Seminar og institut
Lektion 3: Lydighed medfører velsignelser


Lektion 3

Lydighed medfører velsignelser

Indledning

Vores lydighed mod Guds befalinger er én måde, hvorpå vi kan vise vores taknemlighed for hans vidunderlige velsignelser. Frelseren er det fuldkomne eksempel på lydighed. Vores ønske om at være lydige vokser, når vores kærlighed til Gud forøges. Lydighed mod befalingerne gør det muligt for Gud at give os den hjælp, som vi behøver, når vi forsøger at løse svære opgaver.

Baggrundslæsning

Forslag til undervisningen

1 Nefi 2:2-4, 9-13, 16, 19-20; Mosija 2:20-24, 41

Gennem lydighed kan vi vise vores taknemlighed til Gud og modtage hans velsignelser

Vis følgende udtalelse af ældste Joseph B. Wirthlin (1917-2008) fra De Tolv Apostles Kvorum, og bed en studerende om at læse den højt:

Ældste Joseph B. Wirthlin

»Hvordan kan vi nogen sinde tilbagebetale den gæld, vi har til Frelseren? Han betalte en gæld, han ikke havde, for at befri os fra en gæld, vi aldrig kan betale. Takket være ham skal vi leve evigt. Takket være hans altomfattende forsoning kan vore synder blive borttaget, hvorved vi kan opleve den største af alle Guds gaver: Evigt liv.

Kan en sådan gave have en pris? Kan vi nogen sinde godtgøre en sådan gave?« (»Jordisk gæld og himmelsk gæld«, Liahona, maj 2004, s. 43).

Giv de studerende et øjeblik til at drøfte mulige svar på ældste Wirthlins sidste spørgsmål. Opfordr de studerende til at se efter principper og læresætninger under lektionen som hjælper med at besvare dette spørgsmål.

Bed de studerende om at læse Mosija 2:20-24 for sig selv. Bed dem finde frem til, hvad kong Benjamin underviste om, med hensyn til hvordan vi bør se os selv i forhold til Gud.

  • Hvorfor tror I, at kong Benjamin underviste om, at vi stadigvæk er Guds »unyttige tjenere«, uanset hvad vi gør?

  • Hvad antyder disse vers, at vi kan gøre for at vise vores taknemlig for alt, hvad han har gjort for os, selv om vi aldrig kan tilbagebetale vores gæld til Gud? (Hjælp de studerende med at finde frem til følgende princip: Når vi anerkender, at vi står i evig gæld til Gud, har vi et ønske om at tjene ham og holde hans befalinger).

Fortæl de studerende, at en af skriftens beretninger om lydighed mod Gud findes i begyndelsen af Mormons Bog, som beskriver, hvordan profeten Lehi og hans familie reagerede, da Gud bad dem om at udføre noget meget vanskeligt. Bed en studerende om at læse 1 Nefi 2:2-4 højt.

  • Hvorfor kan det have været vanskeligt for Lehis familie at adlyde Guds befaling om at forlade Jerusalem?

Bed de studerende om at læse 1 Nefi 2:9-13, 16 og se efter forskelle mellem Laman og Lemuels indstilling og adfærd og Nefis som reaktion på denne befaling. (Bemærk: Denne aktivitet vil opfordre de studerende til at øve den vigtige skriftstudiemetode med at sammenligne).

  • Hvilke ord eller vendinger beskriver Laman og Lemuels reaktion? (De var stivnakkede, de murrede, og de forstod ikke Guds handlemåde).

  • Hvordan reagerede Nefi på befalingen om at forlade Jerusalem? (Han var ydmyg, han ønskede at kende til det, der hører Gud til, han havde tro på sin fars, profetens, ord, og han bad).

  • Hvorfor reagerede Nefi anderledes end sine brødre på deres fars ord?

Giv de studerende et øjeblik til at overveje, om de er mest som Laman og Lemuel eller som Nefi, når de af Herrens ledere af Kirken bliver bedt om at gøre noget vanskeligt.

Bed en studerende om at læse 1 Nefi 2:19-20 højt. Bed klassen følge med og finde frem til Herrens løfte til Nefi.

  • Hvilket udsagn i disse vers sammenfatter Herrens løfte til Nefi? (Sørg for, at de studerende finder frem til følgende princip: Hvis vi holder befalingerne, vil vi få fremgang i landet. Du kan påpege, at dette er et de temaer, der ofte nævnes i Mormons Bog. Du kan opfordre de studerende til at se efter de mange måder, som dette tema går igen på i Mormons Bog, når de studerer).

  • Hvilke evner priste Herren hos Nefi? Hvorfor tror I, at disse evner er vigtige for os alle i vores forhold til Herren?

  • Hvilke velsignelser kan vi forvente som resultat af lydighed mod Herren, selv om lydighed ikke altid resulterer i timelig fremgang? (Du kan læse Mosija 2:41 som hjælp til besvarelsen af dette spørgsmål).

2 Nefi 31:6-10, 15-16; Mosija 15:7; 3 Nefi 11:11; 12:19-20, 48

Når vi følger Frelserens eksempel på lydighed, hjælper det os til at komme til ham og Faderen

Vis følgende udtalelse af ældste Robert D. Hales fra De Tolvs Apostles Kvorum:

Ældste Robert D. Hales

»Af alt det, vi kan tage ved lære af ved Frelserens liv, er der ingen mere klar og stærk lektie end den om lydighed« (»Elsker I mig, så hold mine bud«, Liahona, maj 2014, s. 35).

