Vi lytter til profetens røst

Hellig grund

Præsident Thomas S. Monson

Førsterådgiver i Det Første Præsidentskab

Jeg kan huske, dengang jeg blev kaldet til diakon. Vores biskopråd understregede det hellige ansvar, som vi havde med hensyn til at uddele nadveren. Det blev fremhævet, at vi skulle klæde os passende og opføre os værdigt – vigtigheden af at være rene både indvendigt og udvendigt blev ligeledes fremhævet. Da vi blev undervist i, hvordan vi skulle omdele nadveren, fik vi også at vide, hvordan vi skulle hjælpe Louis McDonald, en lam bror i vores menighed, så det var muligt for ham at deltage i den hellige nadver.

Jeg kan huske, at jeg fik til opgave at omdele nadveren i den række, hvor bror McDonald sad. Jeg var nervøs og tøvende, da jeg nærmede mig denne vidunderlige bror, men så så jeg hans smil og det ivrige, taknemlige udtryk, der viste hans ønske om at tage nadveren. Mens jeg holdt bakken i venstre hånd, tog jeg et lille stykke brød og holdt det mod hans læber. Vandet blev senere omdelt på samme måde. Jeg følte, at jeg stod på hellig grund. Og det gjorde jeg i virkeligheden også. Privilegiet ved at omdele nadveren til bror McDonald gjorde os alle til bedre diakoner.

Taget fra en tale fra oktoberkonferencen 2005.

Noget at tænke over

1. Til at begynde med var præsident Monson nervøs for at omdele nadveren til bror McDonald. Hvorfor? Hvordan ændredes hans følelser? Hvorfor?

2. Hvorfor tror du, at præsident Monson følte, at han stod på hellig grund? Hvordan tror du, at bror McDonald havde det?

3. Hvad har du lært om det at modtage nadveren? Hvis du forbereder dig på at modtage Det Aronske Præstedømme, hvad har du så lært om omdeling af nadveren?

4. Hvad andet tænkte du på, mens du læste denne artikel?