Ældster i min engelskklasse
Jeg følte mig nervøs og usikker, da jeg trådte ind i mit nye klasselokale sammen med 30 andre piger, som ikke kendte hinanden. Jeg skulle gå i klasse med dem på en katolsk privatskole de næste fem år. Det første, som vores lærer spurgte om, var, om alle var døbt i den katolske kirke. Jeg var den eneste, der svarede nej, så alles øjne rettedes mod mig.
Det var min første skoledag i en ny skole i Salzburg i Østrig. Skolen blev drevet af nonner. Jeg vænnede mig hurtigt til krucifikserne, som hang i alle klasseværelser, morgenandagterne og nonnerne. Men det var usædvanligt for mine klassekammerater at have et medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige i blandt sig. De var meget nysgerrige efter at høre, hvad jeg troede på. Jeg kunne ikke svare uddybende på alle deres spørgsmål. Jeg spekulerede på, hvordan jeg skulle få lov til at invitere missionærerne på besøg.
Denne mulighed opstod langt om længe. Et år havde vi ikke en indfødt engelsktalende i vores engelskklasse. Jeg spurgte mine klassekammerater, om det var en god idé at invitere missionærerne. Så spurgte jeg missionærerne, om de gerne måtte besøge skoler. Og endelig spurgte jeg min engelsklærer, om de måtte komme. Jeg lod en liste gå rundt, så alle kunne skrive, hvad de gerne ville have, at missionærerne skulle tale om. Det overraskede mig at se, at de fleste gerne ville vide, hvorfor de havde besluttet sig for at tage på mission, hvad deres opgave bestod i, og hvordan vores kirke adskilte sig fra andre kirker.
Ældste Allen og ældste Jones besøgte klassen og brugte det meste af timen på at tale om Kirken. Det var fantastisk! Da de var gået, blev jeg bombarderet med endnu flere spørgsmål.
Det år var jeg ikke længere det eneste medlem af Kirken på skolen. Takket være to af mine sidste dages hellige venner, som også begyndte på skolen, blev sangen »Barnets bøn« ( Børnenes sangbog, s. 6) en fast del af musiklærerens repertoire.
Det var slet ikke så vanskeligt, som jeg troede, at tale om Jesu Kristi evangelium. Jeg er min himmelske Fader dybt taknemlig for hans Søn, Jesus Kristus, og for hans vidunderlige evangelium. Jeg er også taknemlig for enhver mulighed for at bære mit vidnesbyrd ved Helligåndens kraft.
Anette Malzl Knapp tilhører Graz Menighed i Wien Stav i Østrig.