Kapitel 6

Undervis og lær ved Ånden

Vi har brug for, at Helligånden vejleder os, når vi lærer om evangeliet og underviser andre i det.

Fra Wilford Woodruffs liv

Som forberedelse til en konference i oktober 1855 bad ældste Wilford Woodruff i en bøn om at blive vejledt til at finde ud af, hvad han og hans brødre skulle forkynde for medlemmerne. Som svar på sin bøn modtog han følgende åbenbaring: »Lad mine tjenere få Helligånden og bevare min Ånd hos sig, så skal den fortælle dem, hvad de stedse skal undervise medlemmerne i. Og forman medlemmerne til bevare min Ånd hos sig, så skal de blive i stand til at forstå Herrens ord, når de får det forkyndt.« ¹

Præsident Woodruff havde et stort vidnesbyrd om dette princip og indledte ofte sine konferencetaler med at give udtryk for sit ønske om at måtte undervise ved Helligåndens kraft. Derudover mindede han ofte de hellige om deres pligt til at lytte og lære ved samme kraft. Han sagde engang: »Vi er alle afhængige af Herrens Ånd, af åbenbaring, af inspiration, af Helligånden, når vi skal undervise de mennesker, som vi er kaldet til at tale til, og hvis Herren ikke giver mig Helligånden denne eftermiddag, så lover jeg jer alle, [at] I kommer ikke til at høre ret meget fra bror Woodruff.«²

Wilford Woodruffs lærdomme

Vi må kun forkynde evangeliet efter Helligåndens inspiration.

Hverken jeg eller nogen anden er i stand til at undervise menneskenes børn og opbygge dem i Jesu Kristi evangelium uden Helligånden, uden åbenbaring og uden den almægtige Guds inspiration. Derfor beder jeg de sidste dages hellige om deres tro og bønner. Ligesom enhver anden, som forsøger at forkynde det, der hører Himmeriget til, har jeg brug for, at Guds Ånd hjælper mig.³

Det er min overbevisning, at ingen – hverken i denne eller nogen anden generation – kan undervise og opbygge jordens indbyggere uden inspiration fra Guds Ånd. Som et folk er vi kaldet til forskellige stillinger … hvor vi i al vor forvaltning og arbejde har forkyndt, at det er nødvendigt at erkende Guds hånd i alle ting. Vi føler, at det er nødvendigt i dag. Jeg ved, at jeg ikke kan undervise hverken sidste dages hellige eller verden uden Guds Ånd. Det er, hvad jeg ønsker … og derudover jeres tro og bønner, så mine tanker må blive ledt i en retning, som kan være til gavn for jer. I min offentlige forkyndelse lader jeg aldrig mine tanker blive ledt i nogen anden retning end den, som Ånden viser mig, og det er det standpunkt, som vi alle indtager, når vi mødes med de hellige, eller når vi drager ud for at forkynde evangeliet.⁴

Herren sagde gennem Joseph Smith: »Og hvad de taler, drevet af den Helligånd, skal anses som hellig skrift, skal være Herrens vilje, skal være Herrens sind, skal være Herrens ord, Herrens røst og Guds kraft til saliggørelse« (L&P 68:4). Hvorfor? Fordi Helligånden er en del af Guddommen, og når et menneske taler ved Helligånden, er det derfor Herrens ord. Vi må stræbe efter at få denne Ånd, så den kan være hos hele tiden og blive et åbenbaringsprincip for os.⁵

Dette folk har et konstant behov for næring til deres sind, og vi må alle stole på, at Helligånden og Herren giver vores sind næring fra den uudtømmelige kilde af intelligens, som strømmer fra Gud, for vi kan ikke få næring fra nogen anden kilde, som kan ernære menneskets udødelige sind.⁶

Mennesket besidder en ånd, som skal vare evigt, en ånd, som kommer fra Gud, og hvis det ikke får næring fra den samme kilde eller kraft, som har skabt det, kan det ikke blive mæt.⁷

Hvis vi ikke har Helligånden, skal vi ikke undervise.⁸

Når vi forkynder evangeliet, må vi huske på, at det er de enkleste sandheder, som er mest opbyggende.

Af Jesu Kristi åbenbaringer fremgår det, at Frelseren blev født i kødet, og Faderen sagde, at han ikke gav ham en fylde fra begyndelsen, men at han gik fra nåde til nåde, indtil han fik fylden og blev kaldt Guds Søn, fordi han ikke fra begyndelsen modtog en fylde (se L&P 93:12–14). På samme måde bør vi af hele vores sjæl stræbe efter at få større nåde, lys og sandhed, så at vi, når tiden er inde, må få en fylde (se L&P 93:20).

