2021
4 elementer ved Frelserens fuldkomne forsoning
April 2021


»4 elementer ved Frelserens fuldkomne forsoning«, Til styrke for de unge, apr. 2021, s. 18-19.

Kom og følg mig

4 elementer ved Frelserens fuldkomne forsoning

Jesu Kristi forsoning passer alle fuldkomment, også jer!

Jesus Kristus

Illustration: Corey Egbert

Har I nogensinde tænkt over, hvordan Jesus Kristus kan frelse alle, der nogensinde har levet? Hvad er det som gør, at hans sonoffer virker for alle?

Det hele begynder med frelsesplanen. Vor himmelske Faders gerning er »at tilvejebringe udødelighed og evigt liv« for alle sine børn (Moses 1:39). Men der er et par forhindringer, vi hver især må overvinde for at få udødelighed og evigt liv. Vi skal alle sammen dø en dag, så vi er ikke udødelige. Og vi begår alle sammen synd, hvilket gør os uværdige til evigt liv, eller at være i vor himmelske Faders nærhed og leve, som han lever.

Vor himmelske Fader vidste, at vi ville støde på disse forhindringer, så han sendte sin Søn, Jesus Kristus, til jorden for at lide for vores synder, dø og opstå igen. Dette kalder vi Jesu Kristi forsoning. Takket være Jesus Kristus vil vi alle opstå igen. Og hvis vi vælger at omvende os, kan vi blive renset for vores synder og vende tilbage til vor himmelske Fader (se 2 Ne 9:8-9; Alma 11:41-43).

Ingen af os kunne gøre dette på egen hånd. Jesus Kristus er den eneste person, som kunne frembringe et sonoffer for os, fordi det skulle gøres perfekt. Men hvad mener vi, når vi siger, at hans forsoning er fuldkommen?

Her er fire ting, der gør vor Frelsers, Jesu Kristi forsoning fuldkommen.

1. Hans guddommelige fødsel

Jesusbarnet i en krybbe, med Maria

Jesus Kristus blev født som Søn af Gud (se Mosi 3:5-8). Han havde en jordisk mor og en guddommelig far. Det betød, at Kristus skulle leve et jordisk liv og foretage sine egne valg, men også at han ville få Guds hjælp og styrke, og kraften til at genopstå.

2. Hans syndfrie liv

Jesus Kristus med et lam

Jesus Kristus syndede ikke i sit liv. Han brugte sin handlefrihed til at vælge lydighed og retfærdighed i stedet for synd (se Mosi 15:5; L&P 19:24; 20:22). Fordi han levede et perfekt liv, var han et værdigt offer, der kunne forløse andre fra synd.

3. Hans lidelser i Getsemane have og på korset

Jesus Kristus i Getsemane

I Getsemane have og på korset på Golgata bar vor Frelser al smerte og synd for alle, som nogensinde har levet (se L&P 19:16-19; Alma 7:11-14). På grund af denne lidelse forstår Jesus Kristus, hvad I føler og oplever – det gode og det onde – og kan hjælpe jer igennem jeres prøvelser.

4. Hans død og opstandelse

den opstandne Jesus Kristus ved graven

Efter sine lidelser i haven blev Jesus Kristus pågrebet, pisket og korsfæstet. Han blev også afvist af sit folk på trods af sin uskyld (se Mosi 3:9, L&P 45:3-4). På den tredje dag efter sin død opstod Jesus Kristus, som den første person på jorden til at gøre det (se 1 Kor 15:20-22). Han opstod fra de døde og modtog et fuldendt legeme. Efter sin opstandelse var hans forsoning for os fuldbragt. Jesus har styrken til at hjælpe os med at overvinde synd og død, så vi kan vende tilbage til livet sammen med vor himmelske Fader (se L&P 18:11-12; 20:23-26).

Hvordan hjælper en forståelse af dette jer?

At forstå, hvordan noget fandt sted, kan hjælpe os til at værdsætte, hvad der skete. Fordi Jesus Kristus opfyldte sin forudbestemte mission gennem sin guddommelige fødsel, sit syndfrie liv, sin lidelse, sin død og opstandelse fuldbragte han den fuldkomne forsoning.

Jesu Kristi forsoning var så fuldendt, at han ikke alene kan forløse »de, som troede, efter at han var kommet … i kødet, men også alle … fra begyndelsen« (L&P 20:26). Alle som nogensinde har levet – det vil sige jer! – I kan vælge at tro, omvende jer, holde pagterne og vende tilbage til vor himmelske Fader.