Lær – maksimum tidsforbrug: 45 minutter

Dagens drøftelse:

2 Beskyt jeres familie mod modgang

Kort over succes med økonomisk forvaltning

1. Beskyt jeres familie mod modgang

Læs:Forberedelse er et effektivt evangelisk princip. Herren lover, at »hvis I er beredte, skal I ikke frygte« (L&P 38:30).

Efter vores forpligtelse til at betale Herren først gennem tiende og andre offerydelser er vores anden forpligtelse at arbejde på at beskytte vores familie mod modgang. Det kan vi kun gøre, hvis vi udvikler et langsigtet perspektiv. I dette kapitel skal vi lære to trin, der skal beskytte vores familie mod økonomisk modgang:

• Opbyg en måneds reservekapital

• Anskaf passende forsikring

Drøft:Brug et øjeblik på at se på Kort over succes med økonomisk forvaltning. Hvorfor tror I, at anden prioritet efter at have betalt tiende og offerydelser er at beskytte jeres familie mod modgang?

2. Opbyg en måneds reservekapital

Læs:Efter at have holdt styr på jeres udgifter i mindst fire uger bør I nu have fundet frem til det beløb, der kræves til en måneds leveomkostninger. Jeres en måneds reservekapital bør svare til dette beløb.

I bør opbevare kontanter på et sikkert og tilgængeligt sted til jeres en måneds reservekapital, som fx en bankkonto. Brug ikke disse penge til andet end nødsituationer. Hvis I har en nødsituation og er nødt til at bruge penge fra jeres reservekapital, skal I straks begynde at lægge penge tilbage, indtil den er fyldt op. Når I senere har afviklet al jeres forbrugsgæld, kan I begynde at spare op til at dække jeres udgifter for tre til seks måneder (det trin dækker vi i kapitel 9).

I bør arbejde på at opbygge en måneds reservekapital så hurtigt som muligt. Læg alle de ekstra penge, I har, til side til jeres reservekapital, indtil beløbet er nået. Selv hvis I har gæld, skal I nøjes med at betale det mindst mulige beløb, indtil I har opbygget en måneds reservekapital. For at fremskynde den proces kan I eventuelt finde et ekstra eller et bedre arbejde, sælge ting I kan leve foruden eller fjerne nogle unødvendige udgifter.

Drøft:Hvilke velsignelser kan jeres familie få ved at have en måneds reservekapital? Hvorfor bør I opbygge en reservekapital, før I nedskriver gæld?

3. Anskaf passende forsikring

Læs:Hvordan vil det påvirke jeres familie økonomisk, hvis en af jer blev meget syg eller handicappet, eller måske endda gik bort? Hvilken økonomisk påvirkning vil sådan noget som en husbrand eller en alvorlig bilulykke have? Den slags modgang forekommer, og hvis vi ikke er beredte, kan de forårsage store, økonomiske problemer. En god kilde til beskyttelse mod mulig modgang er forsikring. Forsikring er en aftale, hvori en organisation (typisk et forsikringsselskab) garanterer at kompensere en person for bestemte trængsler mod en fastsat betaling.

Præsident N. Eldon Tanner sagde: »Intet synes så sikkert som det uventede i vores tilværelse. Med stigende lægeomkostninger er sygeforsikring den eneste måde, de fleste familier (i USA) kan sikre sig mod udgifter i tilfælde af alvorlige ulykker, sygdom og barnefødsler … Livsforsikring sørger for fortsatte indtægter, når forsørgeren dør tidligt. Enhver familie bør sørge for passende syge- og livsforsikringer« (se »Bestandighed midt i forandringer«, Den danske Stjerne, maj 1980, s. 132).

Drøft:Hvorfor er forsikringer af så afgørende betydning? Hvilke velsignelser kan følge af at have passende forsikringer?

Fordele ved forsikringer

Læs:Forsikringer kan være med til at beskytte jer mod økonomisk ruin, som uheld og andre trængsler kan medføre.

Aktivitet (5 minutter)

Gennemgå som gruppe nedenstående to scenarier. Drøft derefter, hvordan forsikring var en fordel i disse situationer.

1. scenarie: I var med i en bilulykke, og det var jeres skyld. Jeres bil blev alvorligt skadet, ligesom den andens blev det. Både I og den anden fører fik nogle skader og måtte lægebehandles. De samlede udgifter for begge køretøjer og for lægeregninger beløb sig til over 100.000 kr.