Herren har mange principper til os, og de vigtigste principper, som han har til os, er de mest enkle. Evangeliets første principper, som leder os til evigt liv, er de enkleste, og dog er der ingen, som er herligere og vigtigere for os. Menneskene kan arbejde og stille deres talenter, lærdom og kundskab til skue, enten på tryk eller ved at prædike; de kan forsøge at forkynde hemmelighederne og fremlægge noget fremmedartet, storslået og underfuldt, og de kan anstrenge sig af alle kræfter i menneskelig ånd og styrke og uden hjælp fra Guds hellige Ånd, og dog opbygges folk ikke, og deres forkyndelse beriger ikke. Det er det mest letfattelige, og det mest enkle, som opbygger os mest, hvis det forkyndes ved Guds Ånd, og der er intet mere vigtigt eller gavnligt for os. Hvis vi har den Ånd hos os, hvis den til stadighed bor i os og oplyser vores sind både nat og dag, er vi på sikker vej.⁹

Jeg vil gerne sige, at jeg i min tid i denne kirke fra tid til anden har set mænd føre sig frem og give sig ud for at være Guds tjenere. De forsøger at forklare principper, som de ikke ved noget om, i et forsøg på at virke kloge. Det ser vi meget af i denne tid. Der var en af Kirkens ledende ældster, som trådte frem for medlemmerne og påtog sig at forkynde visse principper. Joseph hørte om det og bad ham om skriftligt at redegøre for sin lære. Han skrev det ned, og da han var færdig, læste han det op for profeten. Han spurgte Joseph, hvad han mente om det. »Det er smukt,« sagde Joseph, »jeg kan kun finde én fejl ved det.« »Hvad er det, bror Joseph?« »At det ikke er sandt,« sagde Joseph. Derfor siger jeg: Fra tid til anden er der en eller anden, som tror, at han er klog, som forsøger at forkynde noget, der ikke står i Lære og Pagter, og som ikke er sandt …

… Forkynd sandheden, som I forstår den. Lad være med at spekulere over det, som I ikke ved noget om, for det gavner ikke nogen. Hvis I lytter til falsk lære, bliver I vildledt af falske ånder. Husk dette, og lev efter det, så er I på den sikre side. Hold jer på sandhedens sti, så skal det gå jer vel.¹⁰

Når vi mødes for at lære om evangeliet, har vi lige så vel brug for Ånden, som læreren har.

Jeg har tiltro til, at Guds Ånd ikke kun er med dem, som taler og underviser … Men og så med dem, som sidder og lytter.¹¹

Vi har alle brug for inspiration fra den Almægtige … hvad enten vi underviser eller lytter.¹²

Jeg siger til mine brødre og søstre: Lad os prøve at berede vores sind og hjerte ved bøn for Herren, så vi kan modtage tilstrækkelig med lys og inspiration fra Helligånden til at kunne se og blive bevaret på livets sti, sådan at når vi modtager undervisning og råd fra Guds tjenere, at vi da må være indstillet på at gemme det i vores hjerte og praktisere det i vores tilværelse.¹³

Hvis vi har den del af Guds Ånd, som det er vores privilegium at nyde og højner vores kald, så har vi det vidnesbyrd i os, som vi bør have, hvis en ny lære forelægges, eller en gammel lære forklares mere detaljeret. På denne måde drager vi nytte af vore brødres undervisning og er i stand til at tage det evige livs principper til os.¹⁴

Jeg håber og beder om, at vi, mens vi er samlet, må nyde Guds Ånd, og at vore hjerter må være forenet som ét menneskes hjerte, at vore bønner må blive bedt for Herrens åsyn, at hans velsignelser må være med os, og at de, som taler til os, må gøre det ved inspiration fra Helligånden og ved Guds kraft.¹⁵

Vi bør give [læreren] vores opmærksomhed, vore bønner og vores tro, og hvis vi gør det, skal vi fra hans hjertes overflod modtage det, som vil være til vores gavn.¹⁶

Når en fra Kirkens præsidentskab eller fra De Tolvs Kvorum eller en af ældsterne rejser sig … for at tale, ser medlemmerne hen til dem i forventning om, at de nyder Helligånden i tilstrækkelig grad til at sige noget, som opbygger dem. Medlemmerne ser næsten enstemmigt frem til dette. Men jeg siger på den anden side, at præsidentskabet, De Tolv og ældsterne … forventer at medlemmerne [også] har Herrens Ånd, så de kan forstå, for dette er lige så nødvendigt, for at de kan fatte det, som bliver sagt til dem, såvel som det forlanges af brødrene, som forkynder lærdomme, principper, sandhed og Jesu Kristi åbenbaringer.

