Se Guds godhed

Brigitte Dassler

Hvordan kunne jeg fuldføre min prøve, hvis jeg ikke engang kunne se papiret?

Illustration: Michael Mullan

En dag i gymnasiet fik jeg en geografiprøve, hvor jeg blev bedt om at udpege og navngive hvert kontinent og land i verden. Det lyder svært, ikke? Det var det også. Især da jeg næsten er blind.

Jeg har tunnelsyn, så mine øjne – eller det ene, der virker – kan kun fokusere på en lille del af siden ad gangen. Ikke ideelt til en prøve, hvor jeg havde brug for at se hele billedet på en gang.

Jeg blev hurtigt frustreret. Jeg kunne ikke se, hvad der var Europa, Sydamerika, Afrika eller Australien. Jeg blev så frustreret, at jeg begyndte at græde, hvilket fik de allerede rodede former på mit papir til at blive endnu mere uklare. Heldigvis blev jeg reddet, da min far kom for at hente mig i slutningen af dagen.

Min lærer gav mig ekstra tid til at fuldføre prøven hjemme. Efter middagsmaden den aften sad jeg ved bordet og var klar til at prøve igen, mens mine søskende så en video i stuen.

Jeg begyndte med at forsøge at udfylde kortet, da noget i videoen fangede min opmærksomhed. En blind mand bad Frelseren om at give ham synet tilbage. Lige på det tidspunkt var det, hvad jeg ønskede mig mere end noget andet.

Pludselig indså jeg, at hvis nogen kunne hjælpe mig, var det Jesus Kristus. Jeg fik ikke mit syn tilbage den dag, men mens jeg lyttede til, at Frelseren helbredte manden, følte jeg glæde! Jeg vidste, at Jesus Kristus holdt af mig og ville hjælpe mig med at fuldføre prøven.

Jeg knælede og takkede vor himmelske Fader af hele mit hjerte for den gave, hans søn er. Med nyfunden beslutsomhed tog jeg derefter min blyant og var klar til at prøve igen.

Forfatteren bor i Californien i USA.