	Uden forsikring	Med forsikring
Samlede udgifter	100.000	100.000
Udgift dækket af forsikringen	0	79.500
Udgifter I skal dække	100.000	20.500

2. scenarie:: En 45-årig far har arbejdet som elektriker og har tjent 25.000 om måneden. Han er eneforsørger for sin hustru og tre børn. Han skadede sin ryg og kan ikke længere arbejde som elektriker. Han har ingen indtjening, før han kan få et andet arbejde, som kan kræve omskoling eller anden uddannelse.

	Uden forsikring	Med forsikring
Månedlig indtægt fra beskæftigelse	0	0
Månedlig indtægt fra forsikringen	0	20.500
Samlet månedlig indkomst	0	20.500

Forsikringstype

Læs:I behøver ikke forsikre alt. Det er derfor I opbygger en reservekapital og har anden opsparing. Men det er meget vigtigt, at I beskytter jer mod hårde tider, der kan betyde økonomisk ruin. Præsident Marion G. Romney sagde, at »[vi er blevet rådet til at] have en reserve af kontante penge, der kan hjælpe os til at imødegå øjeblikkelige krav, og at sørge for at have passende sygdoms-, familie- og livsforsikringer« (»Principper for timelig frelse«, Den danske Stjerne, nov. 1981, s. 6).

Der findes mange forsikringstyper, men de 4 mest almindelige er disse:

• Forsikring af løsøre: Forsikring af løsøre, som fx en indboforsikring for boligejere og lejere samt en bilforsikring, kan være med til at dække udgifterne ved en erstatning eller reparation af ejendele i tilfælde af alvorlig skade, tyveri eller ødelæggelse.

• Sundhedsforsikring: En sundhedsforsikring kan være med til at dække udgifter fra sundhedspleje og behandling af sygdomme til at betale for større lægeindgreb. Afhængig af, hvor I bor, kan det offentlige tilbyde sundhedsydelser, og jeres behov for en sundhedsforsikring kan variere.

• Livsforsikring: En livsforsikring udbetaler en familie en sum penge, hvis et forsikret familiemedlem dør.

• Ulykkesforsikring: En ulykkesforsikring garanterer, at den forsikrede får udbetalt en sum penge, hvis han eller hun bliver handicappet og er ude af stand til at arbejde i en længere periode.

Aktivitet (3 minutter)

Sæt jer sammen med jeres ægtefælle eller handlingsmakker, og fortæl om jeres forståelse af forsikring af løsøre, sundheds-, livs- og ulykkesforsikring. Drøft, hvilken slags forsikringsdækning der ville være vigtig at have med jeres omstændigheder.

Forsikringsomkostninger

Læs:Nu hvor vi har en grundlæggende forståelse af en forsikring og nogle af dens mulige fordele, så lad os drøfte nogle af udgifterne. De to overordnede typer omkostninger eller udgifter forbundet med en forsikring er præmien og selvrisikoen.

En præmie udgør prisen på forsikringen, eller de penge I betaler direkte (ofte månedligt eller årligt) til forsikringsselskabet til gengæld for dækningen.

En selvrisiko udgør det beløb, I betaler af jeres udgifter (fx stjålet indbo eller bilreparationsudgifter), før forsikringsselskabet dækker de resterende udgifter.

Analyse af udgifter og fordele

Læs:Når I sammenligner forsikringsplaner, prøver I basalt set at sammenligne det, planen ville kunne koste jer, kontra det den ville kunne yde i dækning. Det kan være godt at sammenligne det bedst tænkelige med det værst tænkelige scenarie.

Årlige mindsteudgifter (det bedst tænkelige scenarie)

For at beregne de årlige mindsteudgifter ganger I blot jeres månedlige præmie med 12 måneder (12 x den månedlige præmie) eller ser på den årlige præmie, hvis I kun får en regning en gang om året. Dette scenarie forudsætter, at I ikke har benyttet jer af jeres forsikring det år.

Årlige maksimumudgifter (det værst tænkelige scenarie)

For at beregne jeres årlige maksimumudgifter plusser I jeres årlige mindsteudgifter med selvrisikoen ((12 x den månedlige præmie) + selvrisiko). Dette scenarie forudsætter, at udgifterne til forsikringshændelsen overstiger jeres årlige selvrisiko.

Med disse oplysninger kan I nu sammenligne, hvordan udgifterne svinger i forskellige planer. Følgende eksempel demonstrerer, hvordan I kan sammenligne planer.

Beregningsøvelse

Trin 1: Del jer op i grupper på to til fire personer.