Når medlemmernes sind er levendegjort og oplyst af Guds kraft og af Helligåndsgaven, så de kan forstå og påskønne de evige sandhedsprincipper og de åbenbaringer, som Gud har givet … da er de rede til at drage nytte af de velsignelser, som udøses over dem. Enhver af jer, som har oplevet denne velsignelse, og det går jeg ud fra, at alle har fra tid til anden, er blevet forbløffet på visse tidspunkter i jeres liv over den forskel, I har følt i jeres sind. Jeg ved, det er tilfældet for mit eget vedkommende, og jeg går ud fra, at det også er det for andres.

Der [har] været tidspunkter, hvor mit sind er blevet åbnet, så det kunne forstå Guds ord og hans tjeneres lærdomme. Mit sind har været åbnet og levendegjort ved Guds kraft og Helligåndsgaven, således at når jeg har siddet her og hørt præsidentskabet og Guds tjenere undervise os i retfærdighedens princip og Guds ord, så har jeg følt den styrke, den kraft og vigtigheden af disse evige sandheder, som de har givet os at tænke over, mens de samme sandheder på andre tidspunkter er blevet forkyndt, men er prellet af uden at gøre det samme indtryk på mig.

… Jeg anser det for vigtigt, at vi anstrenger os for at få Ånden og for at få den i større mål og have den hos os, således at vi, når vi bliver undervist, må være rede til at lære …

Jeg vil gerne sige, at eftersom mange af os har taget imod evangeliet og er samlet med Guds hellige, er det vigtigt, at vi arbejder i dag, at vi lever under Åndens tilskyndelser, så den fortsat kan tage til og styre vores gang blandt medmenneskenes børn. Når et menneske har Helligånden hos sig og hører frelsens enkle sandheder, forekommer de ham kosteligere end alt andet, og han er rede til at ofre alt timeligt for at sikre sig frelse, men når menneskenes sind formørkes, mister de Helligånden og påskønnelsen af dette evangelium, og de indser ikke privilegiet og æren ved at være sammen med Guds hellige … ej heller forbliver de loyale over for deres himmelske Fader og ærer hans navn på jorden eller værdsætter deres tilknytning til dem, som bærer præstedømmet, og derfor går de ud i mørket … Vi forundres og overvældes, når vi oplyses af Guds Ånd og af de åbenbaringer, som Gud har givet os, og når vi vågner op og fornemmer, hvor vigtigt dette er, ser vi den virkning og betydning, det har for os, ikke kun at det bereder vores sind til at gå til åndernes verden, men at det bereder os til at møde vores Fader i himlen.¹⁷

Forslag til studium og samtale

Tænk over disse forslag, mens du studerer kapitlet eller forbereder dig til at undervise. Du kan finde yderligere hjælp på side v-ix.

Læs præsident Woodruffs udtalelser i de to første afsnit i dette kapitel (side 55). Hvad fortæller disse udtalelser dig om ham? Hvad fortæller de dig om undervisning og indlæring?
Hvad lærer du af præsident Woodruffs ord om, at vi skal undervise ved Åndens kraft? (Se side 55 og 57; se også 2 Nephi 33:1–2). Hvordan vi forberede os på at blive vejledt af Helligånden, når vi underviser?
Hvilke erfaringer har du haftmedat undervise og lære ved Ånden?
Gennemgå afsnittet, som begynder på side 58-59. Hvorfor er det farligt at spekulere over noget, som vi ikke forstår? Hvorfor bliver vi mest opbygget af enkle sandheder?
Hvilke pligter har en elev? (Se side 59–61). Hvordan kan vi få størst udbytte af en evangelisk lektion eller tale? Tænk over eller drøft, hvordan man kan forberede sig på at blive undervist ved Ånden.
Gennemgå det næstsidste afsnit på side 59. Hvordan har du med din erfaring med at undervise i evangeliet nydt godt af dine elevers opmærksomhed, bønner og tro?
Hvordan kan vi ved hjælp af principperne i dette kapitel få mere ud af studiet af denne bog? (Se også side v-ix). Hvordan kan vi anvende disse principper i vores indlæring og undervisning i evangeliet i hjemmet?

Relevante skriftsteder: Hebr 4:2; 2 Pet 1:21; 2 Nephi 31:3; Alma 17:2–3; L&P 11:18–21; 42:14; 50:13–22; 52:9; 100:5–8