Lektion 4
Adams fald og handlefrihedens gave
Indledning
Adams fald var en afgørende del af Guds plan. Det tilvejebragte de forhold, som gjorde, at vi kunne komme til jorden og blive prøvet. Guds plan omfatter også, at hans børn fik handlefrihed (se 2 Ne 2:27). I denne lektion vil de studerende lære, at nøglen til udøvelsen af vores handlefrihed på passende måde består i at søge at gøre Guds vilje og derved følge Jesu Kristi eksempel.
Baggrundslæsning
-
Robert D. Hales, »Handlefrihed: Afgørende for livets plan«, Liahona, nov. 2010, s. 24-27.
-
Jeffrey R. Holland, »Retfærdighed får evigt spil«, Liahona, maj 2015, s. 104-106.
Forslag til undervisningen
2 Nefi 2:19-26, 28; Alma 42:6-10, 14; Moses 5:5-9
Adams fald
Vis følgende udtalelse af ældste Bruce C. Hafen fra De Halvfjerds, og bed en studerende om at læse den højt:
»Siden det femte århundrede har kristendommen undervist i, at Adams og Evas fald var en tragisk fejltagelse … Dette synspunkt er forkert … Faldet var ikke en tragedie. Det var ikke en fejltagelse eller en ulykke. Det var en fastlagt del af frelsesplanen« (»Forsoningen: Alt for alle«, Liahona, maj 2004, s. 97).
-
Hvorfor tror I, at det er vigtigt at forstå, at faldet ikke var en fejltagelse eller ulykke, men i stedet en fastlagt del af frelsesplanen?
Bed de studerende om at læse 2 Nefi 2:19-25 og udarbejde en liste med konsekvenserne ved faldet – det der skete for Adam og Eva, efter de spiste af den forbudne frugt. Bed derpå de studerende om at skrive tingene fra deres liste på tavlen. (Bemærk: At lede efter lister i et skriftsted er en skriftstudiemetode, som du kan undervise i med dette skriftsted; se Evangelisk undervisning og læring, 2012, s. 23). Denne liste bør omfatte følgende: Adam og Eva blev fordrevet fra Edens have, de fik børn, de indledte en prøvestand, de blev fortabte og havde brug for omvendelse, og de oplevede modstand, der gjorde det muligt for dem at opleve godt og ondt og bruge deres handlefrihed vist.
-
Hvordan kan listen på tavlen hjælpe med at forklare, hvorfor Adams fald var en nødvendig del af vor himmelske Faders plan? De studerende vil sikkert give forskellige svar, der kan sammenfattes i dette princip: Adams fald gjorde det muligt for os at indtræde i jordelivet og udvikle os hen imod evigt liv).
-
Hvad betyder det, at »alle mennesker … var fortabte« på grund af faldet? (2 Ne 2:21).
Som hjælp til dette spørgsmål kan du bede flere studerende om skiftevis at læse Alma 42:6-10, 14 højt, mens klassen leder efter yderligere konsekvenser ved faldet. Mens de studerende svarer, kan du skrive deres svar på listen på tavlen.
-
Hvad vil det sige at være »afskåret fra … Herrens nærhed«?
Vis følgende udtalelse af ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum, og bed en om at læse den højt:
»[Adam og Eva] overtrådte … et af Guds bud, hvilket medførte, at de måtte forlade haven, men gav dem mulighed for at få børn, før de måtte lide den fysiske død. Deres overtrædelse førte desuden til mere sorg og gjorde deres situation mere kompliceret, da den også fik åndelige konsekvenser og afskar dem fra Guds nærhed for evigt. Fordi vi derefter blev født ind i denne faldne verden, og fordi også vi kommer til at overtræde Guds love, blev vi også dømt til at få de samme straffe, som Adam og Eva fik …
Lige fra det øjeblik, at disse første forældre trådte ud af Edens have, sendte Gud og Faderen til os alle, der på forhånd kendte Adam og Evas beslutning, himlens engle for at fortælle dem – og ned gennem tiden os – at hele dette hændelsesforløb var udtænkt til vores evige lykke. Det var en del af hans guddommelige plan, der sørgede for en Frelser, selveste Guds Søn – endnu en ›Adam‹, som apostlen Paulus kaldte ham (se 1 Kor 15:45) – som kom i tidens midte for at sone for den første Adams overtrædelse. Den forsoning sejrede fuldstændigt over den fysiske død … Den sørger også barmhjertigt for, at alle mennesker bliver tilgivet for deres egne synder, lige fra Adam til denne verdens ende, på betingelse af omvendelse og lydighed mod Guds befalinger« (»Retfærdighed får evigt spil«, Liahona, maj 2015, s. 105-106).