  • Hvilke eksempler fra Frelserens liv viser hans lydighed?

Hjælp de studerende til at drøfte dette spørgsmål ved at bede de studerende om at læse Mosija 15:7 og 3 Nefi 11:11 og se efter, hvad Jesus var villig til at gøre for at adlyde sin Fader.

Bed de studerende om skiftevis at læse 2 Nefi 31:6-10, 15-16 højt, mens klassens medlemmer ser efter, hvad de kan lære af Frelserens eksempel om vigtigheden af lydighed og de velsignelser, der kommer på grund af lydighed.

  • Hvad kan vi lære af Frelserens eksempel om vigtigheden af lydighed? Hvad kan vi lære af hans eksempel om de velsignelser, der kommer på grund af lydighed? (Du bør sikre dig, at de studerende finder frem til dette princip: Når vi følger Frelserens eksempel på lydighed mod Faderen, vil vi forblive på den snævre sti, der fører til frelse).

Vis følgende udtalelse af ældste Robert D. Hales, og bed en studerende om at læse den højt:

Ældste Robert D. Hales

»Åndeligt moden lydighed er ›Frelserens lydighed‹. Den motiveres af sand kærlighed til vor himmelske Fader og hans Søn … Vores kærlighed til Frelseren er nøglen til en Frelserlignende lydighed« (»Elsker I mig, så hold mine bud«, s. 36, 37).

  • Hvorfor er kærlighed til vor himmelske Fader og Jesus Kristus »nøglen« til lydighed mod befalingerne?

Påpeg, at den opstandne Jesus Kristus underviste nefitterne om formålene med lydighed mod befalingerne. Bed de studerende om at læse 3 Nefi 12:19-20, 48 for sig selv og finde formålene.

  • Hvad sagde Frelseren ifølge disse vers var årsagen til, at vi har fået befalingerne? (De studerende bør finde frem til følgende princip: Når vi kommer til Kristus og holder befalingerne, vil vi blive mere ligesom ham og vor himmelske Fader, og vi vil blive frelst).

  • Hvordan har jeres lydighed hjulpet jer med at komme til Frelseren?

Giv de studerende et øjeblik til at grunde over, hvad de kan gøre for at være mere lydige mod vor himmelske Faders befalinger, så de kan blive mere som ham og hans Søn.

1 Nefi 3:4-7, 15-16; 4:1-2; 7:12; 17:1-31; 18:1-4

Herren hjælper de lydige

Bed de studerende om at overveje et tidspunkt, hvor lydighed mod en bestemt befaling fra Gud syntes vanskelig, eller hvor opfyldelsen af en kirkekaldelse eller opgave virkede udfordrende. Mind de studerende om, at Nefi og hans brødre stod overfor farer og mulig død, da Gud befalede dem at tage tilbage til Jerusalem efter bronzepladerne. Bed de studerende læse 1 Nefi 3:4-7 og finde et princip, som de kan lære af Nefis eksempel, der kan forøge deres egen evne til at være lydige.

  • Hvilket princip kan vi lære af Nefis reaktion på en vanskelig befaling fra Gud? (Skriv følgende princip på tavlen, når de studerende finder det: Når vi søger at gøre det, Herren befaler, vil han forberede en vej, så vi kan udføre det).

Hjælp de studerende til at forstå dette princip ved at skrive følgende henvisninger på tavlen og give de studerende tid til at læse dem, mens de ser efter, hvordan Nefi reagerede, da han søgte at fuldføre det vanskelige, som han var blevet befalet at gøre: 1 Nefi 3:15-16; 4:1-2; 7:12. Når de studerende har fortalt om det, de har fundet ud af, skal du forklare, at Nefi senere beskrev, hvordan Herren hjælper dem, der holder hans befalinger. Bed de studerende om at læse 1 Nefi 17:1-4 og finde de måder, som Herren hjælper os på. Bed også de studerende om at understrege Nefis udtryk »og således ser vi«, der bruges i hele Mormons Bog som forberedelse til at gøre læseren opmærksom på de efterfølgende ord.

Når de studerende giver deres svar, skriver du følgende ord på tavlen:

Nære

Styrke

Tilvejebringe muligheder

Bed de studerende om at bruge nogle få minutter på at skimme beretningen i 1 Nefi 17:5-31; 18:1-4 igennem og se efter eksempler på, hvordan Herren nærede, styrkede eller tilvejebragte muligheder for Lehis familie.

  • Hvordan nærede eller styrkede Herren Lehis familie? Hvordan tilvejebragte han muligheder for dem?

  • Hvilke velsignelser fra Herren til Lehis familie er sammenlignelige med de velsignelser, vi har behov for i dag?

  • Hvordan har I oplevet Herrens hjælp på en af disse måder, mens I bestræbte jer på at adlyde ham?

Mind de studerende om, at Herren beder os om at være lydige, så han kan give os store velsignelser i vore bestræbelser på at blive som ham. Læs følgende udtalelse af præsident Harold B. Lee (1899-1973):

Præsident Harold B. Lee

»Det vigtigste af alle Guds bud er det, som I har sværest ved at holde i dag … Bring det i orden, og så begynder I på det næste, som er sværest for jer at holde. Sådan helliggør i jer selv ved at holde Guds bud« (Kirkens præsidenters lærdomme: Harold B. Lee, 2000, s. 30).

Bed de studerende tænke på en befaling, som de har svært ved at adlyde. Tilskynd dem til at lægge en plan om at være mere lydig for i højere grad at kunne modtage Herrens hjælp.

De studerendes læsemateriale