Selvhjulpenhed
Lær – maksimum tidsforbrug: 45 minutter


Lær – maksimum tidsforbrug: 45 minutter

diagram over et husDagens drøftelse:

Budget

Læs:Tillykke med at lægge et budget! Et budget kan være et effektivt redskab til at kontrollere jeres økonomiske situation og mindske stress. I skrifterne lærer vi, at »sandhed er kundskab om alt, som det er, og som det var, og som det skal blive« (L&P 93:24).

Drøft:Hvordan kan dette vers fra Lære og Pagter gælde jeres økonomi og i forbindelse med at bruge et budget?

Læs:Det er afgørende for succes med økonomisk forvaltning at vide, hvor jeres families økonomi virkelig står. Ældste Joseph B. Wirthlin sagde: »De, som lever sikkert inden for rammerne af deres økonomiske formåen, ved, hvor mange penge der kommer ind hver måned, og skønt det er vanskeligt, behersker de sig og bruger mindre end det« (»Jordisk gæld og himmelsk gæld«, Liahona, maj 2004, s. 42).

Det kan være svært at holde sig til et budget. Det kræver forpligtelse, disciplin og udholdenhed. Det kan kræve adskillige forsøg at få styr på det! Mens I bestræber jer på at ændre jeres forbrugsadfærd, så husk at søge råd hos Herren og jeres ægtefælle eller en ansvarlighedsmakker. I kan med vedvarende indsats og kærlig støtte blive mere som de børn, der ventede i skumfiduseksperimentet (drøftet i det foregående kapitel).

Drøft:Hvordan kan Herren hjælpe os med at udvikle kristuslignende egenskaber, herunder selvdisciplin og flid?

Læs:I dag vil vi drøfte fire principper om at holde sig til et budget:

  1. Sæt realistiske, motiverende økonomiske mål.

  2. Find og anvend et budgetsystem.

  3. Drag dig selv til ansvar.

  4. Søg Herrens hjælp, og bliv ved med at prøve!

1. Sæt realistiske, motiverende økonomiske mål

Læs:Målsætning er et virkningsfuldt redskab, der udvikler og fastholder et langsigtet perspektiv.

Præsident M. Russell Ballard har sagt følgende om at sætte sig mål: »Jeg er fuldstændigt overbevist om, at hvis vi ikke sætter mål i livet og lærer, hvordan vi mestrer teknikkerne for, hvordan vi når vores mål, kan vi nå en moden alderdom og se tilbage på vores liv blot for at opdage, at vi kun har nået en smule af vores fulde potentiale. Når man lærer at mestre princippet om at sætte sig mål, er man i stand til at gøre en forskel i de resultater, man opnår i sit liv« (se »Gør det der betyder forskellen«, Den danske Stjerne, dec. 1983, s. 50).

    Drøft:
  • Hvordan har mål tidligere hjulpet jer til at udvikle jer?

  • Hvordan er det en handling i tro at sætte mål?

Læs:Det er vigtigt at sætte økonomiske mål, der er både realistiske og motiverende. I de næste par kapitler vil vi lære om mange økonomiske mål og prioriteter, blandt andet at have en måneds reservekapital, komme ud af gæld, opbygge en langsigtet reservekapital, investere til pensionisttilværelsen og spare op til andre værdige formål. Følgende aktivitet vil hjælpe jer til at finde frem til, hvilke af disse der bør være jeres nuværende økonomiske prioritet.

Læs:I kan vælge at arbejde hen mod andre langsigtede mål udover jeres nuværende økonomiske prioritet, som kan være at spare op til uddannelse, mission, en bil, en bolig eller en familieferie eller andre udgifter til fritidsfornøjelser. I vil mange gange være fristede til at vælge det kortsigtede perspektiv frem for det langsigtede. Mål kan give jer en grund til at sige nej nu ved at give jer noget at se frem til.

Drøft:Hvad motiverer jer personligt til at ønske at holde jer til et budget?

2. Find og anvend et budgetsystem.

Læs:Der findes mange redskaber og systemer, der kan hjælpe jer til at styre jeres budget og holde styr på udgifterne. Effektive budgetsystemer spænder fra det enkle blyant og papir-system til apper på mobilen og computeren.

