Undervisning af de ærlige af hjertet

Præsident Henry B. Eyring

Førsterådgiver i Det Første Præsidentskab

Fra »Vi er et«, Liahona, maj 2013 s. 62-63.

I 1955 blev jeg officer i USA’s luftvåben. Min biskop derhjemme gav mig en velsignelse, lige inden jeg tog af sted til min første udstationering i Albuquerque i New Mexico.

I velsignelsen sagde han, at min tid i flyvevåbenet ville være en slags mission. Jeg gik i kirke på min første søndag i Albuquerque 1. Gren. En mand kom op til mig, præsenterede sig som distriktspræsident og fortalte mig, at han ville kalde mig som distriktsmissionær.

Jeg fortalte ham, at jeg blot var på kursus i nogle få uger, og at jeg så ville blive sendt et andet sted hen i verden. Han sagde: »Det kender jeg ikke noget til, men vi skal kalde dig til at tjene.« Midt i militæruddannelsen blev jeg tilsyneladende tilfældigt valgt blandt hundredvis af officerer under uddannelse til ved hovedkvarteret at erstatte en officer, der pludselig var død.

Så i de to år jeg var der, arbejdede jeg på mit kontor. De fleste aftener og hver weekend underviste jeg folk i Jesu Kristi evangelium, som medlemmerne bragte til os.

Min kammerat og jeg brugte i gennemsnit over 40 timer om måneden på at missionere uden at banke på døre for at finde nogen at undervise. Medlemmerne fyldte vore tallerkener op, så vi ofte underviste to familier på en aften. Jeg så selv den kraft og velsignelse, der er i det kald, der er blevet gentaget af profeter om, at alle medlemmer skal være en missionær.

Den sidste søndag inden jeg forlod Albuquerque, blev den første stav organiseret i den by. Der findes nu et helligt tempel der, Herrens hus, i en by, hvor vi engang mødtes i en lille kirkebygning med hellige, der tog deres venner hen til os, så de kunne blive undervist og føle Åndens vidnesbyrd. Disse venner følte sig velkommen og hjemme i Herrens sande kirke.