Overvej: Hvilke ting betyder mest for jer?
Se: »Doing What Matters Most« (Gør det, der betyder mest) på srs.ChurchofJesusChrist.org/videos . (Ingen video? Læs s. 201 ).
Hvis du ikke har mulighed for at se videoen, så læs dette manuskript.
Fortæller : Et fly forulykkede i Florida en mørk decemberaften. Flere end 100 mennesker blev dræbt. Det befandt sig kun 30 kilometer fra sikkerhed.
Præsident Uchtdorf : Efter ulykken forsøgte havarieksperter at fastslå årsagen. Landingsstellet var blevet sænket ned, som det skulle. Flyet var i perfekt teknisk stand. Alt virkede som det skulle – bortset fra én ting: En enkelt udbrændt pære. Denne lille pære – til en værdi af én krone – indledte en kædereaktion, som i sidste instans førte til, at flere end 100 mennesker led en tragisk død.
Selvfølgelig var pæren, der ikke virkede, ikke skyld i ulykken; den skete, fordi besætningen rettede opmærksomheden mod noget, som i øjeblikket syntes at betyde noget, mens man mistede det, der var vigtigst, af syne.
Tilbøjeligheden til at fokusere på det uvæsentlige på bekostning af det væsentlige ser man ikke kun blandt piloter, men hos alle. Vi er alle i risikogruppen … Er jeres tanker og hjerte rettet mod de kortvarige, flygtige ting, som betyder noget i øjeblikket, eller mod det, som betyder mest?
(»Det er et stort arbejde, jeg er i gang med, så jeg kan ikke tage derned«, Liahona, maj 2009, s. 59, 60)
Tilbage til side 200 .
Drøft: Hvilke ubetydelige ting afholder os fra at udvikle os? Hvordan kan evangeliets ordinancer hjælpe os?
Læs: Lære og Pagter 84:20 og citatet af præsident Boyd K. Packer (til højre)
»Herren vil velsigne os, når vi deltager i tempeltjenestens hellige ordinancer. Velsignelser, der ikke alene begrænses til vores tjeneste i templet. Vi vil blive velsignet i alt det, vi har med at gøre. Vi bliver berettiget til Herrens interesse for vores foretagender, både de åndelige og de timelige.«
Boyd K. Packer , The Holy Temple, 1980, s. 182
Drøft: Når vi søger at være selvhjulpne, hvorfor er det så vigtigt at være tempelværdig?
Trin 1: Læs citatet af ældste Quentin L. Cook (til højre) og de følgende skriftsteder sammen med en makker. Understreg de lovede velsignelser til dem, som tager i templet.
»Det vil være klogt af os at studere afsnit 109 i Lære og Pagter og at følge præsident [Howard W.] Hunters opfordring om at ›benytte Herrens tempel som det store symbol på [vores] medlemskab‹.«
Quentin L. Cook , »Se jer selv i templet«, Liahona, maj 2016, s. 99; citerer Kirkens præsidenters lærdomme: Howard W. Hunter, 2015, s. 173
»Derfor tilkendegives guddommelighedens kraft i dets ordinancer« (L&P 84:20 ).
»Og at de må vokse op i dig og modtage en fylde af Helligånden og blive organiseret i overensstemmelse med dine love og blive forberedt til at modtage alt, hvad der er nødvendigt« (L&P 109:15 ).
»Og når dit folk overtræder, hvem som helst af dem, at de hurtigt må omvende sig og vende tilbage til dig og finde yndest i dine øjne og få gengivet de velsignelser, som du har bestemt til at blive udøst over dem, som ærer dig i dit hus« (L&P 109:21 ).
»Og vi beder dig, hellige Fader, om at dine tjenere må drage ud fra dette hus, udrustet med din kraft, og om at dit navn må være på dem og din herlighed være omkring dem og dine engle passe på dem« (L&P 109:22 ).
»Vi beder dig, hellige Fader … om at intet våben, der smedes mod dem, skal nå sit mål« (L&P 109:24-25 ).
Trin 2: Tænk hver især over: »Hvad skal jeg ændre i mit liv for oftere at deltage i tempelordinancerne?«
Opret en note
Forpligt jer: Forpligt jer til at udføre følgende handlinger i løbet af ugen. Afkryds feltet for hver opgave, I har udført:
Hvis I har en tempelanbefaling, så sæt en dato til at tage i templet.
Hvis I ikke har en tempelanbefaling, så tal med jeres biskop eller grenspræsident for at drøfte, hvordan I kan forberede jer på at modtage tempelordinancerne.
Fortæl jeres familie eller venner, hvad I har lært i dag om tempelordinancerne.