2021
Hvordan kan jeg holde mine tanker fri fra den negative påvirkning omkring mig?
April 2021


»Hvordan kan jeg holde mine tanker fri fra den negative påvirkning omkring mig?« Til styrke for de unge, apr. 2021, s. 30-31.

Spørgsmål & Svar

»Hvordan kan jeg holde mine tanker fri fra den negative påvirkning omkring mig?«

Vær et godt eksempel

ung kvinde

»Nogle af mine venner bruger nogle gange et vulgært eller sjofelt sprog. Når dårlige ord kommer ind i mit sind, prøver jeg at huske på, at jeg er et vidne om Jesus Kristus til alle tider, og at jeg må være et eksempel for mine venner. Jeg ønsker at udtrykke mig som Jesus Kristus ville have gjort.«

Naobi L. er 16 år og fra Mexico City i Mexico

Erstat tankerne

ung kvinde

»Præsident Boyd K. Packer forklarede engang, hvordan vores sind er som en scene (se oktoberkonferencen 1973). Der er kun plads til, at der spilles én ting på scenen ad gangen. Hvis I føler, at I får urene tanker, så prøv at tænke på hellige ting! De kan erstatte det, der ellers var på jeres scene. Det, der hjælper mig, er at synge primarysange. Enten tænker jeg på dem, eller hvisker dem stille.«

Alyssa F. er 17 år og fra Washington i USA

Vær forberedt

ung mand

»Jeg gør mit bedste for kun at lukke rene og opløftende medier ind i mit liv, så når andre bruger et urent sprog, har jeg gode tanker at vælge imellem. Jeg prøver også at omgive mig med venner, som har samme standarder som mig. Det gør det meget nemmere at vælge det rette og ikke føle sig fristet til at bruge urent sprog eller tænke urene tanker.«

Nathan Z. er 13 år og fra Utah i USA

Lyt til gode ting

ung kvinde

»En måde, vi kan få urent sprog ud af vores sind på, er ved at lytte til musik, der behager vor himmelske Fader, såsom salmer. At lytte til skrifterne kan også hjælpe os med vores studier, personligt og som familie. At lytte til konferencetaler kan også hjælpe os med at fokusere på at høre Åndens tilskyndelser.«

Sandra M. er 17 år og fra El Salvador

Se til vor himmelske Fader

ung kvinde

»Jeg prøver at erstatte en negativ eller uren tanke med en positiv ved at tænke på noget sjovt, som jeg ser frem til. Hvis I tænker på noget positivt og opløftende, kan I filtrere det negative væk! Hvis I tænker på jeres himmelske Fader og Frelser, vil I finde styrken og kraften til at skubbe dårlige tanker væk.«

Breelynn S. er 12 år og fra Georgia i USA