-
Hvorfor er vi »dømt til at få de samme straffe, som Adam og Eva fik«? (Vi fødes ind i en falden verden, og vi bryder Guds love).
Bed flere studerende om skiftevis at læse højt fra 2 Nefi 2:26, 28 og Moses 5:5-9, mens klassen ser efter, hvordan vi kan overvinde konsekvenserne af faldet i vores liv.
-
Hvordan kan vi i henhold til disse vers blive forløst fra faldets åndelige konsekvenser? (Svarene bør indeholde følgende princip: Når vi omvender os og beder til Gud om tilgivelse, kan vi blive forløst for vore synder gennem Jesu Kristi forsoning).
Bed de studerende om at grunde over faldets rolle i frelsesplanen, og hvordan det var »udtænkt til vores evige lykke«. Bed en eller to studerende om at dele deres tanker med klassen.
2 Nefi 2:14, 16, 26-29; Helaman 14:30-31; 3 Nefi 27:13
Handlefrihedens gave
Vis følgende udtalelse af præsident Russell M. Nelson fra De Tolv Apostles Kvorum, og bed en studerende om at læse den højt:
»Adam og Eva blev [som følge af faldet] dødelige. Heldigvis for os kunne de også få børn og opfylde det formål, verden var skabt for … Vi har opnået andre velsignelser gennem faldet. Det aktiverede yderligere to tæt forbundne gaver fra Gud, der er næsten lige så værdifulde som livet selv – handlefrihed og ansvarlighed« (»Bestandighed midt i forandringer«, Stjernen, jan. 1994, s. 33, kursiv tilføjet).
-
Hvordan er handlefrihed og ansvarlighed »næsten lige så værdifulde som livet selv«?
Bed de studerende om at læse 2 Nefi 2:14, 16 og 26 og se efter, hvad disse vers underviser om, hvordan Guds børn adskiller sig fra hans andre skabninger.
-
Hvilken forskel viser disse vers mellem Guds børn og hans andre skabninger? (De studerende bør finde frem til følgende læresætning: Guds børn er skabt til selv at handle i stedet for at være genstand for handling).
-
Hvad betyder det, at Gud skabte os til selv at handle i stedet for at være genstand for handling?
-
Hvorfor er det vigtigt at vide, at Guds børn blev skabt til at handle for sig selv og ikke være genstand for handling?
Som hjælp til besvarelsen af dette spørgsmål kan I drøfte følgende udtalelse af præsident Boyd K. Packer (1924-2015) fra De Tolv Apostles Kvorum:
»Den gamle talemåde: ›Herren stemmer for mig og Lucifer stemmer imod mig, men det er min stemme, som tæller‹, beskriver den doktrinære sandhed, at vores handlefrihed er mægtigere end modstanderens vilje. Handlefriheden er dyrebar. Vi kan i tåbelighed og i blinde give den væk, men den kan ikke tages fra os med tvang.
Der er også en meget gammel undskyldning: ›Det var djævelen, der fik mig til det.‹ Sådan er det ikke. Han kan bedrage og vildlede jer, men han har ikke magt til at tvinge jer eller nogen anden til at overtræde eller fastholde jer i overtrædelsen« (»Rensning af det indre kar«, Liahona, nov. 2010, s. 74).
