Lær – maksimum tidsforbrug: 45 minutter
-
Læs:I det foregående kapitel lærte vi, at investering er at lægge tid, kræfter eller penge i noget og forvente en slags udbytte. En grund til at investere penge er for at have nok, når vi går på pension.
Præsident Ezra Taft Benson sagde: »Når I går gennem livet frem mod jeres pensionering og de mange år, der følger efter, beder vi alle vores ældre medlemmer om at planlægge at være sparsommelige i de år, der følger efter deres fuldtidsbeskæftigelse« (Kirkens præsidenters lærdomme: Ezra Taft Benson, 2014, s. 209). Der kan være offentlige ydelser til at hjælpe jer som pensionister, men I vil sandsynligvis være nødt til at supplere pengene fra disse ydelser med jeres egen opsparing eller investering. Hvis I ikke planlægger noget nu, har I måske ikke indkomst eller opsparing nok til at være selvhjulpen som pensionist.
-
Drøft:Hvad sker der, hvis I ikke har penge nok til at leve komfortabelt som pensionist?
1. Sæt et mål for pensionering
-
Læs:Før I begynder at spare op til pensionisttilværelsen, er det godt at vurdere, hvor meget I har brug for. Denne enkle formel kan få jer i gang:
I kan ikke præcist forudsige, hvor længe I lever, men I kan forudsige, hvornår I gerne vil gå på pension, og I kan planlægge efter, hvor længe I sandsynligvis lever derefter. Rundt om i verden går de fleste på pension i alderen mellem 60 og 70 år. I kan leve i 20 til 30 år efter jeres pensionering.
Bemærk: I behøver måske ikke hele dette beløb, når I trækker jer tilbage, da jeres investeringer fortsat kan vokse som pensionist, men det er et godt udgangspunkt at tage dette tal i betragtning.
2. Forstå renters rente
-
Læs:Renters rente kan være en nøgle til at have penge nok til at gå på pension. Renters rente vil sige at tjene flere renter på renter, og det vises som regel som en procentsats eller forrentning. Når I tjener jeres første indlånsrente, lægges den til hovedsaldoen. Dernæst fortsætter denne større saldo med at vokse.
-
Læs:At investere på en måde, der giver en god forrentning, hjælper ofte mennesker med at have penge nok opsparet til pensionisttilværelsen. De fleste mennesker synes, det er lettere at investere mindre beløb regelmæssigt over tid, fx et vist beløb hver måned eller for hver lønseddel frem for større, periodiske summer. Nedenstående eksempel viser den samlede værdi ved at investere 100 pr. måned i 30 år med forskellige forrentninger. Det er effekten ved renters rente.
-
Drøft:Hvordan kan tid og forrentningen påvirke den samlede værdi af en investering?
3. Forstå forholdet mellem risiko og afkast
-
Læs:Som vi kan se, kan forrentningen være ganske høj. Det kan virke meget ligetil, at det, vi alle så skal gøre, er at investere vores penge i noget, der giver den højeste forrentning. Men så enkelt er det ikke. Som følgende graf viser, indeholder alle investeringer et risiko og afkast-forhold. Jo lavere forrentning, des mindre risiko er der typisk for, at man mister penge på den investering. Omvendt er risikoen for at miste sine penge så meget desto større, jo højere forrentningen er.
4. Overvej mulige investeringer
-
Læs:Når man overvejer mulige investeringer, er det godt at vide nogle grundlæggende ting. Næsten alle investeringer kan opdeles i to kategorier: dem med fast forrentning og dem med en variabel forrentning.
En fast rente betyder, at jeres rente ikke bevæger sig op eller ned, men er konstant eller fast. Eksempler på opsparing eller investeringer med fast rente er opsparingskonti, indlånsbeviser og obligationer. Fastforrentede investeringer har ofte en lavere forrentning og kan betragtes som mindre risikable end investeringer med variabel rente.
En variabel rente betyder, at jeres afkast kan gå op eller ned, hvilket betyder, at I kan tjene eller miste penge. Eksempler på investeringer med variabel rente er aktier, mange investeringsforeninger, virksomheder og fast ejendom. Investeringer med variabel rente betragtes typisk som mere risikable end fastforrentede investeringer, men de kan også give mulighed for højere afkast.
