Selvhjulpenhed
Mit fundament: Selvhjulpenhed er et princip om frelse


Mit fundament: Selvhjulpenhed er et princip om frelse – maksimum tidsforbrug: 20 minutter

Overvej:Johannes 10:10 (til højre)

Drøft:Hvad er et liv i overflod?

Se:»He Polished My Toe« (Han pudsede min tå), som findes på srs.ChurchofJesusChrist.org/videos. (Ingen video? Læs s. 5).

He Polished My Toe

Hvis du ikke har mulighed for at se videoen, så læs dette manuskript.

billede fra He Polished My Toe

Ældste Enrique R. Falabella: Da jeg voksede op, havde vi ikke meget. Jeg mindes en dag, hvor jeg gik hen til min far og sagde: »Papa, jeg har brug for nogle nye sko Disse er allerede slidt op.« Han stoppede og kiggede på mine sko og så, at de virkelig var slidt op. Han sagde: »Jeg tror, at det er noget, vi kan ordne.« Han tog noget sort pudsecreme og pudsede mine sko. De skinnede og så godt ud. Han sagde til mig: »Nu er de ordnet, søn.« Jeg svarede: »Nej, ikke endnu. Man kan stadig se min tå stikke ud af min sko.« Han sagde: »Det kan vi også ordne!« Han tog lidt mere pudsecreme og pudsede min tå!

Den dag lærte jeg, at der er en løsning på alle problemer. Jeg er overbevist om, at dette princip om selvhjulpenhed og dette initiativ er en måde at fremskynde Herrens værk på. Det er en del af arbejdet med frelse. Vi kan alle gøre det bedre end det, vi gør nu. I skal give slip på apatien. Mange gange bliver vi ligeglade, og det ødelægger vores fremgang. Hver eneste dag er en dag, hvor jeg kan gøre det bedre, hvis jeg beslutter mig for at gøre noget anderledes for at forbedre det, jeg tidligere har gjort dårligt. Hvis I gør det med tro, udøver tro på og har et håb om Kristus, at han vil være der for at hjælpe jer, vil I finde måden at gå fremad på i både det timelige og åndelige. Det er, fordi Gud lever, og at I er hans sønner eller døtre.

Tilbage til side 4.

Drøft:Tror du, at der findes løsninger på dine problemer? Hvordan kan vi gøre os værdige til Herrens kraft til at hjælpe os?

Læs:Håndbog 2 henviser til og citerer ældste Dallin H. Oaks (til højre). At være selvhjulpen betyder ikke, at vi kan gøre eller få alt det, som vi sætter næsen op efter. Det er snarere troen på, at vi gennem Jesu Kristi nåde eller bemyndigende kraft og vores egen indsats er i stand til at få alle livets åndelige og timelige nødvendigheder, som vi har brug for til os selv og vores familie. Selvhjulpenhed er beviset på vores tillid til Guds magt til at flytte bjerge i vores liv og til at give os styrken til at sejre over prøvelser og trængsler.

Drøft:Hvordan har Kristi nåde hjulpet dig til at få livets åndelige og timelige nødvendigheder?

Drøft:Læs præsident Marion G. Romneys citat (til højre). Hvordan ved I, at I bliver mere selvhjulpne?

Forpligt jer:Forpligt jer til at udføre følgende handlinger i løbet af ugen. Afkryds feltet for hver opgave, I har udført.

  • Læs Det Første Præsidentskabs brev på indersiden af forsiden, og understreg de lovede velsignelser. Hvad skal I gøre for at få dem? Skriv jeres tanker ned nedenfor.

  • Fortæl jeres familie eller venner, hvad I har lært i dag om selvhjulpenhed.