Bed nogle af de studerende om at læse 2 Nefi 2:26-29 og andre om at læse Helaman 14:30-31. Opfordr de studerende til at fremhæve ord eller udtryk, der viser fremtidige konsekvenser af valg, vi træffer nu. Bed de studerende om at fortælle, hvilke ord og udtryk de har fremhævet.
-
Hvilken sandhed kan vi lære af disse vers om konsekvenserne af de valg, vi træffer? (De studerende bør finde frem til følgende sandhed: Vores måde at anvende handlefriheden på er ensbetydende med vores åndelige udvikling og evige velsignelser).
Hjælp de studerende til at forstå denne sandhed ved at bede en studerende om at læse følgende udtalelse af ældste Robert D. Hales fra De Tolv Apostles Kvorum:
»Når vi vælger at gøre vor himmelske Faders vilje, bevares vores handlefrihed, vore muligheder øges, og vi udvikler os …Det modsatte [er] også sandt: Når vi ikke holder befalingerne eller følger Helligåndens tilskyndelser, bliver vore muligheder begrænset; vores evne til at handle og gå fremad forringes … Lydighed mod befalingerne [beskytter] i sidste instans … vores handlefrihed« (»Handlefrihed: Afgørende for livets plan«, Liahona, nov. 2010, s. 25-26).
-
Hvilke konsekvenser er der ved misbrug af handlefrihed?
-
Hvordan beskytter lydighed mod Guds befalinger vores handlefrihed?
-
Hvorfor er brugen af handlefrihed til at »gøre vor himmelske Faders vilje« nøglen til vores åndelige udvikling?
Bed de studerende om at læse 3 Nefi 27:13 for sig selv og grunde over Jesu Kristi eksempel på en retskaffen brug af handlefriheden.
-
Hvordan kan Frelserens ord »Jeg kom … for at gøre min Faders vilje« hjælpe os til at bruge vores handlefrihed fornuftigt?
Læs følgende udtalelse af ældste Richard G. Scott (1928-2015) fra De Tolv Apostles Kvorum for at hjælpe de studerende med at forstå, at store velsignelser kommer ved at bruge vores handlefrihed på retskaffen vis:
»Herren ønsker jeres personlige vækst og udvikling. Den fremgang fremskyndes, når I villigt tillader ham at lede jer gennem enhver udviklende oplevelse, I måtte møde, uanset om det i begyndelsen er noget, I kan lide eller ej. Når I stoler på Herren, når I er villige til at lade jeres hjerte og sind være fokuseret på hans vilje, når I beder om at blive ledt ved Ånden for at udføre hans vilje, så er I sikret den største lykke på denne vej og den mest belønnende præstation i dette liv på jorden. Hvis I stiller spørgsmål ved alt, hvad I bliver bedt om, eller sætter hælene i ved hver eneste ubehagelige udfordring, gør I det vanskeligere for Herren at velsigne jer (se 1 Ne 3:7).
Jeres handlefrihed, retten til at træffe valg, er ikke givet jer, så I kan få det, I ønsker. Denne guddommelige gave er tilvejebragt, så I vil vælge det, som jeres Fader i Himlen ønsker for jer. På den måde kan han lede jer til at blive alt det, han ønsker, I skal blive (se L&P 58:26-32)« (»Find glæde i livet«, Stjernen, juli 1996, s. 25-26).
Bed de studerende om at tænke på tidspunkter, hvor de traf retskafne valg. Bed nogle studerende om at fortælle, hvordan konsekvensen af disse valg velsignede dem.
Opfordr dine studerende til at grunde over, hvordan de bedre kan følge Jesu Kristi eksempel ved at gøre vor himmelske Faders vilje. Bær dit vidnesbyrd om, at den rette brug af vores handlefrihed kan føre til evigt liv.
De studerendes læsemateriale
-
2 Nefi 2:14, 16, 19-29; Alma 42:6-10, 14; Helaman 14:30-31; 3 Nefi 27:13; Moses 5:5-9.
-
Jeffrey R. Holland, »Retfærdighed får evigt spil«, Liahona, maj 2015, s. 104-106.