Trin 2: Gennemlæs følgende scenarie som gruppe. Hver person i gruppen bør bruge sin lommeregner som anvist. Hjælp hinanden efter behov, og sørg for, at alle kan finde frem til det rigtige svar.

Bemærk: Se svarene i afsnittet »Ressourcer« i slutningen af kapitlet.

Læs:Forestil jer, at I sammenligner to lejeres forsikringsplaner: en plan med en høj selvrisiko på 2.000, der koster 10 om måneden, og en plan med en lavere selvrisiko på 500, der koster 40 om måneden.

Beregn:Hver person i gruppen bør beregne de årlige minimum- og maksimumudgifter for hver plan. Skriv jeres svar herunder.

	Årlige mindsteudgifter	Årlige maksimumudgifter
Plan for høj selvrisiko
Plan for lav selvrisiko

Beregn:Hvor mange penge vil planen for den høje selvrisiko spare jer for i det bedst tænkelig scenarie (forudsat I kun betaler de årlige mindsteudgifter)? Skriv jeres svar herunder.

Svar:

Tip:(Den lave selvrisikoplans årlige mindsteudgifter)-(den høje selvrisikoplans årlige mindsteudgifter)

Læs:Læg mærke til, at planen for den høje selvrisiko i det bedst tænkelige scenarie vil spare jer for 360. Det betyder, at selv om I skal dække op til 360 af egen lomme for udgifter som lejer, er det i denne situation stadig billigere at tage planen for den høje selvrisiko. Men det gælder ikke i det værst tænkelig scenarie.

Beregn:Hvor mange penge vil planen for den lavere selvrisiko spare jer for i det værst tænkelig scenarie (forudsat I skal betale de årlige maksimumudgifter)? Skriv jeres svar herunder.

Svar:

Tip:(Den høje selvrisikoplans årlige maksimumudgifter)-(den lave selvrisikoplans årlige maksimumudgifter)

Læs:I det værst tænkelige scenarie, hvor I måtte betale de årlige maksimumudgifter, ville I spare næsten dobbelt så meget (over 1.000) ved at vælge planen for den lavere selvrisiko. Når I prøver at træffe en afgørelse mellem forsikringsplaner og -muligheder, skal I overveje jeres eller jeres families situation for at vælge den plan, der passer bedst til jeres behov.

Overvej andre fordele

Læs:I den aktivitet, vi netop har afsluttet, evaluerede vi en type forsikringsplan for løsøre (en lejers forsikring). Vi kan bruge den samme form for proces, når vi sammenligner andre forsikringstyper. Men der er ofte andre faktorer at tage i betragtning udover bare de mulige minimum- og maksimumudgifter. Her er nogle yderligere spørgsmål, man kan stille, når man analyserer forskellige forsikringsplaner:

• Hvilke produkter eller omstændigheder dækkes?

• Hvad er dækningstypen og dækningsgrænsen?

• Hvad er forsikringsudbyderens rygte?

• Er der rabatter, I kan kvalificere jer til?

• Hvor sandsynligt er det, at I kun kommer til at betale tæt på den mindst mulige selvrisiko?

• Hvor sandsynligt er det, at I skal betale den høje selvrisiko?

Drøft reservekapitalen og forsikring i jeres familieråd

Læs:Drøft i jeres familieråd denne uge, hvordan I vil opbygge jeres en måneds reservekapital. Beslut også, hvilke forsikringsplaner der er vigtige for jeres familie, og undersøg forsikringspolicer. Brug eventuelt »Eksempel på en familierådsdrøftelse« herunder.

Eksempel på en familierådsdrøftelse

Sørg for at indlede og slutte med bøn for at invitere Ånden.

Del 1: Evaluering

• Hvordan går det med at følge jeres budget?

• Er I godt nok forsikret? Hvilke forsikringspolicer har I brug for i jeres tilfælde?

Del 2: Planlægning

• Hvis I ikke er godt nok forsikret, hvilken forsikringsdækning bør I så få? Foretag en analyse af udgifter og fordele over tilgængelige planer (se s. 97-98).

• Hvad kan I gøre for hurtigt at opbygge jeres en måneds reservekapital?

Årlig opfølgning

Jeg plejede at sælge forsikringer, og jeg ved, at prisen stiger over tid. Jeg sælger ikke mere forsikringer, men jeg sammenligner hvert år forsikringer for at sikre mig, at jeg får den bedste aftale. Hvert år i november gennemgår jeg mine planer og får tilbud fra andre selskaber. Det holder mine omkostninger længst muligt nede.