Tiltrækning mod en af samme køn
Gælder Guds lovede velsignelser også for homoseksuelle?


»Gælder Guds lovede velsignelser også for homoseksuelle?« Tiltrækning af samme køn: Enkeltpersoner, 2020

»Gælder Guds lovede velsignelser også for homoseksuelle?« Tiltrækning af samme køn: Enkeltpersoner

Gælder Guds lovede velsignelser også for homoseksuelle?

Guds velsignelser er tilgængelige for alle.

»Vi ser alle til tider på vores liv og forsøger at evaluere: ›Hvor er vi? Hvor er jeg i mit liv?‹ Jeg har altid sagt, at når man begynder at sammenligne sig selv med andre, fører det enten til mismod eller stolthed. Ingen af delene er gode, men det er ofte det, der sker, når folk begynder at sammenligne. De begynder at tænke: ›Mit lod i livet er bedre‹, eller ›Mit lod i livet er meget værre.‹ Derfor er det ikke særligt konstruktivt at begynde at sammenligne vores omstændigheder med andres. Velsignelser kommer på den korte bane; velsignelser kommer på den lange bane. Somme tider er velsignelserne i vente for os, efter vi har passeret sløret til vores efterjordiske tilværelse. Så vi befinder os i et meget begrænset tidsrum lige nu, og i dette begrænsede rum er det helt enkelt bare ikke gavnligt at forsøge at sammenligne den modgang, vi har haft eller forsøge at sammenligne de velsignelser, vi har fået.

Vi husker, da Adam og Eva forlod Edens have, var en af de ting, der blev introduceret, da de forlod den, torne og tidsler, og vi har dem alle i vores liv. Men vi kan have tillid til, at de alle kan overvindes, hvad end det måtte være, der ligger foran os. Herren har fortalt os, at der vil være modgang på vejen, og han har tilmed sagt, at vores trængsler vil blive helliget til vores gavn. Nuvel, til tider må vi vente nogle år på dette, men i sidste ende kan vi være forvisset om, at løftet om evigt liv gælder alle. Alle vil blive ligeligt belønnet for deres trofasthed. Hvis I holder ud til enden, vil I blive velsignet. Det kan være svært i dag og i morgen og næste måned, men det vil ikke altid være svært. I kan gøre det, idet I udøver tro på Jesus Kristus og hans forsoning.

Der vil nogle gange komme modgang og prøvelser til os, som vil virke som om, de næsten er for hårde at udholde. Men Herren siger: ›Vær alligevel ved godt mod, for jeg vil lede jer frem.‹ Det er hans løfte. Vær ved godt mod. Midt i trængslerne vær alligevel ved godt mod, for jeg vil lede jer frem. Og jeg bærer vidnesbyrd om, at Jesus Kristus vil lede jer på vej i enhver modgang, I har« (Gary E. Stevenson, »No Blessings Denied the Faithful«, ChurchofJesusChrist.org).