Selvhjulpenhed
Lær – maksimum tidsforbrug: 45 minutter


Lær – maksimum tidsforbrug: 45 minutter

diagram over et husDagens drøftelse:

3FJERN gæld

grafisk hus

Kort over succes med økonomisk forvaltning

1: Forstå gæld

Læs:Gæld er at låne penge, der ikke er jeres. Der følger typisk omkostninger med, kaldet renter. Renter er en procentdel af det skyldige beløb. I ender med at betale mere, end det I har lånt, somme tider meget mere. Med gæld følger forventede betalinger og en overordnet forventning om at tilbagebetale alt det, I har lånt, plus renter.

Drøft:Hvorfor låner folk penge?

Læs:Profeter har altid rådet os til at undgå gæld. Præsident Heber J. Grant sagde: »Hvis der er en enkelt ting, der vil bringe fred og tilfredshed i menneskenes hjerte og i familien, er det at bruge mindre, end man tjener. Og hvis der er en enkelt ting, der slider og skuffer og bringer hjertesorg, er det at have gæld og forpligtelser, man ikke kan leve op til« (Gospel Standards: Sermons and Writings of Heber J. Grant, saml. G. Homer Durham, 1941, s. 111).

I de to næste kapitler vil I lære at følge profeternes råd om at komme ud af gæld.

Overvej:Brug to minutter på at overveje økonomiske beslutninger, I har truffet, der gik dårligt. Hvad var følgerne? Hvor længe efter mærkede I virkningerne? Hvordan påvirkede det jer, jeres ægteskab eller familie og jeres evne til at tjene andre?

Undgå gæld

Læs:Profeters råd har været , at der er meget få tilfælde, der retfærdiggør at sætte sig i gæld, og når I pådrager jer gæld, bør I afvikle den hurtigst muligt. Præsident Gordon B. Hinckley sagde, at »en overskuelig gæld til at købe en bolig, man har råd til at sidde i, og måske enkelte andre nødvendigheder er acceptabelt. Men herfra, hvor jeg sidder, ser jeg meget tydeligt de mange forfærdelige tragedier, der indtræffer, når folk uklogt har lånt for at købe noget, de egentlig ikke havde brug for« (se »Jeg tror«, Stjernen, mar. 1993, s. 8).

Afhængig af omstændighederne kan gæld være acceptabelt i forbindelse med følgende udgifter:

  • Et beskedent hjem, der er råd til

  • Overkommelige udgifter til en uddannelse, der vil føre til et bedre arbejde

  • Beskeden, enkel transport (kun hvis det er nødvendigt)

I bør om muligt undgå at stifte gæld til andre end disse ting. Spar i stedet op til udgiften.

Overvej:Brug to minutter på at tænke over følgende spørgsmål og skrive jeres tanker ned: Hvordan vil det føles at være gældfri?

Bliv gældfri

Læs:I kan blive gældfri! En hurtig afvikling af gælden vil kræve betydelige ofre, men I kan gøre det. Herunder står fem vigtige principper for at gøre sig gældfri. Vi vil behandle de første tre i dette kapitel.

  1. Forstå realiteterne af jeres gæld

  2. Ønsk at blive gældfri

  3. Overvind det naturlige menneskes tendenser, der førte til gæld

  4. Stop med at pådrage jer gæld

  5. Indfri jeres gæld

Drøft:Hvilke tanker eller indtryk får I, når I læser disse fem principper?

2. Forstå realiteterne ved jeres gæld

Læs:Hvor stor gæld har I? Hvad er rentesatsen? Hvor store er afdragene? Hvor lang tid vil det tage at afvikle jeres gæld, og hvor meget koster det jer i renter? Det er vigtigt at vide disse ting, når I arbejder på at blive gældfri. For at gøre det skal I lave en gældsoversigt. Herunder er et eksempel på et skema over en gældsoversigt.

Beskrivelse

Saldo

Rentesats

Månedligt afdrag

Kreditkort nr. 1

4.000

17 %

97

Kreditkort nr. 2

6.500

19 %

163

Bil

5.000

3,00 %

145

Studielån

18.000

5,50 %

300

Realkreditlån

170.000

4,50 %

1.050

Lav et lignende skema under jeres familieråd denne uge. Sørg for at udfylde alle oplysninger for hver gældspost.

3. Ønsk at blive gældfri

Læs:For at gøre noget svært, deriblandt at blive gældfri, må jeres ønske være stærkere end forhindringerne. Præsident Dallin H. Oaks har sagt: »Når vi har en vision om, hvad vi kan blive, så vokser vores ønske og vores styrke til at handle enormt« (»Ønske«, Liahona, maj 2011, s. 44). For at få succes må I fokusere på jeres mål om at blive gældfri og visualisere, hvordan livet vil være, når I er fri for gældens byrde. Ældste Neal A. Maxwell sagde: »Det, som vi til stadighed ønsker, vil med tiden afgøre, hvad vi til sidst vil blive« (»Efter vores hjertes ønsker«, Stjernen, jan. 1997, s. 20).

Drøft:Hvorfor vil I gerne være gældfri? Hvad vil I kunne gøre, som I ikke kan nu?

4. Overvind »det naturlige menneske«

Læs:I Mormons Bog forklarede kong Benjamin: »For det naturlige menneske er en fjende af Gud og har været det fra Adams fald og vil være det for evigt og altid, medmindre han giver efter for den hellige Ånds tilskyndelser og aflægger det naturlige menneske og bliver en hellig ved Herren Kristi forsoning og bliver som et barn, underdanig, sagtmodig, ydmyg, tålmodig [og] fuld af kærlighed« (Mosi 3:19). For at aflægge det naturlige menneske må vi huske de principper, vi lærte i kapitel 4 om at bevare et langsigtet perspektiv. Ligesom børnene i skumfidus-eksperimentet er vi nødt til at lære at udsætte kortsigtede fornøjelser for at nå de langsigtede mål.

