på den sti, der fører til evigt liv (se Joh 17:3). De, der gør vor himmelske Fader til det eneste fokus for deres tilbedelse, kan en dag blive som ham (se L&P 93:19-20).

Noget at tænke over

  • At vælge at tro på, at vor himmelske Fader eksisterer og stole på hans visdom og kraft er afgørende for ydmygt at henvende sig til Gud i tilbedelse. Læs Mosija 4:9-10. Hvornår har jeres tro på Gud tilskyndet jer til at søge hans hjælp og tilgivelse? Hvorfor er bestræbelsen på regelmæssigt at omvende sig og aflægge synder et vigtigt aspekt af sand tilbedelse?

  • I løbet af sin tid på jorden viste Jesus Kristus os, hvordan vi bør tilbede vor himmelske Fader. Læs Johannes 5:19-20, og overvej, hvad dette skriftsted lærer os om tilbedelse. Nævn nogle måder, hvorpå vi lærer om Faderens og Sønnens gerninger? Hvordan vil et studium af Guds værk, som det fremgår af skrifterne, forberede jer til at tilbede ham?

Aktivitet til at lære med andre

  • Se videoen »I Am a Son of God« (6:30). Lad alle drøfte, hvad de føler ved at lære om Moses’ hellige oplevelse med Gud. Hvordan kan det beskytte os mod fristelse at prioritere at elske Gud højest? Hvordan kan vores indsats for at tilbede Gud forberede os til livets vanskeligheder?

Lær mere

Afsnit 2

I kan opnå åndelig styrke, når I sammen med andre tilbeder Gud

Billede
mennesker i kirke

Medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige samles hver uge i lokale menigheder for at bede, deltage i nadveren, synge salmer, lære om evangeliet og styrke deres fællesskab med hinanden. Herren har befalet de hellige at »tage til bønnens hus og bringe [deres] sakramenter som et offer på min hellige dag« (L&P 59:9). Generalkonferencer, der afholdes to gange om året, er vigtige begivenheder, hvor Kirkens ledere giver inspireret vejledning til Kirkens globale medlemskab. Deltagelse i organiserede kirkemøder betragtes som en afgørende måde at tilbede Gud Faderen på.

Udover tilbedelse på sabbatsdagen tilbeder kirkens medlemmer også i templet. I Herrens hus modtager kirkens medlemmer præstedømmeordinancer, der forbereder dem til evigt liv. Når vi indgår og holder de pagter, der er forbundet med disse ordinancer, forbereder det os til at tale med Gud, hvilket vil sige, at vi kan føle Herrens Ånd og modtage fred, styrke og tilmed personlig åbenbaring.

Noget at tænke over

  • Mormons Bog beskriver, hvordan medlemmer af Kristi kirke samledes for at tilbede sammen. Læs Moroni 6:5-9. På hvilke måder ligner deres måde at tilbede på, den vi ser blandt Kirkens medlemmer i dag? Hvordan vil I beskrive velsignelserne ved at tilbede på sabbatten for nogen, I ønsker at invitere med i kirke?

  • Ved indvielsen af templet i Kirtland i 1836 bad profeten Joseph Smith for, at »alle mennesker, som træder over dørtærsklen til Herrens hus, må føle [Guds] kraft« (L&P 109:13). Hvornår har det at afse tid til at tilbede i Herrens hus hjulpet jer til at føle Guds kraft?

  • Gennemgå budskabet »Velsignelserne ved at tilbede« af biskop Dean M. Davies, og se efter, hvordan oprigtig tilbedelse kan hjælpe jer til at vokse som en Jesu Kristi discipel. Hvilke forslag eller indtryk fik I om jeres egne bestræbelser på at tilbede, da I læste budskabet?

Aktivitet til at lære med andre

  • Jesus Kristus oprettede sin kirke i vore dage for at velsigne sine tilhængere. Præsident Dallin H. Oaks drøftede behovet for en kirke i en tale, han holdt ved oktoberkonferencen 2021. Gennemgå sammen »Behovet for en kirke« og se efter nogle af de velsignelser, der kommer af at tilbede sammen med andre troende. Hvilke årsager er der til, at deltagelse i gudstjenester i Kirken er afgørende for en persons åndelige vækst og udvikling?

Lær mere

Afsnit 3

Tilbedelse af Gud kan blive en del af jeres hverdag

Billede
kvinde foran et tempel

Profeten Alma i Mormons Bog forkyndte evangeliet blandt den fattigste del af befolkningen, der var blevet udstødt fra offentlige gudstjenester »på grund af deres klæders grovhed« (Alma 32:2, se også v. 1-12). Han forklarede, at tilbedelse handler om meget mere end at komme til møderne: »Se, I har sagt, at I ikke kan tilbede jeres Gud, fordi I er blevet stødt ud af jeres synagoger … Hvis I mener, at I ikke kan tilbede Gud, tager I meget fejl« (Alma 33:2). Udover regelmæssig tilbedelse under kirkens møder på sabbatten kan I opleve en følelse af at tilbede Gud i alt, hvad I gør. I kan fremelske en tilbedende indstilling, når I vender jer til vor himmelske Fader i bøn (se Alma 32:3-11; 37:36), og når I udtrykker taknemlighed for jeres velsignelser (se Alma 34:38). At lytte til opløftende musik kan forberede jer til at tale med Gud (se L&P 25:12).

Noget at tænke over

  • Den samaritanske kvinde ved brønden formodede, at tilbedelse kun kunne foregå på hellige steder. Læs Johannes 4:19-26. Hvad lærte Jesus denne kvinde om sand tilbedelse? Hvordan kan I fremelske en inderlig tilbedelse af Gud i jeres liv?

  • Ældste D. Todd Christofferson har sagt: »Det betyder meget for mig, at jeg, når som helst og i alle situationer, gennem bøn kan henvende mig ved nådens trone, at min himmelske Fader vil høre min bøn, at min Talsmand, han der var uden synd, hvis blod blev udgydt, vil tale min sag.« Hvordan kan det påvirke jeres ønske om at tilbede vor himmelske Fader, at I vender jer til Frelseren?

Aktivitet til at lære med andre

  • At lytte til god musik kan hjælpe os til at udvikle et ønske om at tilbede Gud. Opløftende tekster kan vende vores tanker til vor himmelske Fader og de velsignelser, han barmhjertigt har givet. Lav en liste over sange, der har hjulpet jer til at føle Guds kærlighed. Tal sammen om nogle mulige årsager til, at Gud regner »de retfærdiges sang« for en bøn (L&P 25:12).

Lær mere

Noter

  1. Dean M. Davies, »Velsignelserne ved at tilbede«, Liahona, nov. 2016, s. 93-95.

  2. Dallin H. Oaks, »Behovet for en kirke«, Liahona, nov. 2021, s. 24-26.

  3. D. Todd Christofferson, »Jeg ved, til hvem jeg har sat min lid«, Stjernen, juli 1993, s. 81.

Udskriv