Spredning vil sige, at man spreder sine penge over mange investeringer. Når I investerer i mange investeringer eller forskellige slags investeringer, er det med til at formindske risikoen.
Læs yderligere oplysninger for jer selv i denne uge om forskellige former for investeringer i afsnittet »Ressourcer« i slutningen af dette kapitel.
-
Drøft:Gennemgå som gruppe følgende begreber, indtil alle føler, de forstår dem ordentligt.
-
Renters rente
-
Risiko kontra afkast
-
Fast forrentning
-
Variabel forrentning
-
Spredning
-
5. Undersøg mulige pensionskonti
-
Læs:I skal som regel betale en slags skat af jeres investeringer. Faktisk kan skatter være en af de største udgifter, man skal tage med i betragtning ved investering. Heldigvis tillader mange regeringer pensionskonti, som har særlige skattefordele, I gerne vil vide noget om. Disse beløb kan være indbetalt af en arbejdsgiver eller en privatperson, og I kan inden for disse konti investere i aktier, obligationer, investeringsforeninger med mere. Kontiene har forskellige navne, afhængig af hvor I bor, men grundlæggende set er skattefordelene ens og falder generelt i to kategorier: skatteudskydelse og skattefri.
Skatteudskydelse: Bidrag til konti med skatteudskydelse kan typisk trækkes fra i skat i året for bidraget, mens udbetalinger som pensionist beskattes med den skatteprocent, din indkomst beskattes med på det tidspunkt. Hvis jeres investering ikke tegner til at vokse betydeligt, enten på grund af en lav forrentning, eller fordi den har mindre tid til at vokse i, kan I spare mere i skat ved at udskyde at betale indkomstskat af de penge indtil pensionsalderen, hvor pengene muligvis beskattes med en lavere sats.
Skattefri: Bidrag til skattefrie konti giver ingen skattefordele i starten. For disse konti gælder, at de penge, I indsætter, beskattes i det år, de blev optjent. Men alle fremtidige fortjenester og udbetalinger er skattefrie. Hvis jeres investering ser ud til at vokse betydeligt, enten på grund af en højere forrentning, eller fordi den har mere tid til at vokse i, kommer I sandsynligvis til at betale mindre i skat ved at benytte en skattefri konto.
Som I kan se, skal I, alt efter den kontotype I vælger, enten betale skat i starten eller ved udbetalingen. Afhængig af jeres omstændigheder kan den ene slags bedre betale sig for jer end den anden.
6. Begynd at spare op til pensionisttilværelsen så hurtigt som muligt
-
Læs:Når I har oprettet en reservekapital og indfriet forbrugsgæld, bør I begynde at spare op til pensionisttilværelsen så hurtigt som muligt. Jo før I begynder at spare op til pensionisttilværelsen, des længere tid har jeres penge til at vokse, og des flere penge har I sandsynligvis til rådighed som pensionist.
En storartet måde at begynde at spare op til pensionisttilværelsen er gennem en arbejdsgiverbetalt pensionsordning. Hvis jeres arbejdsgiver tilbyder en pensionsordning, hvor de indbetaler en del oven i det, I kan bidrage med, så benyt jer af det! Deres bidrag er som en bonus eller lønforhøjelse til jer, som udelukkende bidrager til jeres egen opsparing.
Følgende aktivitet illustrerer, hvilken fordel det er at investere regelmæssigt i længere tid.
Drøft forberedelse til pensionisttilværelsen i jeres familieråd
-
Læs:Drøft planer for jeres pensionisttilværelse under familierådet denne uge. Vurder, hvor meget I behøver, når I gerne vil gå på pension, og hvad jeres økonomiske situation kan være til den tid. Skriv det beløb ned, I gerne vil spare op, og beslut jer for et beløb, I har råd til at lægge til side hver måned til jeres pension. Husk, at selv om det er vigtigt at begynde at spare op til pensionsalderen så hurtigt som muligt, er det vigtigere først at opbygge en reservekapital og fjerne forbrugsgæld. I kan under jeres samtale eventuelt bruge følgende »Eksempel på en familierådsdrøftelse«.