»Det naturlige menneskes« tendenser indbefatter –

  • et impulsivt og følelsesbetonet forbrug.

  • uvidenhed om eller ligegyldighed med vores reelle økonomiske situation.

  • at eftertragte det, andre har, og sammenligne os med dem.

Når vi giver efter for det naturlige menneske, fører det sandsynligvis til gæld og økonomisk stress. Når vi derimod søger at følge »den hellige Ånds tilskyndelser«, vil vi være i stand til ved forsoningens kraft at blive stærke, når vi møder modgang.

Drøft:Hvad vil det sige at aflægge det naturlige menneske?

Læs:Lad os se nærmere på nogle af disse tendenser hos det naturlige menneske i forbindelse med selvhjulpenhed.

Impulsivt og følelsesbetonet forbrug

Overvej:Brug et minut på at tænke over følgende spørgsmål, og skriv jeres tanker ned: Hvornår foretog I sidste gang et dyrt, impulsivt køb? Hvad var det? Hvordan kunne I have brugt de penge bedre på noget andet?

Læs:Vi har sandsynligvis alle foretaget et impulsivt og følelsesbetonet køb. Nogle gange bruger vi penge, når vi er modløse eller vrede. Nogle gange bruger vi penge, fordi vi føler, vi har ret til at belønne os selv. Nogle gange frister et tilbud eller en reklamekampagne os til at tro, at vi har brug for noget, vi egentlig ikke behøver. Der er mange grunde til, at vi bruger penge på noget, vi egentlig ikke har behov for på bekostning af ting, der er vigtigere. Følgende aktivitet vil hjælpe os til at forstå, hvorfor vi foretager impulsive køb.

Drøft:Hvordan kan vi overvinde tendenser til at foretage impulskøb? Hvad har I gjort tidligere for at overvinde disse impulser?

Uvidenhed om eller ligegyldighed med vores reelle økonomiske situation

Læs:I Mormons Bog revser Nefi Laman og Lemuel for »ikke længere [at have] evnen til at føle« og at være ude af stand til at føle Ånden arbejde med sig (se 1 Ne 17:45). Vores valg kan ofte forhærde vores hjerte og gøre det svært at mærke Åndens tilskyndelser, når vi må forandre os. Somme tider kan »evnen til ikke længere at føle« gøre, at vi vælger at ignorere realiteten af vores situation. Vi ønsker måske at undgå at holde styr på vores udgifter eller se på vores bankkonti. Hvis vi bruger kreditkort eller andre former for kredit, kan denne ligegyldighed hurtigt føre os i gæld.

Somme tider bruger den ene eller begge parter i et ægteskab penge skødesløst i forventning om, at den anden er ansvarlig for familiens økonomiske situation. Husk, at begge ægtefæller er lige ansvarlige for familiens økonomi, og ved at tilsidesætte eller overdrage vores ansvar skubber det os blot ud i yderligere økonomiske problemer.

Drøft:Hvorfor er nogle tilbøjelige til at tilsidesætte deres reelle situation? Hvordan kan I overvinde »ikke længere [at have] evnen til at føle« jeres økonomiske situation, hvis I er nødt til det?

At eftertragte det, andre har, og sammenligne os med dem

Læs:Det er naturligt for mennesker at sammenligne sig selv med andre, og vi bombarderes med budskaber og reklamer, der opmuntrer os til at købe ting, vi ikke har brug for. Nogle gange føler vi, at vi har ret til at få ting, som vi ikke har råd til eller egentlig ikke behøver. Når vi giver efter for at eftertragte det, andre har, kan det hurtigt føre til, at vi foretager ukloge køb.

Drøft:Hvordan kan vi overvinde tendensen med at sammenligne os med andre?

Drøft økonomiske prioriteter i jeres familieråd

Læs:I jeres familieråd i denne uge skal I drøfte, hvordan I kan overvinde »det naturlige menneskes« tendenser og beskytte jer mod dem. Drøft jeres nuværende gæld sammen, og lav en »gældsoversigt« (se den tomme gældsoversigt på side 123). Overvej eventuelt at bruge »Eksempel på en familierådsdrøftelse« herunder som vejledning til jeres familieråd. Når I sammen finder jeres gældsposter, og når I udvikler metoder til at overvinde »det naturlige menneskes« tendenser, får I Herrens hjælp til at afvikle jeres gæld.

Eksempel på en familierådsdrøftelse

Sørg for at indlede og slutte med bøn for at invitere Ånden.

Del 1: Evaluering

  • Hvordan viser det naturlige menneskes tendenser sig hos jer?

  • Hvornår foretog I jeres sidste store impulskøb? Hvad kunne I have brugt de penge til i stedet?

  • Når I bliver gældfri, hvad vil I så kunne gøre, som I ikke kan nu?

Del 2: Planlægning

  • Lav en gældsoversigt ved at bruge skemaet på side 123.

  • Spørg jer selv:

    • Hvad kan I gøre anderledes for at afvikle jeres gæld?

    • Hvilke vaner kan I sætte i stedet, så I kan overvinde og forebygge det naturlige menneskes tendenser?

    • Hvordan kan I inddrage Herren for at hjælpe jer med at aflægge det naturlige menneske?