IDÉLISTE
KRAFTEN I SEMINARSKRIFTSTEDERNE
Seminareleverne i Kumasi Stav i Ghana holder meget af at lære mesterskriftstederne. De har mange gode forslag til, hvordan du kan lære dem udenad og benytte dem til at berige dit liv.
Tips til udenadslære
-
Bed om, at Ånden må være med dig, mens du studerer. Ånden skal »minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer« (Joh 14:26).
-
Skriv skriftstedet på et kort og læs det igen og igen. Sæt dig det mål at lære et nyt skriftsted udenad med få dages mellemrum.
-
Bed dine forældre om hjælp. De kan høre dig i skriftstedet og se, om du kan huske det.
-
Overvej skriftstedet og vær sikker på, at du forstår det. Det kan være en hjælp at læse hele det kapitel, som skriftstedet findes i.
-
Skriv skriftstedet igen og igen, indtil du har lært det udenad.
-
Afsæt et bestemt tidsrum hver dag til at studere versene, og hold fast ved din plan.
-
Fortæl familie, venner eller undersøgere om skriftstedet.
-
Efterlev det, som versene beretter om, så du kan opnå et vidnesbyrd om de pågældende principper.
-
Find på en sang, som indeholder ordene fra skriftstedet. Syng den for dig selv igen og igen.
-
Lær to linjer udenad ad gangen, indtil du kan huske dem; og bliv så ved med at føje to linjer mere på, indtil du kan hele verset.
Velsignelserne ved at kunne mesterskriftstederne
-
»At lære skrifterne at kende har hjulpet mig med at tackle åndelige problemer, styrke min tro og overvinde mange fristelser.«
-
»De giver mig kundskab, når jeg skal holde tale eller bære mit vidnesbyrd.«
-
»Selv når jeg ikke har mine skrifter med mig, har jeg dele af dem i mit hoved.«
-
»Jeg kan citere skriftsteder fejlfrit.«
-
»Mesterskriftstederne har hjulpet mig med at adlyde Herrens befalinger og ære mine ansvar i præstedømmet.«
-
»Mesterskriftstederne besvarer de spørgsmål, som undersøgere normalt stiller, så jeg kan tackle de situationer, jeg løber ind i og undervise andre i evangeliet uden at være nervøs.«
-
»Jeg kan finde dem meget hurtigere nu, når jeg skal slå dem op.«
-
»Det har været en hjælp i skolen, at jeg har brugt tid på udenadslære. Og jeg er også glad for at have skriftsteder i hovedet, så jeg kan overveje dem.«
-
»Jeg vil lære 100 skriftsteder udenad, så jeg kan forberede mig på at tage på mission.«