»Hvordan ved jeg, om jeg er homoseksuel?« Tiltrækning af samme køn: Enkeltpersoner, 2020
»Hvordan ved jeg, om jeg er homoseksuel?« Tiltrækning af samme køn: Enkeltpersoner
Hvordan ved jeg, om jeg er homoseksuel?
Noget at tænke over
Hvis du spørger dig selv, om du er homoseksuel, har du sandsynligvis oplevet at føle dig tiltrukket af en af samme køn og ved ikke, hvordan du skal tolke de følelser. Seksuelle følelser er komplekse og formes af mange faktorer. Selvom en romantisk, følelsesmæssig eller seksuel tiltrækning kan være et signal om en seksuel observans, bør du ikke automatisk formode, at den er. Seksuelle følelser kan være diffuse og foranderlige. Er du i tvivl, bør du ikke føle dig presset til at drage konklusioner om din seksualitet.
Ord betyder forskellige ting for forskellige mennesker, og definitionen af et ord kan ændre sig over en livstid. Hvad betyder ordet bøsse for dig? Er det en følelse? En identitet? En livsstil? Brugen af ordet bøsse har ændret sig i takt med, at samfundet og kulturen har ændret sig. Identificerer du sig som bøsse eller homoseksuel, kan det betyde, at du har oplevet at føle dig tiltrukket af en af samme køn uden at handle på de følelser. Eller måske beskriver det, hvordan du udtrykker dig følelsesmæssigt, fysisk, seksuelt eller politisk. Er du i tvivl om, hvad nogle mener, når de bruger ordet, så spørg dem.