Himlens vinduer
»… jeg åbner himlens vinduer for jer og udøser velsignelse uden mål over jer« (Mal 3:10).
Bygger på en sandfærdig beretning fra forfatterens slægt
Marcella skar en grimasse, mens hun prøvede at vrikke tæerne ned i skoene. Skoene var for små, og de klemte, men hun vidste, at hun ikke skulle beklage sig. Skønt hun kun var seks år gammel, vidste hun, at der ikke var penge til nye sko.
Det sidste års tid havde været meget hårdt for familien Nelson. I maj var Marcellas lillesøster død af lungebetændelse. Og bare seks uger senere var hendes far, Eric, blevet dræbt ved en arbejdsulykke. Hvor hun dog savnede sin rare far.
Nu kæmpede Marcellas mor for at forsørge sine to døtre på sin løn som syerske. Selv om hun var en dygtig syerske, var der ikke penge nok. Køkkenskabene i deres lille hus var så godt som tomme. Nej, der var ikke råd til større sko lige nu.
»Så er der morgenmad,« råbte Marcellas mor. Marcella gjorde sit bedste for ikke at humpe i de stramme sko, mens hun gik hen til bordet.
»Åh, lille skat.« Hendes mor knælede ved siden af hende. »De sko er vist for små til dig, er de ikke?« Marcella kunne høre bekymringen i sin mors stemme.
»Lidt.« Marcella prøvede at lyde ubekymret. »Det betyder ikke noget.«
»Nu er du vist tapper,« sagde mor blidt. »Men jeg kan se, at de klemmer. Jeg skal prøve at få fat i nogle nye sko til dig snart.«
»Jeg vil også have nye sko,« sagde lille Arvella.
Deres mor løftede Arvella op og knugede hende. »Dine sko passer fint,« sagde hun. Arvellas sko var gået i arv fra Marcella. De var slidt, men i det mindste passede de.
Arvella stak underlæben frem. »Jeg vil også have nye sko,« sagde hun stædigt. Marcella og hendes mor smilede til hinanden. Arvella forstod ikke, hvor svært de havde det, og hendes uskyld gjorde dem i bedre humør. De talte og lo, mens de spiste morgenmad og ryddede af.
Pludselig blev mor alvorlig igen. »Piger,« sagde hun langsomt, »vi skal ind til byen i dag. Jeg har 2,50 dollar.«
Marcella kunne næsten ikke fatte det! Det var mange penge i Utah i 1905. »Alle tiders,« udbrød hun. Hun tænkte på al den mad, de kunne købe, så de kunne fylde køkkenskabene op. Måske kunne hun endda få nye sko!
Marcellas smil blegnede, da hun så tårerne i sin mors øjne. »Vi skylder 2,50 dollars i tiende,« sagde hun stille. Så trak hun pigerne ind til sig. »Jeg ved godt, at vi næsten ikke har mere mad. Jeg ved godt, at du virkelig trænger til nye sko, Marcella. Men hvis vi ønsker, at Herren skal velsigne os, så må vi holde hans bud.«
Så tog hun sin slidte bibel frem og slog op på Malakias. Hun læste Herrens løfte om, at hvis de betalte tiende, ville himlens vinduer blive åbnet for dem.
»Hvad betyder det, at himlens vinduer bliver åbnet?« spurgte Arvella.
»Det betyder, at vor himmelske Fader vil velsigne os,« sagde mor. »Der står, at vi får så store velsignelser, at vi slet ikke har plads til dem alle. Jeg ved, at vi har mere brug for Herrens velsignelser end nogensinde før. Jeg tror på hans løfte.«
»Jeg tror også på det,« sagde Marcella.
»Også jeg,« istemte Arvella.
»I er nogle gode piger.« Mor trak dem ind til sig. »Lad os bede sammen, og så går jeg hen til biskoppen med pengene.«
Pigerne og deres mor knælede. Mor bad vor himmelske Fader om hjælp til at få mad til sine piger og sko til Marcella. Da de havde bedt, tørrede de alle deres øjne. Så sagde mor smilende: »Lad os gå hen og betale vores tiende, piger!«
De gik den korte vej hen til biskoppens hus og gav ham tienden. Selv om Marcella havde ondt i fødderne, nød hun gåturen og den dejlige følelse i hjertet. Hun vidste, at vor himmelske Fader ville velsigne dem.
Da de nærmede sig deres hjem, fik de øje på onkel Silas og tante Maud, som kom kørende. Begge pigerne løb hen til onkel Silas, som gav dem en svingtur.
»Goddag, Sarah,« sagde tante Maud og gav mor et hurtigt kram. »Vi kom bare for at se, hvordan du og pigerne har det.«
»Jo,« sagde Arvella alvorligt, »Marcellas sko er for små, men vi har betalt vores tiende, så det skal nok ordne sig.«
»Arvella!« Hendes mor så strengt på hende. »Vi har det fint, Maud. Og hvordan har din familie det?«
De gik alle sammen ind i huset og snakkede hyggeligt. Marcella tog hurtigt sine stramme sko af og stillede dem væk. Hun lagde mærke til, at hendes tante og onkel kiggede sig omkring i huset. Tante Maud åbnede endda et af skabene, mens hun snakkede. Alt for hurtigt skulle deres gæster gå igen.
Senere den eftermiddag hørte Marcella til sin overraskelse et bud komme kørende. Budet stoppede uden for deres hus og kom hen til deres dør. »Der er varer til Sarah Nelson,« sagde han.
»Det er min mor,« sagde Marcella.
»Men jeg har ikke bestilt noget,« protesterede mor.
Pludselig dukkede onkel Silas op i døren ved siden af budet. »Det er til dig, Sarah,« sagde han blidt. »Stil det hele her på bordet,« sagde han til budet.
Drengen bar poser med varer ind. Piger dansede jublende rundt om bordet. De krammede onkel Silas, der hurtigt undskyldte sig, fordi han skulle hjem. Hvor var der meget mad! Sukker, bønner, mel og majsmel, røget kød og tørret frugt – nu blev skabene fulde! Til allersidst kom budet med en lille pakke i brunt papir, som han stillede på bordet.
Da budet var gået, gik pigerne hen til den lille pakke. Hvad kunne der være i den? Først rystede Marcella den, og bagefter gjorde Arvella det samme. Så trak Marcella det brune papir til side. Og ned i hendes skød faldt ikke et, men to par nye sko! Marcella tog det største par sko og prøvede dem. De passede perfekt, og hun vrikkede fornøjet med tæerne i dem.
Så fik hun øje på Arvellas ansigtsudtryk. Hendes søster havde samlet det andet par sko op og stirrede nu begejstret på dem. Hun så forbavset på sin mor. »Men du sagde da, at jeg ikke skulle have nye sko, mor,« sagde hun spørgende.
»Dine gamle sko var gode nok,« sagde hendes mor med tårer i øjnene. »Men når Herren åbner himlens vinduer, ved man aldrig, hvad der dumper ned.«
Marianne Dahl Johnson er medlem af Wells Menighed i Elko Øst Stav i Nevada.
»Ønsker I, at himlens vinduer skal åbne sig for jer? Ønsker I at få udøst velsignelser uden mål? Betal altid jeres tiende, og overlad udfaldet til Herren.«
Ældste Joseph B. Wirthlin fra De Tolv Apostles Kvorum, »Jordisk gæld og himmelsk gæld«, Liahona, maj 2004, s. 41.