Der er to overordnede måder at betale for varer og tjenester på: kontant eller elektronisk betaling. Hver af disse metoder har sine positive og negative sider og påvirker den måde, I styrer jeres budget på og holder styr på udgifterne på. I de næste par afsnit gennemgår vi to almindelige budgetsystemer. En af jeres forpligtelser denne uge er at finde det rigtige system for jer.

Se:»The Envelope System« (kuvertsystemet) på srs.ChurchofJesusChrist.org/videos. (Ingen video? Læs s. 83).

videoikon

Se:»Digital Systems« (Digitale systemer) på srs.ChurchofJesusChrist.org/videos. (Ingen video? Læs s. 84).

videoikon

Læs:Sørg uanset metode for, at I -

  • ikke snyder ved at ændre jeres aftalte beløb eller låner af andre kategorier. taler med jeres ægtefælle eller ansvarlighedsmakker, hvis der er behov for justeringer.

  • holder nøje styr på alle udgifter, og tilpasser næste måned jeres budgetkategorier efter behov.

3. Drag jer selv til ansvar

Læs:Det lykkes kun for jer at holde jeres budget, når I drager jer selv til ansvar. Jeres ugentlige familieråd kan bruges til at gennemgå jeres mål og budget og om nødvendigt foretage justeringer. Hvis I har svært ved at drage jer selv til ansvar, kan det være klogt at rapportere jeres fremskridt til en anden: en ven, handlingsmakker, mentor eller økonomisk rådgiver. Det vigtige er, at I tager jer tid til konstant at evaluere jeres fremskridt, og at I foretager ændringer efter behov.

Drøft:Hvorfor er det vigtigt at drage jer selv til ansvar? Hvordan vil I drage jer selv til ansvar for jeres budget?

4. Søg Herrens hjælp, og bliv ved med at prøve

Læs:Husk, at trofast økonomisk forvaltning kan kræve, at I ændrer jeres perspektiv, vaner og adfærd. Tro på Jesus Kristus og hans forsoning vil hjælpe jer til at gennemgå denne forandring. Eftersom disse ændringer kan stikke ned i indgroede vaner, og eftersom budgetlægning er en læringsproces, glipper det måske sommetider at holde jer til budgettet.

Derudover kan I begå fejl og foretage impulsive indkøb eller komme ud for økonomiske kriser som at miste jobbet eller skulle betale uforudsete vedligeholdelsesomkostninger. I skal lære om at opbygge en reservekapital og håndtere økonomiske kriser i senere kapitler, men lige nu er det vigtigt at huske, at et budget kan tilpasses, og at det kræver vedholdenhed at holde sig til et budget.

Når I oplever tilbagefald i jeres budget, drøfter I dem i jeres familieråd og gennemgår områder i jeres budget, der har brug for justering. Selv om I måske bliver mismodige og tilbøjelige til at give op og ikke holde et budget, så husk, at I kan blive ved med at prøve, og ved at spørge Herren til råds og bede om hans hjælp vil I få styrke og evne til at fortsætte jeres bestræbelser.

Drøft:Hvad vil I gøre, når I oplever tilbagefald i jeres budget?

Drøft at holde jer til et budget i jeres familieråd

Læs:At holde sig til et budget kræver enighed med jeres ægtefælle og med jeres familie. Drøft i denne uge mulige budgetsystemer, I kan anvende, og hvordan I kan justere jeres budget, hvis I møder udfordringer. Drøft derudover jeres nuværende økonomisk højeste prioritet og andre langsigtede mål samt jeres plan for at nå dem. Brug eventuelt »Eksempel på en familierådsdrøftelse« herunder. Husk, at hvis I ikke er gift, kan jeres familieråd være med en bofælle, en ven, et familiemedlem eller en mentor.

Eksempel på en familierådsdrøftelse

Sørg for at indlede og slutte med bøn for at invitere Ånden.

Del 1: Evaluering

  • Hvad kan I gøre for at forbedre jeres budget?

  • Hvad er jeres nuværende økonomisk højeste prioritet? Drøft bedømmelsen på side 76.

Del 2: Planlægning

  • Hvad er jeres økonomisk højeste prioritet og langsigtede mål?

  • Hvilket budgetsystem vil I anvende til at lægge et budget og holde styr på udgifterne?

  • Hvordan vil I holde jeres budget, og hvad vil I gøre, hvis I overskrider budgettet?