Kom i gang – maksimum tidsforbrug: 15 minutter
Indled med bøn.
Præsenter jer selv. I får hver et minut til at fortælle jeres navn og noget om jer selv.
Velkommen til vores selvhjulpenhedsgruppe!
-
Læs:Denne gruppe vil hjælpe jer til at lære om, lægge og bruge et budget. I skal opbygge en reservekapital, lægge en plan for afvikling af gæld, lære at spare op til fremtiden og planlægge pensionisttilværelsen. Men allervigtigst vil I lære mere om jeres forhold til jeres himmelske Fader og blive opfordret til at styre jeres penge på en måde, der behager ham. Hvert gruppemøde varer omkring to timer.
Hvordan fungerer det?
-
Læs:En selvhjulpenhedsgruppe fungerer som et råd. Der er ingen lærer eller ekspert. I stedet følger I det, sådan som det står i materialet. Med Åndens vejledning hjælper I hinanden, som følger:
-
Bidrag ligeligt i samtaler og aktiviteter. Ingen, især ikke formidleren, bør dominere samtalen.
-
Elsk og støt hinanden. Vis interesse, stil spørgsmål og lær hinanden at kende.
-
Kom med positive og relevante bemærkninger.
-
Indgå og hold forpligtelser.
Præsident M. Russell Ballard har sagt: »Der findes ikke noget problem i familien, menigheden eller staven, som ikke kan løses, hvis vi søger løsningerne på Herrens måde ved at rådføre os – virkelig rådføre os – med hinanden« (Counseling with Our Councils, rev. udg., 2012, s. 4).
-
-
Se:»My Self-Reliance Group« (Min selvhjulpenhedsgruppe) på srs.ChurchofJesusChrist.org/videos. (Ingen video? Gå til »Hvordan ved vi, hvad vi skal gøre uden en lærer?« på side 3).
-
Drøft:Hvad gjorde, at det gik så godt for gruppen i videoen? Hvad vil vi gøre i gruppen for at få en berigende oplevelse?
Hvordan ved vi, hvad vi skal gøre uden en lærer?
-
Læs:Det er let. Følg blot materialet. Hvert kapitel i arbejdshæftet består af seks dele:
-
Rapportér: Drøft den fremgang, I har haft i løbet af ugen med jeres forpligtelser.
-
Fundament: Gennemgå et evangelisk princip, der fører til større åndelig selvhjulpenhed.
-
Lær: Lær praktiske færdigheder, der fører til større timelig selvhjulpenhed.
-
Overvej: Lyt til Helligånden, så han kan komme med inspiration.
-
Forpligt jer: Lov at udføre forpligtelser i løbet af ugen, der hjælper jer til at gå fremad.
-
Handl: Øv jer i løbet af ugen på det, I har lært.
-
Sådan bruges dette arbejdshæfte
Når du ser disse beskeder, skal du følge denne vejledning | ||||
---|---|---|---|---|
Læs |
Se |
Drøft |
Overvej |
Aktivitet |
En person læser højt for hele gruppen. |
Hele gruppen ser videoen. |
Gruppens medlemmer deler tanker i to til fire minutter. |
De enkelte personer overvejer, mediterer og skriver hver for sig. |
Gruppens medlemmer arbejder individuelt eller sammen med andre i et bestemt angivet tidsrum. |
Bevis for fuldførelse af kursus
-
Læs:Gruppemedlemmer, der kommer til møderne og holder deres forpligtelser, kan modtage et diplom for selvhjulpenhed fra LDS Business College. Se side 208.